03. september 2018

Vest- og sønderjyder knokler mest i sabbatår

Især studenter fra de vest- og sønderjyske kommuner tager et fuldtidsjob i deres sabbatår, og de tjener også mest. Til gengæld forsætter flest unge fra den københavnske vestegn direkte på en uddannelse. Plads på arbejdsmarkedet, et særligt dna og afstanden til uddannelsesinstitutionerne kan være nogle af forklaringerne.

Når tømmermændene fra studenterfesterne har lagt sig, og den velfortjente sommerferie er overstået, så tager især de jyske studenter for alvor fat for at tjene nogle penge i deres sabbatår. En ny Momentum-analyse, der har kortlagt uddannelses- beskæftigelsesmønstrene for studenterne fra 2017, viser således, at det er studenter fra de vest- og sønderjyske kommuner, der knokler allermest, når de holder sabbatår.

Danmarkskort

Ringkøbing-Skjern, Thisted, Lemvig, Holstebro, Varde og Vejen er alle i top 10 over kommuner, hvor den største andel af studenterne arbejder mindst 150 timer om måneden, hvilket svarer til fuld tid. I Varde er det hele 40 procent af alle studenterne fra årgang 2017, der har fundet sig et fuldtidsarbejde, og de efterfølges af Vejen (39), Ikast-Brande (39), Thisted (38) og Ringkøbing-Skjern (38). Til sammenligning er det kun 15 procent af 2017-studenterne i Brøndby og Vallensbæk Kommuner, der fik en fuldtidsstilling efter sommerferien. Samtidig er der også i Vest- og Sønderjylland, der er flest, der tjener over 20.000 kroner om måneden før skat. Topscoreren er Tønder Kommune, hvor 41 procent af studenterne får så meget, mens det er 36 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Momentum-analysen viser også, at der i særligt Ringkøbing-Skjern Kommune er en høj andel af studenterne, der i det hele taget har et arbejde. Således er 80 procent ansat i enten en fuldtids- eller deltidsstilling, mens det kun gælder 51 procent i Albertslund og Ishøj. På landsplan var det 64 procent af studenterne fra 2017, der fortsatte i et arbejde i stedet for at læse videre efter sommerferien.

Tabel

Professor og uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Palle Rasmussen peger på adgangen til job som en forklaring på de kommunale forskelle.

»Beskæftigelsesmulighederne spiller helt sikkert en rolle. Hvis der er mange job at få, så er det også lettere at få et arbejde på fuld tid,« siger Palle Rasmussen.

Samme analyse har Hans-Jørn Mikkelsen, der er erhvervsdirektør i Ringkøbing Skjern Erhvervsråd.

»Den største udfordring i vores erhvervsliv i øjeblikket er, at vi mangler arbejdskraft. Så hvis de unge søger arbejde efter deres studentereksamen, så har de ikke svært ved at få det. Vi mangler allermest faglært arbejdskraft, men vi har også rigtig meget industri og andre virksomheder, hvor der også kan indgå ufaglært arbejdskraft. Samtidig har vi jo detailhandel som alle andre steder, hvor mange også kan arbejde,« siger Hans-Jørn Mikkelsen.

Han peger samtidig på, at der kan være en mere udefinérbar årsag til den store arbejdsiver hos de lokale studenter.

»Jeg tror, at der er noget med DNA'et i de unge herfra. De skal lige se tiden lidt an og overveje, hvad det er, de vil, og så tjene nogle penge i mellemtiden. Jeg tror såmænd ikke, at mange er i tvivl om, de vil læse videre, men de prioriterer at have et år til at tænke sig om. Jeg tror, man har lidt i sig, at det er fornuftigt at blive boende hjemme hos forældrene og spare nogle penge op, til man skal begynde på studiet,« siger Hans-Jørn Mikkelsen.

Tabel

Afstande kan få nogle til at tøve

Professor Palle Rasmussen mener også, at geografien i sig selv spiller ind, når man skal forklare forskellene.

»Kommunerne i top ligger forholdsvist langt fra de videregående uddannelser, så der kan være en tendens til, at flere bliver boende hjemme hos forældrene, mens de tænker over deres uddannelsesvalg, da det er større skridt end for dem, der er opvokset i nærheden af uddannelsesstederne,« siger Palle Rasmussen.

Det genkender erhvervsdirektøren i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd:

»Vores unge skal jo enten til Aarhus, Aalborg, Odense, Herning eller København, hvis de vil læse på universitetet. Det er ret langt at flytte, så måske kan der være en tendens til, at flere søger noget tryghed, fordi de ikke er så gamle. Et år ekstra på bagen kan betyde, at man er lidt bedre rustet til at flytte langt væk,« siger Hans-Jørn Mikkelsen.

En tidligere undersøgelse har vist, at mange unge i jyske landkommuner, heriblandt Ringkøbing-Skjern, har et fritidsarbejde. Det kan også spille ind på, at flere tager et fuldtidsarbejde efter studentereksamen, og det kan være en fordel på lang sigt. Det mener Ole Holdgaard, der indehaver af Ungarbejde.dk, som formidler job til unge.

»Det kan godt være, at det er en del af årsagen til, at jo længere vest på, vi kommer i Danmark, jo mere arbejder de unge. De har følt en tidlig succes, så flere arbejder på fuld tid, end de gør i Østdanmark. Der er nogle arbejdsgivere, der specifikt vælger unge, der har haft job i en tidlig alder. Så har de prøvet tingene af, og er blevet klogere på sig selv og har fået noget erfaring,« siger Ole Holdgaard.

Momentums analyse viser, at handel og transport, der omfatter blandt andet detailhandel og tankstationer, er den klart mest populære branche, da hele 47 procent af studenterne fra 2017, der er i arbejde, har fået job her. Herefter følger offentlig administration, sundhed og undervisning med 24 procent og erhvervsservice, der omfatter arbejde på advokat- og revisionskontorer, med 12 procent. Handel og transport er samtidig den dominerende branche i samtlige landets 98 kommuner og således også i Ringkøbing-Skjern, hvor 37 procent af de 760 studenter arbejdede med handel og transport, mens 27 procent er ansat inden for offentlig administration, sundhed og undervisning og 13 procent i erhvervsservice.

Tabel

Det giver god mening, at branchefordelingen er sådan, hvis man spørger Ole Holdgaard fra Ungarbejde.dk.

»Handel og transport inkluderer alle arbejdspladser inden for butikker og restauranter, og det er helt klart her, at der er allerflest muligheder for studenter. De er klart eksponeret mod ufaglærte jobs i detailhandel og alt, hvad der har med fødevarer at gøre i bredest mulig forståelse,« siger Ole Holdgaard.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn og Amalie Kafling, KL's Makro- og Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Studenter 2017

  • GIF

    Andel studenter, der arbejdede mere end 150 timer i september 2017