24. januar 2019

Nøgletal er en forudsætning for omstilling og udvikling på ejendomsområdet

Kommunerne er gået sammen om at udvikle nøgletal på ejendomsområdet, og samarbejdet er et skridt på vejen til succes.

Tekst af Kristoffer Slottved, Konsulent i KL’s kontor for Teknik og Miljø og Kristina Krüger Hansen, Konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Kommunernes ejendomme udgør rammerne om hverdagens velfærd for borgerne. Det er derfor vigtigt, at ejendommene er funktionsdygtige og understøtter kommunernes forskelligartede aktiviteter. 

Men kommunerne står over for store demografiske udfordringer. De vil have forskellige implikationer for, hvilke funktioner ejendommene skal kunne varetage og rumme i de kommende år. I nogle kommuner betyder det for eksempel, at de vil have for mange kvadratmeter, mens andre skal skabe mere plads gennem nye og kreative løsninger.

Kræver godt datagrundlag

”Kloge kvadratmeter” er derfor ikke overraskende øverst på dagsorden i de fleste kommuner som en vej til at udnytte kvadratmeterne bedre og samtidig øge kvaliteten. 

Kommunerne har derfor behov for at skabe et godt dataoverblik over deres ejendomme og udgifterne hertil, hvis kommunalbestyrelserne skal have mulighed for på et oplyst grundlag at prioritere udviklingen og omstillingen af ejendomsporteføljen. 

Et godt datagrundlag er endvidere vigtigt for politikerne i forhold til at skabe en konstruktiv dialog og opbakning til forandringer blandt borg­erne. Kloge kommunale kvadratmeter står nemlig ikke nødvendigvis øverst på ønskelisten for berørte borgere. 

Det kan skyldes, at det kan være svært at forstå, hvorfor den lokale bridgeklub efter mange år skal have ny lokalitet, eller at borgeren ikke er bekendt med omkostningen ved at fastholde den eksisterende. 

Det står imidlertid klart, at det er meget forskelligt, hvor gode data de forskellige kommuner har til rådighed om deres ejendomme på nuværende tidspunkt. 

Nogle kommuner har et godt overblik over for eksempel standen af deres ejendomme, hvor mange kvadratmeter de henholdsvis ejer, udlejer, lejer, samt hvordan de allokerede ressourcer på området anvendes, mens det står mindre klart i andre kommuner.

LÆS OGSÅ: Omstillinger, helhed og ledelse på dagsordenen

En nylig effektiviseringsundersøgelse fra KL viser dog, at kommunerne i høj grad fokuserer på indsamling, anvendelse og udvikling af nøgletal på ejendomsområdet. Det fokus kan over tid bidrage til kommunernes muligheder for at sammenligne sig såvel internt som eksternt. 

Overblikket over ejendommene og udgifterne hertil er vigtigt, fordi det kan have såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser, når kommunernes bygninger ikke prioriteres i den rækkefølge, hvor der er størst behov. 

Fælleskommunalt nøgletalssamarbejde

Igennem flere år har kommunerne efterspurgt styringsrelaterede nøgletal på ejendomsområdet med henblik på at styrke deres viden og lære af egne og andres tal. Flere aktører har gennem tiden arbejdet med at skabe disse nøgletal, men kommunernes forskelligartede praksis og organisering har gjort opgaven svær. 

Kommunerne har efterlyst, at KL koordinerer et nøgletalsprojekt, hvor de får en platform, hvorfra de kan skabe en fælles datamodel på ejendomsområdet. Dette nøgletalssamarbejde står på skuldrene af og bygger videre på tidligere erfaringer.

Nøgletallene kan ikke i sig selv fortælle hele historien om de kommunale ejendomme, men de kan udgøre et redskab til at identificere og drøfte forskellene mellem kommunerne, såvel administrativt som politisk. Derudover kan nøgletallene bruges til at få et andet blik på omkostningerne, potentialet og prioriteringerne på ejendomsområd­et, og den forståelse kan være en løftestang til at skabe opmærksomhed og udgangspunkt for udvikling. 

Projektets opbygning

KL har således taget initiativ til et fælleskommunalt nøgletalsprojekt. Ambitionen for projektet er på den lange bane, at nøgletallene kan styrke beslutningsgrundlaget for udvikling og omstilling af ejendomsområdet i de enkelte kommuner. Det er desuden et mål, at detaljeringsgraden og validiteten af nøgletallene øges i takt med, at der arbejdes systematisk med indsamling og anvendelse. 

Det er imidlertid også ambitionen i forbindelse med udviklingen af det fælleskommunale nøgletalssamarbejde, at kommunerne ikke skal vente for længe på fælles nøgletal.

Derfor blev nøgletalsprojektet skudt i gang i efteråret 2018 med et pilotprojekt, hvor 13 kommuner deltog i tre møder. 

LÆS OGSÅ: Store forskelle på kommunernes udgifter til specialtilbud og -skoler

Formålet med pilotprojektet var at udvikle få styringsrelaterede nøgletal i en mininøgletalsmodel, som kommunerne kan bruge som et diskussionsgrundlag forud for budgetlægning til 2020. 

De 13 kommuner besluttede, at fokusere på:

  • Antallet af kommunernes kvadratmeter fordelt på udvalgte sektorområder
  • Udgifter til vedligehold 
  • Forbrug af el, vand og varme 

Pilotprojektet var således langt fra udtømmende, men det var et første skridt mod at kunne sammenligne på tværs af kommunerne og skabe udgangspunkt for læring og nysgerrighed på forskelle og ligheder, og erfaringerne fra pilotprojektet føres videre i det videre forløb. 

Torsdag d. 31. januar mødes 34 kommuner, som enten fortsætter eller starter i det fælleskommunale nøgletalsprojekt i KL. Målet for mødet er, at kommunerne skal sætte rammerne for det fortsatte arbejde, og så får kommunerne mulighed for at indberette deres tal i pilotprojektgruppens mininøgletalsmodel. 

Du kan stadig nå at tilmelde din kommune her: https://tilmeld.kl.dk/kommunale-ejendomsnoegletal-2019 •

 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2019_DK-2___Side-42-Bunden_ny_645.jpg