18. september 2018

Video er et uhyre effektivt kommunikationsværktøj

Derfor har vi på årets Kommunikationsdøgn dedikeret hele to oplæg til mobilvideoen, så du kan blive meget klogere på, hvad den kan, og hvordan den bedst produceres.

Video som kommunikationskanal står højt på de fleste kommuners ønskeliste – også som kompetence i kommunikationsafdelingen, og med rigtig god grund. Video kan, hvis det produceres og distribueres på den rigtige måde, være et uhyre potent og effektivt kommunikationsværktøj.

På årets Kommunikationsdøgn giver Jon Rytter, journalist og ejer af produktionsvirksomheden DanishMedia.dk, dig opskriften på en succesfuldvideo til nettet og viden om, hvilke budskaber og historier der er oplagte som video – og hvilke der er ikke.

Faktisk kan du møde Jon Rytter hele to gange på Kommunikationsdøgnet. Han inviterer også ind i maskinrummet til en workshop med konkrete og brugbare tips og tricks til, hvordan du kommer i godt gang med at lave mobilvideo.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs mere og tilmeld dig årets Kommunikationsdøgn her