07. oktober 2022
Offentliggørelse af keynote speaker på jobCAMP 22
Glæd dig til at høre Bernardo Zacka og alle de andre spændende oplægsholdere på jobCAMP 22: En ny virkelighed!
Om en lille måneds tid - den 3.-4. november - løber jobCAMP 22 af stablen i Aalborg. Der er allerede over 900 deltagere, programmet er ved at være på plads, og nu kan vi løfte sløret for vores keynote speaker.
Keynote speaker på årets jobCAMP er Bernardo Zacka fra Department of Political Science, MIT. Zacka vil tage udgangspunkt i sin bog ”When the State Meets the Street” (2017). Her undersøger han velfærdsarbejderes komplekse moralske liv, og han viser det dilemma, som offentligt ansatte er viklet ind i. Et dilemma, som på den ene side består af offentlig politik med regler og forskrifter og på den anden side fortolkningen og implementering af dem.
Zacka vil reflektere over, hvordan den demokratiske stat bør ses nedefra. Fokus skal ikke kun være på de politikker, staten bør vedtage, men også på hvordan det offentlige bør interagere med borgerne, når politiske tiltag skal implementeres.
Glæd dig til at høre Bernardo Zacka og alle de andre spændende oplægsholdere på jobCAMP 22: En ny virkelighed!
Se det opdaterede program og tilmeld dig jobCAMP nedenfor.
Link til program og tilmelding jobCAMP 22
Bemærk af pga. valget har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard måtte melde afbud til jobCAMP, der er således ændringer i programmet.