13. september 2021

jobCAMP 21: Sidste chance for at booke en stand

Nu er det sidste chance for at få en stand på jobCAMP 21 den 7. og 8. oktober i Aalborg. Når man spørger udstillerne, er de ikke i tvivl om, at de ser ekstra meget frem til det fysiske møde på konferencen i år. Her kan du høre mere om hvorfor udstillerne kommer tilbage på jobCAMP år efter år.

Et unikt forum

For flere af udstillerne på årets jobCAMP 21 er konferencen helt særlig, fordi det er en god mulighed for at netværke.

Jeg anser jobCAMP for både at være en faglig konference med et godt program og en mulighed for at netværke samt have de gode dialoger om Edoras produkter”, fortæller Mads Hedegaard, CEO i it-virksomheden Edora. De tager på jobCAMP 21 for dels at høre hvilke idéer der er på tapetet i kommunerne samt for at få de konstruktive snakke. I år har Edora en ny leverandørplatform udviklet i samarbejde med Københavns Kommune med, som vil blive præsenteret på standen.

I konsulenthuset BDO Advisory har de under corona nedlukningen savnet den gode kontakt, som de er vant til at have med landets kommuner. ”Vi ser derfor frem til igen at kunne mødes ansigt-til-ansigt med alle aktørerne på beskæftigelsesområdet til jobCAMP 21 og blive endnu klogere på, hvilke dagsordener der fylder rundt om i de danske kommuner. Derudover glæder vi os til at få mulighed for at præsentere vores nye tiltag og stærke konsulenthold på beskæftigelsesområdet”, fortæller Niels Kristoffersen, Partner i BDO Advisory.

Udveksling af idéer

Anne Sandberg Holm, fra Væksthusets kompetencecenter, der arbejder for at formidle, udbrede og udvikle beskæftigelsesfaglighed, fortæller at jobCAMP er en måde at komme i kontakt med feltet på og se hvad de er optaget af. Væksthusets forskningscenter har før været på JobCAMP og talt om forskning i beskæftigelsesindsatsen, blandt andet BIP (Beskæftigelsesindikator projektet). Væksthuset har nu udvidet med et kompetencecenter, og Anne Sandberg Holm siger om årets stand: ”Vi er i år særligt optagede af, hvordan vi bygger bro imellem viden og praksis. Vi håber på dialoger og samtaler med fokus på beskæftigelsesfagligheden og de mange dilemmaer der præger feltet”.

 

Skal du også nå at have en stand med?

Skal din virksomhed eller organisation også have mulighed for at formidle jeres budskaber og nå ud til mulige fremtidige samarbejdspartnere? Tilmeld en stand på jobCAMP 21 her.

Du kan også stadig tilmelde dig jobCAMP 21 som deltager. Se programmet og tilmeld dig her.

 

Følgende har også booket en stand på jobCAMP 21: