30. juni 2022
Nu kan du se det foreløbige program for jobCAMP 22
En ny virkelighed!
En ny virkelighed! er titlen på årets jobCAMP, som i år særligt sætter fokus på:
- Situationen på arbejdsmarkedet – en ny virkelighed har set dagens lys
- Hvor kommer arbejdsudbuddet fra? Hvor langt rækker ukrainere og flere med handicap i job, helhedsorienteret indsats mod beskæftigelse og livsmestring
- Velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet – hvordan bliver det til en ny virkelighed?
- Viden til gavn – bl.a. nyt fra Væksthuset og VIVE om kommunernes beskæftigelsesindsats
- Mennesket er motiveret – hvad betyder det for beskæftigelsespolitikken?
- Ulige muligheder for de unge
Spændende oplægsholdere
På jobCAMP kan du blandt andre møde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, professor og senior fellow fra Kraka Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, beskæftigelsesordfører Samira Nawa fra de Radikale, forskningsprofessor Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden, professor og overvismand for Det Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard og TV2's udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt.
Målgruppe
jobCAMP er henvendt til politikere og ledere med ansvar for beskæftigelsesindsatsen, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, repræsentanter fra ministerier og organisationer samt andre interessenter på beskæftigelsesområdet.
Programmet
Programmet vil løbende blive opdateret, og forventes endeligt medio oktober.
Se foreløbigt program samt tilmeld dig jobCAMP her: jobCAMP 22 (kl.dk)
Du kan booke en stand eller læse mere det at være udstiller på jobCAMP her: Udstiller på jobCAMP 22 (kl.dk)