06. juli 2022

Virksomhedsservicedagen 2022 - De første navne er klar!

KL holder Virksomhedsservicedagen 22 den 29. september i Vejle. Tilmeld dig inden den 15. august 2022

Vi går et spændende efterår i møde når det gælder arbejdsmarked og rekruttering.

Corona, krig og højkonjunkturer. Der er sket meget i løbet af de seneste år og udviklingen går hurtigt. Til virksomhedsservicedagen sætter vi fokus på hvordan beskæftigelsen har udviklet sig, og hvilke tendenser vi kan se frem mod på arbejdsmarkedet både nationalt og mere lokalt. Du vil blandt andet kunne høre Teamleder i Erhvervsstyrelsen, Simon Ralph Hauptmann, fortælle om de nye otte erhvervstårne som en strategisk vigtig indsats i erhvervsudviklingen.

 Vi præsenterer samtidig Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, Trine Pernille Larsen, der vil fortælle om hvordan det arbejdsmarked vi ser ind i ser ud, i en verden præget af digitalisering, demografiske forandringer og nye beskæftigelsesformer

Til Virksomhedsservicedagen kan du også høre CMO i Ofir.dk, Alex Kragh, fortælle om hvordan man effektivt kan arbejde med sit brand, samt hvordan man kan gribe rekruttering an fra et nyt perspektiv.

Vi sætter også fokus på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor a-kasserne overtager kontaktforløbet for de nyledige dagpengemodtagere de første tre måneder fra 2024. Samtidig skal der etableres flere støttede tilbud i form af virksomhedspraktikker og løntilskud. Vi præsenterer på virksomhedsservicedagen eksempler på, hvordan en række kommunerne griber dette forskelligt an.

Det hele sker den 29. september på Hotel Best Western Torvehallerne, Vejle

Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, kan du nå at gøre det her, hvor du også har mulighed for at se det foreløbige program.

Arrangement

Virksomhedsservicedagen 2022

 

×

Log ind