11. september 2018

Mange veje til effektiv organisering af ejendomsområdet

Strander diskussionen om organiseringen på ejendomsområdet ved centralisering/ decentralisering? Så bryd den op i mindre dele og få en konstruktiv dialog.

Igennem de seneste ti år er der udviklet en række idealtypiske modeller for organisering af ejendomsområdet, som primært har handlet om placering af driftsopgaver, budgetansvar og politisk forankring.

Der har fx været modeller såsom: kommunale ejendomme, forretningsfører, udvalgsstyre, selvstyre, forvaltermodel, central og decentral.

Modellerne har bl.a. været brugt til at belyse, hvilke udfordringer og muligheder, der er forbundet med forskellige organisationsformer. Det har givet kommunerne forudsætninger for at træffe beslutning om, hvordan de skulle organisere deres ejendomsområde på et oplyst grundlag.

Kommunerne kan ikke se sig selv i snævre kategoriseringer

Over de seneste år er det især modellerne 'central' og 'decentral', som er blevet brugt som pejlemærker for diskussionen om, hvilken vej organisering af ejendomsområdet skal gå i de enkelte kommuner.

Når udgangspunktet for diskussionen bliver de to yderpoler, bliver de efterfølgende løsningsscenarier hurtigt enten er at lave en fuldkommen centralisering eller lade være og forblive i status quo. Det kan være et svært udgangspunkt for dialogen, fordi konsekvenserne af at lave store ændringer i organiseringen bliver for uoverskuelige.

Kommunerne har desuden ofte svært ved at se deres organisering som enten 'central' eller 'decentral'. Det skyldes, at kategoriseringerne ikke giver et fyldestgørende billede af, hvilke udfordringer og muligheder, der er forbundet med netop deres måde at organisere sig på i forhold til at understøtte deres mål og visioner.

Organisering af ejendomsområdet består af byggeklodser

Der har derfor været behov for at gentænke modellerne og se organiseringen på ejendomsområdet på en ny måde. Det har konsulenthuset Actant gjort i rapporten 'Organisering af fælles ejendomsdrift' i forbindelse med et Fremfærd-projekt.

De har i stedet for at tænke i traditionelle modeller, valgt at dele opgaverne på ejendomsområdet op i en lang række mindre byggeklodser, som tilsammen udgør organiseringen på ejendomsområdet. Opdelingen kan ses i tabellen nedenfor:

Tabel 1: Organisering af ejendomsadministration.

 

Modellen viser, hvordan kommuner kan placere deres ejendomsadministrative opgaver. Kilde: Actant 2018

Ved KL's Ejendomsnetværksmøde i august blev pointen om, at centralisering og decentralisering er for snævre kategorier understreget, da 20 kommuner placerede deres organisering i den ovenstående tabel.

Hele tabellen blev dækket, og det åbnede op for en mere dybdegående diskussion af organiserings delelementer.

Fordele ved den nye model

Rune Selsing, som er seniorkonsulent og antropolog i Actant, forklarer, at modellen giver et groft overblik over de variationsmuligheder for administrativ organisering, der findes for de enkelte opgaveområder inden for ejendomsdriften.

Det næste skridt er så at undersøge, hvilke styrker og svagheder den enkelte kommune ser ved de forskellige organiseringsmuligheder.

Der er styrker og svagheder uanset, hvordan man sammensætter sin organisering. Der findes ikke en hellig gral – eller én ideel model for, hvordan kommunerne kan gøre det. Det kommer an på forhold som mål, visioner, historik, aktuel organisering og størrelse'”, forklarer han.

Debat om enkelte relevante byggeklodser kan åbne for forandringer

Hvis diskussionen strander, kan det derfor være befordrende at bruge Actants model, som udgangspunkt for at se på én byggeklods ad gangen og overveje, hvordan organiseringen af denne understøtter øvrige mål og visioner.

Det kan fx være en mulighed at starte med en debat omkring, hvorvidt den politiske forankring, placering af budgettet eller ansvaret for det grønne vedligehold understøtter de givne mål og visioner.