29. januar 2019

Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet giver større fleksibilitet og økonomisk råderum

Helsingør Kommunes nye budgettildelingsmodel med direkte tildeling fra kommunekassen til skolerne har givet skolelederne bedre mulighed og fleksibilitet til at planlægge og økonomistyre.

En tidligere KL-kortlægning af kommunernes demografimodeller viser, at kommunerne i udbredt grad anvender demografimodeller på de tre største serviceområder skole-, dagtilbud- og ældreområdet.

Ud af 80 kommuner anvender ca. 95 pct. af kommunerne demografimodeller på disse tre områder.

De resterende kommuner har valgt ikke at anvende demografimodeller, fordi de fx ser demografi på linje med andre forhold, der påvirker udgifterne. I de tilfælde håndteres ændringer i antallet af elever, som en del af rammestyringen.

Der er imidlertid store forskelle i kommunernes tildelingsmodeller og deres kompleksitet. Små justeringer i demografimodeller kan få store økonomiske konsekvenser for kommunernes budgetter. Det gælder også på skoleområdet og på de enkelte skoler.

I lyset af de demografiske forandringer er det derfor vigtigt at have fokus på, om modellerne er i overensstemmelse med kommunens styringsintentioner. Mange kommuner kan derfor med fordel give modellerne et eftersyn.

Ny model har givet skolelederne øget fleksibilitet og råderum

Helsingør Kommune valgte i 2014 at lægge deres demografimodel til skoleområdet og ressourcefordelingsmodel til skolerne sammen til én simpel og gennemskuelig budgettildelingsmodel med tildeling direkte fra kommunekassen til skolerne.

Baggrunden for den nye model var, at de to tidligere modeller var blevet for komplicerede og detaljerede på grund af mange tildelingselementer og mellemregninger. Det gjorde det svært for skolelederne at gennemskue deres budget og planlægge det kommende skoleår.

Den nye model har haft den ønskede effekt på flere parametre. For det første har den nye model givet et øget råderum for skolelederen til at prioritere budgettet, da der er tale om én pose penge.

For det andet har skoleledelsen større fleksibilitet for skoleledelsen i planlægningen og mindre detailstyring af skolerne. Det skyldes bl.a., at områdets økonomi kontinuerligt tilpasses elevtallet. Dermed opnås bedre klasseoptimering. Samtidig har den nye model skabt bedre sammenhæng mellem finansieringsansvar og elevens faglige udvikling.

Ifølge Michael Christensen, der er øko­nomichef i Helsingør Kommune, kan succesen i høj grad tilskrives modellens simplicitet og transparens: "Det har også været afgørende med politisk og ledelsesmæssig opbakning til modellen samt stærk styring på skolerne. Styringen har administrationen understøttet ved at indføre øget ledelsesinformation og Nem­Økonomi, som har afløst lokale regneark."

Involvering og dialog har givet politisk og ledelsesmæssig ejerskab

Selv om administrationen har haft ansvaret for at udarbejde den nye budgettildelingsmodel, har skolelederne været involveret i hele processen fra start til slut.

Alle involverede parter blev interviewet i forhold til deres ønsker til en ny budgettildelingsmodel. De ord, som gik igen, var ønsket om et gennemskueligt og transparens fælles beslutningsgrundlag, samt at få skabt de rigtige incitamenter i modellen i forhold til at understøtte inklusion og en bedre ressourceudnyttelse.

Det medførte følgende ændringer i den nye model. For det første, at alle specialmidler blev udlagt til skolerne for at sikre skolerne incitament til at inkludere flest mulige elever. For det andet tildeles budgettet til skolerne på baggrund af én takst pr. elev (og ikke pr. klasse) for at sikre incitament til klasseoptimering. Endelig foretages én budgetregulering på baggrund af elevtallet pr. 5. september. Det giver skolerne bedre rammer for planlægning af næste skoleår.

"Den tætte involvering og dialog har medført, at skolelederne har haft forstå­else for, at det var nødvendigt med en ny model med opdaterede socioøkonomi­ske kriterier, og at det samtidig ville bety­de, at nogle skoler efterfølgende har skul­let aflevere en pose penge til de andre." udtaler Rikke Reiter, Centerchef for Dagtilbud og Skoler i Helsingør Kommu­ne.

Det er dog vigtigt at slå fast, at modellen ikke kan stå alene. Der skal arbejdes parallelt med eksempelvis et tydeligt ansvar for visitation af specialelever og finansiering af disse, som er skolelederens.

"Derudover har vi været meget opmærksomme på, at der er stor forskel på skolernes størrelser. Det gør det svært at sikre én model, der giver økonomisk bæredygtige skoler. Små skoler er sårbare overfor udsving i elevtallet. Eksempelvis har den mindste skole været udfordret af et faldende elevtal uden at kunne reducere under to spor for det påvirkede klassetrin", siger Rikke Reiter.

Spørgsmål og overvejelser til et eftersyn af budgettildelingsmodel

De forskellige valg og forudsætninger i budgettildelingsmodellerne bør løbende tages op til revision. Det handler om følgende:

  • Skal kommunen have en demografimodel? Eller skal det være en del af rammestyringen?
  • Hvilke områder skal der demografireguleres på, og behandles områderne ens – både når demografien stiger og falder?
  • Skaber demografimodellen råderum for politikerne?
  • Hvilke delområder under hvert serviceområde indgår i demografimodellen og hvilke gør ikke?
  • Hvilke aldersintervaller anvendes i modellen, og hvilken betydning har det, når man ser på den fremtidige befolkning?
  • Skal demografimodellen alene fremskrive det eksisterende udgiftsniveau med en stigende mængde – og er der råd til det?
  • Hvilken forudsætning indgår i modellen om bl.a. dækningsgrad (andel ældre/børn der modtager pleje/pasning) i de forskellige aldersintervaller?
  • Hvilke enhedspriser anvendes i modellerne?