07. oktober 2022

Flere lovkurser på integrationsområdet – nu i Odense og Viborg

KL inviterer alle nye kommunale medarbejdere på integrationsområdet samt medarbejdere som gerne vil have genopfrisket deres viden om lovgivningen på integrationsområdet til lovkursus.

Stil skarpt på lovgivningen på integrationsområdet

Dato og lokation for yderligere to lovkurser på integrationsområdet er nu på plads og tilmeldingen er åben.

Siden foråret 2022 har landets kommuner modtaget det største antal af flygtninge i nyere dansk historie. Indtil nu har Danmark modtaget knap 30.000 flygtninge fra Ukraine, som har ansøgt om midlertidigt ophold i landet. Hertil er kommet en række lovændringer på integrationsområdet, samt vedtagelsen af særloven for flygtninge fra Ukraine.

KL inviterer alle nye kommunale medarbejdere på integrationsområdet samt medarbejdere som gerne vil have genopfrisket deres viden om lovgivningen på integrationsområdet til lovkursus.

På kurset stiller vi skarpt på lovgivning på integrationsområdet, herunder særloven for ukrainere samt en gennemgang af integrationslovens indhold og rammer.

Lovkurserne finder sted:

  • Den 28. oktober kl. 9.00-15.00 i København
  • Den 9. november kl. 9.00-15.00 i Viborg
  • Den 17. november kl. 9.00-15.00 i Odense

Bemærk, at der er Early Bird priser for hurtig tilmelding.

Tilmelding samt yderligere info finder du her.

Er lovkurset relevant for flere medarbejdere i en kommune, er det også muligt at lovkurset afholdes lokalt. Kontakt Sara Lindberg på sgl@kl.dk, hvis det har interesse.

×

Log ind