22. december 2018

Systematisk brug af data giver bedre faglig praksis i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune bruger data som et redskab til at vurdere effekterne af kommunens indsatser på børne- og ungeområdet. Tiltaget har haft stor succes, hvilket skyldes et lige delt fokus på økonomi og faglig praksis.

"Data der skaber velfærd" var udgangspunktet for KL´s for nylig afholdte konference. Budskabet var at med en mere systematisk brug af data, kan kommunerne styrke indsatserne indenfor de store velfærdsområder.

Mariagerfjord Kommune gav i den forbindelse deres bud på, hvordan brugen af data giver mere sammenhængende indsatser indenfor Børne- og ungeområdet.

En ny tilgang til brugen af data

Mariagerfjord Kommune ønsker at have et særligt fokus på brugen af data. Målet er, at hele organisationen skal arbejde med data, så data kommer til at understøtte den faglige praksis. Det sker ved at forstå og bruge data i det daglige arbejde, som udgangspunkt for fælles faglige drøftelser.

Data skal derfor ikke kun understøtte økonomien, men den skal også understøtte, hvorvidt de igangsatte indsatser virker i praksis. Kit Borup, chef for Familie og Handicap understreger:

"Data skal række udover økonomien, og sætte fokus på effekterne af vores indsatser. Det handler ikke bare om at levere data, men om at levere den rigtige data, som kan benyttes i praksis. Vi skal bruge data til at lære noget om den faglige praksis. Det er sådan vi kommer til at gøre tingene bedre."

Data bliver brugt systematisk på alle niveauer i organisationen

Et sted hvor Mariagerfjord Kommune aktivt har brugt data er på tværs af Skole, Familie og Dagtilbud. Det foregår på alle niveauer i organisationen, lige fra byrådet og de politiske udvalg, til ledermøder, og faglige drøftelser hos fagpersonalet.

Hele tiltaget bygger på en omvendt tankegang om, at mængden af data skal øges ned gennem styringskæden, så chefer, ledere og fagpersonale får mere relevant data, som de kan benytte i deres daglige arbejde.

"Det giver en større gennemsigtighed på alle niveauer, så politikerne kan kigge forvaltningen i kortene, og det skal de være åbne overfor i organisationen. Det handler derfor også om tillid til hinanden, og om ikke at bruge data til at fremhæve hverken de gode eller dårlige eksempler, men til at lære af egen praksis." fortæller Kit Borup.

Data skaber sammenhængende indsatser

En af årsagerne til succesen bag udbredelsen af systematisk brug af data er, at Skole, Familie og Dagtilbud er samlet under samme direktør og politiske udvalg. Det giver den samme ressourcemæssige ramme at arbejde indenfor. Konkret betyder det, at hvis et område ser ud til at få underskud, skal alle tre områder hjælpe med at finde løsninger.

Tilgangen har været med til at nedbryde siloer mellem de tre områder, så diskussionerne ikke længere handler om udgifter, og om hvem der skal betale for indsatserne, men i stedet om at forbedre kvaliteten af indsatserne samt udvikle nye tiltag.

Et eksempel herpå er, hvordan kommunen har brugt data som opfølgning på, hvorvidt tidlig sprogudvikling i dagtilbuddene har en effekt når børnene starter i skole. På den måde får de forskellige områder en interesse i at arbejde samme, hvor data er med til at synliggøre potentialet ved at vise effekterne.

Byråd og politisk udvalg

For yderligere at understøtte tiltaget får byrådet hvert andet år udleveret en kvalitetsrapport, der tager udgangspunkt i fælles politiske målsætninger for Skole, Familie og Dagtilbud. Kvalitetsrapporten har ikke kun fokus på aktiviteter og økonomiske nøgletal, men også på fx børnenes trivsel, sundhed og sprogudvikling – alt sammen for at se hvorvidt de politisk vedtagende indtaster har en effekt.

Udover kvalitetsrapporten får det politiske udvalg indenfor Skole, Familie og Dagtilbud to gange om året leveret data med nøgletal og aktiviteter.

Samlet set giver den udleverede data politikerne et helhedsbillede, der ikke kun viser udgifterne, men også effekterne for indsatserne. Det giver fleksibilitet, hvor der er mulighed for politiske prioriteringer, og hvor politikerne kan pege på løbende justeringer, hvis tallene viser, at der er behov for det.

Ledermøder

Et andet initiativ som kommunen har foretaget for at understøtte tiltaget, er afholdelse af månedlige ledermøder med deltagelse af decentrale ledere og centrale økonomikonsulenter.

På møderne præsenterer en økonomikonsulent både data for økonomien og aktiviteter, hvor de mest væsentligste ændringer bliver fremhævet.

I fællesskab bliver tallene drøftet, og der aftales på den baggrund konkrete ændringer i det forventede forbrug, nye prioriteringer og opfølgning, hvis tallene viser, at der er behov for det.

Den fælles drøftelse kan desuden give anledning til at fremvise yderligere data, hvis lederne selv efterspørger det. Her bliver der lagt vægt på, at økonomikonsulenterne skal bruges fleksibelt, så de decentrale ledere selv kan efterspørge data, som økonomikonsulenten skal levere til dem.

For lederne betyder det, at analyserne af økonomien bliver tilpasset deres behov, hvilket giver et bedre fundament for, at lederne kan tilpasse deres egen praksis og håndtere løbende opgaver.

Rådgiverne

Data er også et redskab for dialog mellem fagpersonalet. Tilgangen er, at data skal være vedkommende og føre til ny viden, der kan ændre den faglige praksis.

Det kræver imidlertid overblik over, hvad de forskellige indsatser koster, hvilket data kan levere, men hvor rådgiverne stadig skal bruge socialfagligheden til at vurdere, hvilke indsatser der fagligt er bedst til prisen.

Det kræver dog en vilje og interesse for at arbejde med data hos rådgiverne, hvilket motiveres af, at de kan se hvordan data kan understøtte deres socialfaglige baggrund. Rådgiverne bruger derfor også egen indtastet data, hvilket giver ejerskab, og færre fejl i indberetningen af data.