29. oktober 2019

Bliv en del af netværket for servicedesign: faglig sparring med andre kommuner og handlingsorienterede værktøjer

Vil du være en del af det kommunale netværk for Servicedesign, der understøtter vidensdeling og faglig sparring mellem kommunerne, og introducerer handlingsorienteret værktøjer til udvikling og optimering af brugerinddragelse? Så tilmeld dig allerede nu, og bliv en del af et større netværk, der beskæftiger sig med borgerens perspektiv.

Netværket for servicedesign bidrager til ny viden og hands on-erfaring

Det kommunale netværk for Servicedesign har dannet rammerne for vidensdeling og faglig sparring mellem flere kommuner siden 2017. I 2020 løber 4 nye netværksmøder af stablen, hvor kollegaer i kommunerne udveksler erfaringer og bliver introduceret til nye metoder og værktøjer, der kan anvendes i den daglige kommunale praksis.

Berit Stengaard fra Gladsaxe Kommune er en del af netværket, og hæfter sig særligt ved muligheden for at drøfte udfordringer og løsninger med andre kommuner: "Netværket giver mig ny viden, hands on-erfaring og handlingsorienteret input til mit daglige arbejde med servicedesign og brugerinddragelse".

Netværket giver mig ny viden, hands on-erfaring og handlingsorienteret input til mit daglige arbejde med servicedesign og brugerinddragelse
Berit Stengaard, Gladsaxe Kommune

Udbytterige oplæg med repræsentanter fra både offentlige og private organisationer, der til dagligt arbejder med designmetoder og brugerinddragelse, er en central del af netværksmøderne. Blandt andet har Skattestyrelsen, Nykredit og en række fagspecialister i udvalgte kommuner sat fokus på innovative projekter og løsninger, der er med til at udvikle deres arbejde med servicedesign.

Læs meget mere om netværksgruppen her, hvor du også kan finde datoer for netværksmøderne i 2020.

 

Gratis Workshop

Tilmeld dig og din kommune allerede inden 13. december, hvis du vil deltage i en gratis workshop den 9. januar 2020, som KL afholder med henblik på at øge forståelsen for Det Fælleskommunale Servicedesignværktøj og give case-orienteret kendskab til servicedesignproces fra problem til løsning. Dette giver mulighed for, at din kommune kan få hands on-erfaring med en række konkrete metoder, der kan overføres og appliceres i jeres daglige kommunale praksis.

 

Hvordan tilmelder man sig?

Send en mail til Anja Lønbo, alb@kl.dk. Husk at oplyse EAN-nummer og kontaktperson. Hvis der er nogle spørgsmål ifm. netværket, så tag kontakt til projektleder Anne-Sofie Thomsen, asth@kl.dk. 

Vi, på vegne af KL og netværksgruppen, glæder os til dele erfaringer og udvikle løsninger med dig, samt få dine input til arbejdet med servicedesign.