12. marts 2021

Hør Torben Tranæs på årets beskæftigelsestræf

I år afholdes Beskæftigelsestræf – Fra afstand til nærhed virtuelt den 20. maj. Det foreløbige program er på trapperne, og tilmeldingen er åben.

Kontanthjælpssystemet er vores sociale sikkerhedsnet og en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men med indførelsen af kontanthjælpsloftet bliver bl.a. nogle børnefamilier hårdt ramt, hvorfor intentionen om det sociale sikkerhedsnet udfordres. Derfor har Regeringen i december 2019 nedsat en Ydelseskommission, som skal gentænke kontanthjælpssystemet og blandt andet finde en afløser for kontanthjælpsloftet.

Ydelseskommissionens anbefalinger forventes offentliggjort til april 2021 efter lidt corona-forsinkelser.

På Beskæftigelsestræf vil formand for Ydelseskommissionen Torben Tranæs komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Et system, hvor der både skal tages hensyn til børnefamilier, men også hvor der skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde.

Det foreløbige program forventes offentliggjort medio marts.

Tilmeld dig Beskæftigelsestræf her

https://tilmeld.kl.dk/bt21