14. april 2021

Det afsluttende oplæg på plads: Hør videnskabsjournalist, forfatter og tidligere forsker i neurobiologi Lone Frank på Beskæftigelsestræf 21

Endnu en oplægsholder er nu på programmet til årets Beskæftigelsestræf, og hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, så har du stadig muligheden for at komme med!

Om en måneds tid løber Beskæftigelsestræf 21 af stablen, når vi den 20. maj byder velkommen til et virtuelt træf.

Vi kan nu præsentere Lone Frank, videnskabsforfatter på Weekendavisen, forfatter, og tidligere forsker i neurobiologi, der vil gøre os alle klogere på den digitale verdens udfordring – lammelse af vores hjerner. Vores konstante online eksistens med krævende sociale medier og evige digitale afbrydelser laver om på vores hjerner. De fysiologiske forandringer gør os mindre effektive, mindre kreative og dårligere til at tænke dybt. Det seneste corona-år har ikke gjort os mindre digitale – hverken arbejdsmæssigt eller privat, men hvordan undgår vi at blive sat bagud i denne digitale tidsalder? 

Udover Lone Frank kan du også glæde dig til at høre bl.a. formand for Ydelseskommissionen Torben Tranæs give anbefalinger til et nyt Ydelsessystem, afdelingschef og tidligere forsker,  ph.d. Sophie Danneris komme med sit bud på, hvordan vi skaber rammer for meningsfuldhed i beskæftigelsesindsatsen for udsatte voksne, professor Dorte Caswell fra Aalborg Universitet fortælle om borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen og mange mange andre.

Se det foreløbige program nedenfor

  • PDF

    Foreløbigt program Beskæftigelsestræf 21 - 140421.pdf


Tilmeld dig årets Beskæftigelsestræf ved at klikke på nedenstående banner.