17. september 2018

Mange flere kommer i fleksjob

På bare seks år er der kommet 23.236 flere personer i fleksjob, viser ny Momentum-opgørelse. Stigningen gælder især fleksjob med en ugentlig arbejdstid på under 10 timer. Fleksjobreformen har dermed været med til at bringe de svageste grupper tættere på arbejdsmarkedet. Omfattende undersøgelse viser, at et stort flertal er glade for at være tilkendt et fleksjob.

Det helt store mål med indførelsen af fleksjobreformen i 2013 var, at flere skulle i fleksjob i stedet for førtidspension. En ny opgørelse viser, at det i høj grad må siges at være lykkedes. Et halvt år før reformens indførelse var der 51.088 personer i fleksjob, mens der i dag er 74.324. Det er en stigning på 45 procent på kun seks år.

Fleksjobreformen skulle samtidig gøre det lettere for også personer med en meget lille arbejdsevne at komme i fleksjob. Og en stor del af de personer, der er kommet i fleksjob i den nye ordning, er da netop også kommet i fleksjob på under 10 timer. 27 procent har et fleksjob med 1-5 timer om ugen og 32 procent et fleksjob på 6-10 timer om ugen.

Selvom den økonomiske højkonjunktur og deraf følgende efterspørgsel på arbejdskraft har været en fordel i forhold til at få folk i fleksjob, så kommer de store stigninger bag på Helle Holt, der er seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter.

»Jeg må spise min gamle hat, for jeg troede faktisk ikke, at det ville være muligt at få arbejdsgiverne til at ansatte folk i så få timer. Det er helt unikt, at man kan det, og fleksjobordningen har på en eller anden måde formået at få personer uden fuld arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Og arbejdsgiverne har lært, at man godt kan finde småjobs og opgaver, som de her mennesker kan varetage og være glade for,« siger Helle Holt og fortsætter:

»Virksomhederne mangler arbejdskraft, men det er som regel en specialiseret faglært eller veluddannet arbejdskraft, så det kræver, at arbejdsgiveren finder ud af, hvordan man kan skrælle noget af et job, som en anden kan varetage, så kernearbejdskraft-en faktisk får mere tid til at lave deres kerneopgave.«

Det er kommunerne, der står for at finde arbejdspladserne til fleksjobberne, og konjunkturerne har ifølge Maj-Britt Merrild, leder af Sygedagpengeafdelingen og Fleksjobteamet i Favrskov Kommune, hjulpet stigningen i personer i fleksjob på vej.

»Der er heldigvis en del virksomheder, der gerne vil tage et socialt ansvar, og hvor det lykkes os at finde opgaver, som giver mening både for virksomheden og den ansatte. Det kan aflaste tømreren, hvis der en, der kan hjælpe med at køre affaldet væk, mens en anden måske selv har været tømrer og derfor kan være med til at udfærdige tilbud og aflaste på den måde. Langt hen ad vejen har det været forholdsvis nemt at finde jobs til fleksjobberne,« siger Maj-Britt Merrild.

Tilfredse fleksjobbere

Det er ikke kun virksomhederne, der får noget ud af fleksjobordningen. Ifølge en evaluering foretaget af Deloitte er 85 procent af borgerne, der er i fleksjob, tilfredse eller meget tilfredse med at være tilkendt fleksjob, mens kun 3 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Og ser man på tilfredsheden i forhold til antallet af timer, man er i fleksjob, så er hele 88 procent af dem, der er i fleksjob 1-5 timer om ugen tilfredse eller meget tilfredse, mens det gælder 92 procent af dem, der arbejder 6-10 timer om ugen, og henholdsvis 94 og 95 procent af dem, der arbejder 11-15 timer og over 15 timer.

I Favrskov Kommune oplever Maj-Britt Merrild også, at mange er glade for at komme i fleksjob.

»Nogen havde måske satset på at få førtidspension, men vi oplever, at når man har sundet sig, så er mange faktisk glade for at få et liv, hvor de kommer ud i samfundet og bidrager. Det er vigtigt for mennesker at have noget social kontakt,« siger Maj-Brit Merrild.

Helle Holt var tilbage i 2015 med til at undersøge fleksjobbernes tilfredshed med at være i fleksjob, hvor fleksjobberne generelt var rigtig glade for at være kommet ud på arbejdsmarkedet, mens de var mindre glade for, at de ofte blev betragtet som ufaglært arbejdskraft.

»Jeg er altid bekymret for hvilke jobs, de får, men så længe personerne i fleksjob, også selvom de er nede på få timer, giver udtryk for, at de er tilfredse, så må man gå ud fra, at man ude på arbejdspladserne er blevet bedre til finde meningsfuldt arbejde. Det bør altid være et opmærksomhedspunkt, hvordan man bedst muligt bruger personerne, selvom det kun er få timer, så de reelt aflaster og føler, de bliver brugt rigtigt,« siger Helle Holt.

Det kan ifølge Maj-Britt Merrild fra Favrskov Kommune være en udfordring at finde et fleksjob, der præcist passer den enkelte og arbejdsgiveren.

»Vi forsøger at finde noget, der matcher deres evner og faglighed, men det er jo mennesker som mig og dig, som desværre bare er blevet ramt af sygdom i et omfang, der gør, at deres arbejdsevne er blevet nedsat. Det er derfor meget blandet, hvad folk arbejder med. Nogle få kan fortsætte i deres job, men rigtig mange forsøger vi at finde arbejde til ud fra deres kompetencer, og til rigtig mange kan vi heldigvis finde noget inden for deres område,« siger Maj-Britt Merrild.

Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at det er lykkedes kommunerne at finde arbejdspladser til, at flere personer har kunnet komme i fleksjob, fordi det betyder, at en gruppe borgere, som der ikke tidligere var plads til på arbejdsmarkedet, nu er blevet en del af arbejdsfællesskabet.

»I udgangspunktet er selv nogle få timer på arbejdsmarkedet bedre end ingenting, fordi mange borgere oplever, at de faktisk kan mere, end de troede. Samtidig er det godt for både samfund-et og de enkelte borgere, som oplever, at deres kompetencer kan bruges. Men vi skal selvfølgelig hele tiden være opmærksomme på, om vi får udnyttet folks potentiale og evner godt nok,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

I fagforeningen HK er man også glade for at fleksjobordningen findes, men man vil gerne have, at den bliver brugt langt mere end i dag. Samtidig opfordrer de til at se på, hvordan man kan få fleksjobbernes løn forhandlet, så den svarer til overenskomstens niveau. Det samme gælder fleksjobberens arbejdstid, som HK gerne ser blive fastsat efter et niveau, der svarer til overenskomstniveauet, og ikke den arbejdstakt, der er aftalt mellem jobcenter og virksomhed.

»Vi er jo glade hver eneste gang, en fleksjobber kommer i arbejde. Fleksjobordningen viser meget tydeligt, at folk gerne vil arbejde, og hvis de ikke kan 100 procent, så vil de gerne være med til at bidrage det, de kan. Derfor er det også tragisk, at vi i opgangstider som nu ikke formår i højere grad at få flere fleksjobbere i arbejde. Uagtet at antallet er i stigning, så må man også sige, at når timetallet for mange er så lavt, så burde der være basis for flere fleksjob, og for at flere kom op i timetal,« siger Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark.

Ifølge seniorforsker Helle Holt er fleksjobordningens fokus på progression dog lidt ude af trit med virkeligheden, da mange havde en forventning om, at deres arbejdsevne nærmere ville gå ned.

»Selvfølgelig skal man arbejde for progression, men det kommer også an på, hvad det er for nogle mennesker og sygdomme, vi snakker om. Vi skal måske være mere indstillede på, at hvis personen og virksomheden er glade for fem timer, og der ikke er udsigt til forbedringer, så skal man ikke jagte progressionen. Samtidig skal man være klar på, at hvis det går ned ad bakke, så skal folk have mulighed for førtidspension,« siger Helle Holt. 

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk