23. maj 2019

Sidste chance: Dialogmøder om den digitale erhvervsfremmeplatform

Den digitale erhvervsfremmeplatform er på vej – og Erhvervsstyrelsen indsamler de sidste input fra kommunerne

I slutningen af juni lanceres den nye digitale erhvervsfremmeplatform, som får væsentlig betydning i det nye erhvervsfremmesystem. Erhvervsstyrelsen arbejder på at udvikle den digitale erhvervsfremmeplatform, der blandt andet skal udfylde rollen som digital knudepunkt i det nye system og erstatte startvaekst.virk.dk.

Siden slutningen af april har Erhvervsstyrelsen afholdt syv dialogmøder rundt i landet, hvor styrelsen har informeret om det kommende site, og kommunerne har haft mulighed for at stille de spørgsmål, der presser sig på lokalt. Responsen på dialogmøderne har været positiv fra kommunerne, og med de første glimt af den nye hjemmeside, rykker lanceringsdatoen nu for alvor tættere på.  

For de kommuner, der endnu ikke har deltaget i et dialogmøde, er det samtidig ved at være sidste chance.

De sidste to møder afholdes på Sjælland i uge 22, hvor også kommuner udenfor Sjælland er velkomne til at deltage, hvis de hidtil har været forhindret.

                             

Tilmelding til dialogmøderne kan ske her:

Den 27. maj kl. 9.00 - 11.30 Hillerød Kommune (Hillerød) – Tilmelding

Den 28. maj kl. 9.30 - 12.00 Erhvervshus Sjælland (Vordingborg) - Tilmelding

Læs mere om dialogmøderne her