26. september 2018

Konference om Smart City samarbejder

Bliv klogere på hvordan forskellige typer af samarbejde kan bruges til styrke indsatsen inden for Smart City når Odense Kommune d. 22. november inviterer indenfor i ”Borgernes Hus” til en konference, hvor du kan høre forskellige kommuner fortælle om deres arbejde med Smart City med særligt fokus på samarbejder.

 

Under begrebet Smart City arbejder mange danske Kommuner i disse år med at finde, udvikle og tilpasse ny teknologi med fokus på at skabe værdi i den daglige drift og udvikling af byen. På konferencen i Odense dykkes der ned i, hvordan vidt forskellige danske kommuner har udviklet og styrket denne indsats gennem forskellige typer samarbejder.

Mange forskellige erfaringer og samarbejdstyper

På konferencen i Odense har du mulighed for både at møde København og Frederiksberg Kommune samt Odense og en række andre fynske kommuner. Kommunerne vil fortælle om, hvordan de hver især har grebet arbejdet med Smart City an med et særligt fokus på, hvordan de har styrket deres indsats gennem forskellige typer af samarbejder med eksempelvis universiteter eller virksomheder.

Workshop og begrebsrammer

På konferencen vil der blive præsenteret et sæt begrebsrammer, som vil skabe en rød tråd gennem dagen og som deltagerne til sidst selv skal beskæftige sig med på en lille workshop. På workshoppen vil deltagerne skulle gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt et samarbejde ville kunne give mening for deres kommune, samt hvilken type samarbejde der i så fald ville egne sig.

Velkommen til Livinglab: Borgernes Hus

Konferencen finder sted d. 22. november 2018 i Borgernes Hus i Odense, som er Odenses nye mødested, der blandt andet rummer Hoved- og Musikbiblioteket samt Borgerservice.

I et samarbejde mellem Odense Kommune og Syddansk Universitet er Borgernes Hus i Odense blevet udnævnt til Smart City Livinglab. I huset er der således sensorer der fortæller, hvor mange mennesker der bevæger sig rundt og hvordan de fordeler sig på etagerne. Endvidere arbejdes der med sensorer der fortæller om CO2-forbrug, temperatur, støj mm. ligesom der arbejdes med at forstå og optimere strømforbruget i huset.

Smart City Odense

I Odense ser man Smart City som et værktøj der skal gøre Odense til en bedre by ved primært at hjælpe kommunen med at løse sine opgaver i byen. Smart City skaber værdifulde indsigter gennem teknologi der forbinder og skaber data, og gennem ny brug af eksisterede data.

Smart City arbejder ud fra en række centrale udfordringer, hvor man i samarbejde med eksempelvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder arbejder på at finde, teste og vise værdien af forskellige løsninger indenfor Smart city og Internet of Things. Og det er denne tilgang der skyldes, at Odense Kommune har valgt at afholde en konference med netop fokus på samarbejder.

 

Udover Odense Kommune arrangeres konferencen i samarbejde med Syddansk Universitet, Geo Fyn og KL.

 

Du kan downloade programmet nedenfor og tilmelde dig konferencen her (link til tilmeldingsside).

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Program_Smart City konference