22. november 2019
77 kommuner er allerede tilmeldt KL's Børn & Unge Topmøde 2020
KL sætter fokus på børn og unges trivsel og fællesskaber
KL’s Børn & Unge Topmøde 2020 finder sted den 30.-31. januar 2020 i Aalborg Kongres & Kultur Center og afholdes med temaet ”Stærkere fællesskaber – bedre trivsel.”
Topmødet sætter blandt andet fokus på fællesskaber i både dagtilbud og folkeskole, på trivsel i de unge år og på det kommunale ansvar med ledelse og styring af børne- og ungeområdet. Der vil være politiske debatter, faglige oplæg og temamøder, der stiller skarpt på kommunernes arbejde med at sikre, at alle børn og unge trives, lærer og dannes.
Samtale med børne- og undervisningsminister
Vær også med, når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil giver sit bud på, hvordan vi sikrer, at Danmark bliver verdens bedste land at være barn i. Det gør hun i en samtale med formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen.
Læs mere om Børn & Unge Topmødet, se programmet og tilmeld dig og din kommune her.