27. september 2018

Ny evaluering bekræfter IGU-succes

Ny evaluering foretaget af Rambøll viser, at integrationsgrunduddannelsen er en succes. Ordningen bør forlænges og udvides, mener KL.

"Det er rigtigt fint at få banket endnu et søm i den konklusion, vi selv har draget om IGU'en. Den virker ganske enkelt. Det er et godt og brugbart redskab, som der er stor tilfredshed med i kommunerne og hos virksomhederne. Derfor må det også være på tide, at vi taler om, hvordan vi får endnu mere gavn af ordningen. Præcis som vi i KL også foreslog i foråret."

Sådan siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, om Rambølls evaluering af integrationsgrunduddannelsen, som blev præsenteret i dag. Undersøgelsen er bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet og skal indgå som grundlag for beslutningen om, hvorvidt ordningen skal forlænges.

Vi skal have endnu mere gavn af ordningen

Rambølls rapport viser blandt andet, at 83 procent af kommunerne og 68 procent af virksomhederne mener, at IGU'en styrker flygtningenes kendskab til og fortrolighed med det danske arbejdsmarked. Et tilsvarende antal mener samtidig, at flygtningene gennem ordningen får en trædesten til det danske arbejdsmarked.

Ordningen, som blev lanceret som et toårigt forsøg i 2016, udløber i 2019, men i den kommende tid skal der forhandles om mulig forlængelse af ordningen. Ifølge Thomas Kastrup-Larsen bør drøftelserne i Folketinget ikke længere handle om, hvorvidt ordningen skal forlænges, men i stedet om, hvordan der kan drages endnu mere nytte af IGU'en.

"Når det nu er slået fast, at ordningen gør, hvad den skal – og måske mere til – så vil jeg opfordre til, at man arbejder på, hvordan vi kan få endnu mere gavn af IGU'en," siger Thomas Kastrup-Larsen og peger på, at ordningen i sin nuværende udformning har en begrænset målgruppe. Noget som Rambøll i deres evaluering peger på som en barriere for succes.

Tosset ikke at udnytte det fulde potentiale

"Hvis noget virker i integrationsindsatsen, og får mennesker ud på arbejdsmarkedet, så er det helt tosset ikke at udnytte det fulde potentiale. Aldersgrænsen på 39 og reglen om, at familiesammenførte til andre end flygtninge ikke kan gøre brug af ordningen bør derfor fjernes, ligesom jeg også mener, ordningen bør åbnes op for de flygtninge, som har boet i landet i længere tid," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Undersøgelsen viser også, at det i høj grad er kommunerne, som er drivkraften i, at IGU-forløbene bliver etableret og igangsat. Det står i kontrast til, at IGU'en blev præsenteret som en mulighed for, at flygtninge og indvandrere kunne finde hinanden uden om det offentlige. Men i praksis er det altså i høj grad kommunerne, der driver indsatsen frem. Derfor bør kommunernes rolle også revurderes og anerkendes økonomisk.

"Ordningen er i høj grad blevet en succes, fordi kommunerne har taget ejerskab og ansvar for at drive forløbene frem. Det gør vi gerne, men jeg synes også, man så må se på, hvordan man formelt kan styrke kommunernes rolle og kompensere økonomisk for det ansvar, kommunerne har taget på sig. Det er kun fair," siger Thomas Kastrup-Larsen.

YDERLIGERE MATERIALE