25. september 2018

Urimelig slingrekurs om nye FGU-institutioner

Kommunerne har ansvaret for de unge, bliver målt på resultaterne og betaler langt hovedparten af udgifterne til de nye FGU-tilbud. Derfor er det helt logisk, at kommunerne også har mulighed for at have flertal i bestyrelserne. Det lokale engagement og de unges uddannelse er på spil, siger Thomas Gyldal Petersen.

”Folketinget har givet kommunerne ansvaret for de unge og for at nå i mål med den ambitiøse 2030-målsætning om, at alle 25-årige skal være i uddannelse eller job. Og som folkevalgte har vi en helt legitim, demokratisk interesse i at sikre, at vi får de unge tættere på en uddannelse. Det er vores ansvar, og os der bliver målt på resultaterne. Så nytter det altså ikke noget, at man laver en konstruktion, hvor vi ikke har sikkerhed for at kunne træffe de afgørende beslutninger – både strategisk og økonomisk.”

Sådan siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Reaktionen kommer i kølvandet på en principbeslutning fra undervisningsminister Merete Riisager om at fratage kommunerne muligheden for flertal i de midlertidige FGU-bestyrelser. En principbeslutning, som indtil videre henstår særdeles ubegrundet. Muligheden for kommunalt flertal var ellers en klar og bærende del i den politiske aftale og en afgørende forudsætning for, at kommunerne og KL kunne bakke op om FGU-konstruktionen, som indebærer en betydelig kommunal medfinansiering på 65 pct. af tilbuddet.

Lokale frustrationer

Thomas Gyldal Petersen har netop sendt et brev til undervisningsminister Merete Riisager, der udtrykker dyb bekymring over, at ministeren pludselig har skiftet kurs (se brev nederst).

For at sikre, at de nye institutioner blev placeret hensigtsmæssigt, bad ministeren i foråret KKR og kommunerne om hjælp til at placere de nye institutioner. Kommunerne har siden lagt et stort arbejde både politisk og administrativt i at få de nye FGU-institutioner og dækningsområder på plads.

”Det har vi selvfølgelig gjort, fordi vi vil noget med de her unge. De skal have sikkerhed for, at der lokalt er et uddannelsestilbud til netop dem. De fortjener i den grad en mere overskuelig vej til uddannelse og job. Men ministeren udfordrer det store lokale engagement med sin kursændring. Hver dag modtager vi breve og opkald fra borgmestre, der er frustrerede og forvirrede over, om Christiansborg rent faktisk ønsker et lokalt engagement. Vi undrer os i den grad over ministerens slingrekurs,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Med ansvar følger flertal

I brevet understreger Thomas Gyldal Petersen, at hvis der ikke findes en løsning, hvor der skabes en reel mulighed for kommunalt flertal i FGU-bestyrelserne, så vil KL og kommunerne ikke på samme måde kunne bakke op om og bidrage til den endelige realisering af FGU-institutionerne.

”Vi skal huske, hvem det her handler om: Nemlig en række unge, som har brug for en støttende hånd i ryggen. De skal ikke kun have en uddannelse. Men en samlet og individuelt tilpasset indsats. Det skal vi i kommunerne levere, og her er FGU et oplagt valg for mange. Det er vigtigt, at institutionerne fra start geares til at understøtte tilbud, der matcher de unges behov. Og derfor kræver det også, at bestyrelserne fra start er sporet ind på og kan træffe de rigtige beslutninger for de unge. Ansvaret for den helhedsorienterede indsats er der altså ingen af de øvrige parter i bestyrelserne, der har budt ind på eller forpligtet sig til at levere. Det har kommunerne til gengæld!” Siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

”Hvis alle parter betalte lige meget og havde lige stort ansvar, så var det rimeligt nok med en ligelig fordeling i bestyrelserne. Men sådan er virkeligheden ikke. Kommunerne betaler den største del, og så må det altså også være sådan, at det er kommunerne, der har flertallet.”

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Brev vedr. FGU bestyrelser