Især ressourcesvage elever skifter fra privatskoler til folkeskolen

Det er især børn af forældre med lav indkomst og uddannelsesniveau, der skifter fra privatskoler til folkeskolen i løbet af et skoleår. Det viser en ny Momentum-analyse, som også peger på, at forskellene øges. Det er et problem, hvis der sker en opdeling i ressourcestærke og ressourcesvage elever, lyder det fra flere sider.

Antallet af elever på privatskoler stiger, men børn fra lavindkomstfamilier fylder mindre og mindre. Det viser en ny Momentum-analyse, som også afslører, at det især er elever fra familier med de laveste indkomster, der skifter fra en privatskole til en folkeskole i løbet af året.

I skoleåret 2007/2008 havde 25,9 procent af eleverne i privatskolerne forældre fra den femtedel af befolkningen med størst indtjening, mens det kun gjaldt 19,1 procent af eleverne i folkeskolen. Her 10 år senere er forskellen steget, så det nu er 27,2 procent af eleverne i privatskolerne og kun 18,4 procent af eleverne i folkeskolen.

Det er en udvikling, som man skal være meget opmærksom på, mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA Pædagogik & Samfund.

»Analysen viser en tendens til, at det i stigende grad er en mere ressourcestærk del af befolkningen, der har børn i privatskoleregi end i folkeskolen. Det er i høj grad noget, man skal være opmærksom på, for fortsætter det, og breder mønstret sig også internt i den enkelte kommune, så kan man begynde at få en opdeling, som ingen er interesseret i – heller ikke privatskolerne,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Udviklingen er blandt andet et resultat af, at det især er elever fra lavindkomstfamilier, der skifter fra en privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret. Hvis man ser på de elever på privatskoler, der kommer fra den tiendedel af befolkningen med lavest indkomst, så skiftede 3,9 procent af dem til en folkeskole midt i skoleåret 2016/2017.

Hvis man ser på uddannelsesniveauer, så skiftede 6,8 procent af eleverne i privatskoler med forældre, der har grundskole som højest opnåede uddannelse, til en folkeskole i løbet af skoleåret. Kun 1,4 procent af eleverne, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, gjorde det samme. Samme mønster ses, når man ser på beskæftigelse, hvor der også ses en større trafik fra privatskoler mod folkeskolen blandt børn af arbejdsløse end af beskæftigede.

Andreas Rasch Christensen påpeger, at tendensen kan blive selvforstærkende på længere sigt.

»I den eksisterende situation risikerer vi på den ene side at få en folkeskole, der har nogle bindinger og en masse udfordringer at slås med, og privatskoler, som har nogle helt andre vilkår. Så kan man godt forestille sig, at forældrene ikke længere som udgangspunkt har folkeskolen som deres foretrukne valg,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Analysen bakker op om den virkelighed, man oplever på folkeskolerne, og det er ikke positivt. Det forklarer Thomas Gyldal, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

»Det er en bekymrende udvikling, for folkeskolen skal være fællesskabets skole og en samfundsbærende institution i vores velfærdssamfund. Det er derfor problematisk, at der i stigende grad sker en opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage elever, fordi forskellige vilkår for skolerne fører til uhensigtsmæssige bevægelser. Alle skal løfte – og det gør de ikke med den udvikling, vi ser,« siger Thomas Gyldal Petersen. 

Privatskoler bør tage større socialt ansvar

KL-udvalgsformanden mener, at udviklingen blandt andet kan forklares med de økonomiske rammer, som privatskoler er omfattet af. Han påpeger, at de tildeles rettigheder i form af offentlige tilskud, men uden at der stilles krav om at tage socialt ansvar.

»Som det nuværende tilskudssystem er indrettet, skaber det tværtimod incitament til at tage de ”nemmeste” elever, fordi privatskolernes tilskud ikke, som det gælder for mange folkeskoler, fordeles efter, hvor ressourcekrævende elevsammensætningen på den enkelte skole er. Dermed er det folkeskolerne, der oftest skal løse den opgave,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Karsten Suhr, formand for foreningen Danmarks Private Skoler, mener ikke, at hans medlemmer ikke tager socialt ansvar. Han påpeger, at det trods alt kun er et mindretal af elev-er, der skifter skole i løbet af et skoleår, og peger på forældrenes økonomi som årsag til, at en større andel af elever fra lavindkomstfamilier søger mod folkeskolen.

»Man skal jo betale for at gå på de frie skoler, og det kan være årsagen til, at tallene ser sådan ud. Jeg tror, at forældrenes økonomi spiller en rolle i denne sammenhæng. Det er vi kede af som privatskoler, for vi vil meget gerne favne alle, men vi kan også gå konkurs, og derfor skal vi sikre indtægterne,« siger Karsten Suhr.

Det er en grundlæggende præmis i samfundet, der er på spil, hvis der sker en fortsat større opdeling af elever med forskellige baggrunde på henholdsvis privatskoler og folkeskolen. Det mener Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

»Hvis det fortsætter, så ender folkeskolen med ikke at være den bærende samfundsinstitution i forhold til uddannelse af børn, fordi folkeskolen så ikke længere er samfundets smeltedigel, hvor de forskellige samfundsgrupper møder hinanden, og man opdager, at man kan være gode kammerater med nogle, hvis forældre har en helt anden uddannelses- og ressourcemæssig og etnisk baggrund end ens egne. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen er det attraktive valg for alle, og det er en kæmpestor fælles opgave,« siger Dorte Lange.

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen påpeger, at det rent fagligt også er en god idé, at elever med ressourcesvage og -stærke baggrunde går i skole sammen.

»Der er en fagligt og pædagogisk begrundet politisk vision om, at vi gerne vil have en skole med forskellige typer elever, fordi man derved udvikler sig fagligt og efter alt at dømme også socialt på andre måder, end hvis alle ligner hinanden, uden at man dog kan sige præcis, hvordan blandingsforholdet skal være. Det kan desuden være med til at trække de ressourcesvage med op,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr mener ikke, at den holdning giver så meget mening mere.

»Uanset om man bevæger sig i privatskole- eller folkeskoleverdenen, så er skolernes elever et produkt af lokalområdet, de ligger i. Det er efterhånden en naiv utopi, at folkeskolen rummer alle, for det bliver styret af boligpriser og kvarterer. Det er da en fantastisk tanke, at høj og lav og alle mulige andre mødes på folkeskoler og også gerne på vores skoler, men det er en drøm, som ikke kan lade sig gøre mere. Folk bosætter sig sammen med dem, man ligner,« siger Karsten Suhr.

Den konklusion er Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, langt fra enig i.

»Mange kommuner arbejder aktivt for og lykkes med at skabe skoler med elever fra mange forskellige baggrunde. Og netop den præmis er da helt afgørende for, at vores land også hænger sammen i fremtiden. Det, synes jeg, vi skal tage ansvar for samlet både folkeskoler og privatskoler,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Hvis man skal bremse udviklingen, så mener Karsten Suhr, at man skal se på fripladstilskuddet for elever på privatskoler, som ifølge hans opgørelser i dag kun rækker til en fjerdedel af behovet.

»Hvis man øgede fripladstilskuddet, og vores skoler blev mere opmærksomme på at skilte med muligheden for, at man kan melde sit barn ind uanset familiens indkomst, så kunne det betyde noget. Og det står faktisk som et højt prioriteret formål for os at sørge for et frit skolevalg uanset økonomisk formåen,« siger Karsten Suhr.

En situation, hvor privatskolernes andel af eleverne vokser sig endnu større, vil dog ifølge Andreas Rasch-Christensen heller ikke være til deres fordel.

»Det ligger jo lidt i regeringens forslag om de selvejende skoler, at hvis vi skal have endnu flere privatskoler, så kan de ikke få de samme vilkår som de frie skoler i dag, så vil der være nogle bindinger på, og det vil man næppe være glad for.«

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange har i stedet blikket rettet mod ændringer i hverdagen i folkeskolen, hvis man skal gøre op med udviklingen.

»Noget af det, forældrene kigger efter på privatskoler, er de mindre klassestørrelser og skoledagens længde. Det er nogle af de ting, som vi må prøve at se på samtidig med, hvordan vi skaber en anderledes og spændende undervisning. Det er alle læreres ambition at skabe undervisning, som motiverer eleverne og gør det fedt at gå i skole. Men det kræver tid, og tiden til forberedelse og efterbehandling er blevet kortere i folkeskolen,« siger Dorte Lange.

Af Jens Baes-Jørgensen jjr@kl.dk og Rasmus Giese, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse - Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016-2017