04. september 2018

Samskabelse – buzzword eller ægte værdi?

Inddragelse, fællesskab og innovation. Det lyder alt sammen meget godt. Men hvordan faciliterer man reel samskabelse i en kommunal virkelighed? Hedensted og Gentofte Kommune fortæller om deres erfaringer på Kommunikationsdøgnet.

Samskabelse mellem kommuner, borgere, frivillige og erhvervsdrivende står højt på den politiske dagsorden i mange af landets kommuner.

På årets Kommunikationsdøgn fortæller Jesper Thyrring, kommunaldirektør i Hedensted Kommune, og Marianne Grundsøe, kommunikationschef i Gentofte Kommune, om deres erfaringer med at samskabe. De fortæller, hvad det kræver af kommunens organisering, ledelse og medarbejdere, og de kommer med tips til, hvordan man rent praktisk kan gribe det an.

Mens vi venter, har vi bedt dem svare på tre spørgsmål.

Hvorfor har jeres kommune satset på samskabelse?

Jesper: ”I Hedensted er samskabelse et centralt redskab på vejen mod, det vi kalder en bæredygtig velfærd. Den velfærdsmodel, hvor borgerne – eller deres sagsbehandler – frit kan vælge standardprodukter fra den kommunale butik, holder ikke længere vand. For de offentlige ressourcer er knappe og forventningerne høje. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kan den gode velfærd sjældent leveres som standardiserede ydelser. Hvad der er velfærd for den ene, er ikke nødvendigvis for den anden.

Derfor bliver vi nødt til i langt højere grad at skabe velfærden sammen. Borgere, politikere, ansatte, frivillige og erhvervsdrivende. Det er bedst for processen, resultatet og økonomien.”

Marianne: ”At skabe sammen er også en central del af strategien i Gentofte Kommune. I 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at omlægge deres arbejdsform radikalt, så de nu er helt tæt på borgerne i deres politiske arbejde. Politikerne har skåret møderne i de stående udvalg ned til et minimum og bruger i stedet tiden i opgaveudvalg, hvor politikere og borgere går sammen om at løse en konkret opgave.

Siden 2015 har vi haft 23 af sådanne opgaveudvalg om meget forskellige emner. Fx integration, ungepolitik, anbringelser og innovation. Erfaringen er, at det øger kvaliteten af de politiske løsninger, når vi skaber sammen – forståelsen af problemer og udfordringer bliver bedre, vi øger iderigdommen, der er større sandsynlighed for innovation, ejerskabet bliver stærkere, og realiseringen sker hurtigere. Og så giver det politikerne bedre mulighed for at tage et politisk lederskab.”

Hvad er den bedste oplevelse, I har haft med samskabelse i jeres kommune?

Marianne: ”Det gør stort indtryk, når borgere, der normalt ikke er så synlige i debatten, får en stemme. Det kan være sårbare personer eller eksempelvis de unge, som i bogstavelig forstand flyttede ind på Gentoftes Rådhus i en weekend for at være med til at skabe kommunens nye ungepolitik – og som nu er engageret i at gøre den til virkelighed. Det gør også indtryk, når man ved at skabe sammen får accelereret virkeliggørelsen af åbenlyse gode ideer. Det skete fx, da deltagerne i et opgaveudvalg om integration lynhurtigt fik realiseret ideen med kombinerede sprogundervisnings- og praktikforløb for flygtninge ude på virksomhederne.”

Jesper: ”Samskabelse er ingen enkel øvelse, og vi er bestemt stadig et stykke vej fra målet om bæredygtig velfærd, hvor alle opgaveløsninger går op i en højere enhed. Men de gode historier tikker løbende ind. Et eksempel er, når en pludselig situation opstår, og den løses i samspil med lokalsamfundet, fordi der er skabt en samskabende kapacitet. Det skete fx da byen, præsten og børnehavelederen tog sig af to børns dagligdag, da mor og far var udsat for en alvorlig trafikulykke.”

Hvad skal der til, hvis man som kommune vil lykkes med samskabelse?

Jesper: ”For at lykkes med samskabelse skal byråd, medarbejdere og ledere i kommunen øve sig i altid at tage udgangspunkt i borgeren. Hvad drømmer den enkelte om, hvad er løsningen, og hvem skal hjælpe på vej? Det kræver samtidig en høj grad af tværfaglighed og åbenhed for andre fagligheder end ens egen. For borgerne betyder det, at de skal være med til at bestemme – og til at gøre det! De skal være med til at få de gode idéer, eje dem og føre dem ud i livet.”

Marianne: ”Der er nok ikke en enkelt opskrift, og hvad der virker i den ene kommune, kan måske ikke direkte kopieres i en anden. Men vores erfaring er, at banen skal tegnes tydeligt op, så alle kender opgaven og rammerne. Man skal sætte det rigtige hold, der gør det muligt at få nye og væsentlige perspektiver på bordet. Og så betyder det meget, at deltagerne reelt har lyst til at skabe sammen og ikke på forhånd er låst i bestemte løsninger. Og endelig at medarbejderne udfylder en ny og faciliterende rolle.”

KL's Kommunikationsdøgn afholdes d. 11.-12. oktober i Korsør. Læs mere og tilmeld dig her.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Program Kommunikationsdøgn 18

  • LINK

    Læs andre cases og mere om Hedensteds arbejde med bæredygtig velfærd i ”En velfærd der kan bære”