14. september 2018

Læg de gamle, analoge vaner på hylden, når du skriver digitale tekster

Digitaliseringen har ændret, hvordan vi læser. Det stiller helt nye krav til kommunernes kommunikation med borgerne, når den foregår digitalt.

På årets Kommunikationsdøgn d. 11. og 12. oktober i Korsør giver Kresten Bjerg – kommunikationsrådgiver og forfatter til den anmelderroste bog ”Den digitale læsers hjerne" – et fascinerende indblik i netop den digitale læsers hjerne, og hvad den betyder for kommunens og dine egne tekster.

For ifølge Kresten Bjerg har vi som kommunikatører nogle skrivevaner, som passer fint til analoge tekster, men som står i vejen for læsbarhed, når de bruges i digitale tekster. Få et par af hans råd til bedre digitale tekster allerede her:

Hvad sker der i hjernen, når vi læser digitale tekster frem for analoge tekster?

"Helt overordnet så har vi lidt nemmere ved at koncentrere os om analoge tekster end digitale, fordi det kræver lidt mere af os at få det samme ud af den digitale tekst. 77% af danskerne svarer i vores undersøgelser, at hvis de skal læse længere tekster som en bog eller lang artikel, så vil de foretrække at læse den på papir fremfor på en skærm. Og det er bemærkelsesværdigt, at de unge foretrækker papir i højere grad end gennemsnittet.

Pointen er, at digital læsning ikke er noget, som man bare vænner sig til og bliver bedre til, fordi man gør det meget eller vokser op med det. Digital læsning er et spørgsmål om vores hjerner og koncentration. Når vi lettere koncentrerer os om den analoge tekst, skyldes det, at vi har nemmere ved at aktivere vores kognitive værktøjer, end når vi læser digitalt."

Hvor går det typisk galt, når man skal formidle noget meget faglig på digitale medier?

"Vi har nogle vaner, som passer fint til analoge tekster, men som står i vejen for læsbarhed, når de bruges i digitale tekster. Breve er et godt eksempel. Læg f.eks. mærke til det næste brev, som du sender til en borgers e-boks. Jeg er ret sikker på, at hvis du printer det ud og folder det på midten, så passer det ind i en rudekuvert. Det er pudsigt, fordi der jo næppe er mange myndigheder, der har sendt breve i rudekuverter de sidste fem år.

”Gamle breve” i nye medier er et problem, fordi brevene bliver sværere at læse og forstå, når de ikke er tilpasset det digitale medie. Sidste år lavede jeg en undersøgelse, der testede forskellige opsætninger af breve, som blev læst digitalt. Undersøgelsen viste, at hvis et brevs opsætning tilpasses de digitale medier, så er der en stigning på 64% i antallet, som oplever brevet som nemt at læse i forhold til et digitalt rudekuvertbrev. Og måske endnu vigtigere, så misforstod færre læsere informationerne i det brev, som var tilpasset digitale medier.

Undersøgelsen viser, at der er et stort potentiale i en simpel tilpasning af teksten til digitale medier. Vi kan indfri potentialet, hvis vi er bevidste om de gamle vaner og bryder med dem."

Hvad er dit bedste råd til kommunernes kommunikatører, når de står med en tung fagtekst, som skal formidles på fx kommunens Facebookside?

"Danskerne synes bedst om opslag, der sætter fakta ind i en relevant kontekst. Det betyder, at det ikke er nok at præsentere fakta for brugerne. Derfor er det f.eks. ikke nok at fortælle brugerne om en ny lov, rapport eller regel. Hvis de skal respondere, skal fakta kontekstualiseres. Det viser vores befolkningsundersøgelse om faglig formidling på sociale medier.

Kunsten er altså at finde en relevant kontekst for sine opslag. Det teoretiske udgangspunkt for denne anbefaling stammer fra kognitiv sprogteori, som mener, at læserne har nemmere ved at forholde sig til nye informationer, hvis de tager udgangspunkt i kendt viden, f.eks. en aktuel nyhed eller kendt situation. Den teori underbygges af vores undersøgelse.

Undersøgelsen viser i øvrigt også, at danskerne - og særligt de unge - reagerer negativt på clickbait."

Undersøgelsen ”Faglig formidling på Facebook og LinkedIn" kan hentes gratis på www.bjergk.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs mere og tilmeld dig Kommunikationsdøgnet her