26. oktober 2022

Hjerneforsker Peter Lund Madsen afslutter Integrationstræf 22

Integrationstræf drejer sig om det turbulente år, vi er på vej igennem på integrationsområdet. I en tid med store forandringer og højt tempo, er det vigtigt at holde fast i motivationen og arbejdsglæden. Peter Lund Madsen gør os klogere på, hvordan man gør det.

Integrationstræf 22: Når verden forandrer sig

2022 har budt på gevaldige forandringer på integrationsområdet og kommunerne har løftet en kæmpeopgave med at modtage 30.000 ukrainske flygtninge. Integrationstræf 22 har fokus på forskellige perspektiver af den store opgave. For eksempel hvordan man opretholder motivationen og arbejdsglæden på et område, hvor bølgerne ofte går højt.

Hjerneforsker og forfatter Peter Lund Madsen vil hjælpe os med at blive klogere på, hvordan hjernen fungerer, når det kommer til motivation, forandringer og arbejdsglæde.

Hvorfor er arbejdsglæden det vigtigste, vi mennesker har? Og hvor i hjernen sidder arbejdsglæden? Og hvordan hænger alt dette egentlig sammen med krybdyrhjernen og menneskets basale motivation

Det hele sker den 28. november i Odense under overskriften ”Integrationstræf 22: Når verden forandrer sig”.

Du kan se det foreløbige program og tilmelde dig Integrationstræf her.

Arrangement

Konferencer og messer Integrationstræf 22

×

Log ind