29. januar 2019

Hørsholm Kommune:
”Det var helt afgørende for os at få udviklet en budgetmodel for skoleområdet"

Udgiftspresset på specialundervisning i Hørsholm Kommune har dannet grundlag for en budgetmodel, som skal bidrage til budgetoverholdelse og faglig udvikling. I et tæt samarbejde mellem forvaltningen og skoleledere håndteres styringsdilemmaerne, og der prioriteres og investeres på baggrund af faglige drøftelser

Hørsholm Kommune har gennem flere år kæmpet med et øget udgiftspres fra specialundervisningen. De har derfor taget initiativ til en analyse i samarbejde med KL's konsulentvirksomhed (KLK) af hele området.

Formålet med analysen var at skabe grobund for faglig udvikling og budgetoverholdelse ved at afdække alt fra incitamentsstrukturer til organisationens muligheder og udfordringer i forhold til at løfte opgaven.

Analysen viste, at udgiftspresset primært skyldtes modsatrettede incitamentsstrukturer og organisatoriske rutiner. Hovedårsagen til udgiftspresset var dermed ikke et øget pres på behovet for specialundervisning eller inklusionsindsatsen, hvilket ellers kunne være nærliggende at antage.

Ved at se på konkrete visitationssager og de samarbejdsrutiner, der var aftalt i Hørsholm Kommune, viste analysen, at kommunen fagligt var klar til at løfte opgaven med at give et godt pædagogisk tilbud til alle børn.

Hørsholm Kommune tog samtidig fat i de modsatrettede incitamenter i deres budgetmodel og i de rutiner, som stod i vejen for de nødvendige nye beslutninger.

”Som ny direktør er jeg glad for, at vi fagligt er klar til at løfte opgaven. Når man ser på vores socioøkonomiske baggrund i øvrigt, og de pædagogiske tiltag der er iværksat, så fandt vi det paradoksalt, at vi oplevede et udgiftspres af den kaliber i vores specialundervisning. Analysen viser klart, at for at lykkes med hele undervisningsopgaven, så kræver det enkelhed og systematik i indsatserne, og ikke mindst ledelse på alle niveauer”, udtaler Direktør Jan Dehn.

Fælles ledelse er afgørende for at håndtere styringsdilemmaer


Hørsholm Kommune og KLK har udover analysen også arbejdet tæt om en budgetmodel og et styringskoncept, hvor et ledelsesfællesskab på tværs af skoler og forvaltning blev den afgørende X-faktor, som nu skal implementeres.

Ifølge direktør Jan Dehn, så er ledelse det som i sidste ende gør, at kommunerne lykkes med hele undervisningsopgaven.

”Det var helt afgørende for os at få udviklet en budgetmodel for skoleområdet. Det var åbenlyst for alle, at der var en sammenhæng mellem vores almene tilbud og vores specialtilbud. Derudover havde vi et ønske om, at vores styringsmodel ikke måtte sætte den faglige ledelse ud af spil. For at lykkes med opgaven, vidste vi, at det ikke nyttede noget at forsøge at løse det med automatpiloter. Skal vi lykkes med den rigtige balance, så skal der være en direkte sammenhæng mellem de faglige drøftelser og de ledelsesmæssige og budgetmæssige konsekvenserne af de faglige tiltag. ” siger Jan Dehn.

En central pointe i hele projektet har været, at det ikke giver mening udelukkende at se på specialundervisning. Kommunen er nødt til at se på den samlede undervisningsopgave. Netop dette perspektiv gør, at kommunerne i styring og ledelse af skoleområdet er nødt til at tage højde for, at børnene behov forandrer sig over tid.

”Det giver derfor ikke mening kun at se på tildelinger der tager afsæt i indsatser målrettet den enkelte elev. Den styringsform vil altid rumme faren for nye budgetudfordringer. Vi skal have en agil organisation, der hele tiden tager højde for, at børnenes behov ændrer sig over tid, og for at lykkes med det, så har vi behov for faglig ledelse” Siger Jan Dehn.

I samme ånd har Hørsholm Kommune også taget initiativ til, at omlægge hele specialundervisningen. Fremover skal al specialundervisningen samles under én chef og under ét samlet budget. Samtidig skal der ske en tæt sammenkobling af de pædagogiske indsatser på den enkelte folkeskole og de tilbud som en ny specialskole skal løse.

Fire klare opmærksomhedspunkter


I den netop afleverede rapport fra KLK, står der fire klare opmærksomhedspunkter, som Hørsholm Kommune vil arbejde videre med for at lykkes med opgaven:

1. Systematik i den pædagogiske forebyggende indsats
De enkelte skoler havde iværksat indtil flere pædagogisk forebyggende indsatser, men der manglede en overordnet opfølgning og koordinering. Dette forhold stod i vejen for, at Hørsholm Kommune kunne få fuldt udbytte af de ressourcer, der blev brug på at forbedre den sociale og faglige trivsel.

2. Udvikling af et styringsdashboard
Hørsholm Kommune skal udpege de centrale nøgletal, som skal gøres til genstand for progressionsmålinger. Progressionsperspektivet er helt centralt for at fastholde udviklingsperspektivet på tværs af hele skoleområdet.

3. En budgetmodel hvor et ledelsesfællesskab får indflydelse
En tæt sammenhæng mellem styring og ledelse sikres ved at inddrage skolelederne i de faglige og økonomiske prioriteringer af budgettet. Budgetmodellen omsætter de politiske og økonomiske prioriteter til målrettede pædagogiske indsatser.

4. Visitationer til specialundervisning handler også om ledelse
Der sikres en sammenhæng mellem investeringer i den almene undervisning og det enkelte barns behov for særlige pædagogiske tiltag. Ved at sætte den budgetansvarlige chef på skoleområdet ind som formand i det visitationsudvalg, der behandler indstillinger til specialundervisning, gives der mulighed for at følge udviklingen i både budget og mængder.