17. september 2018

I Danmark tager det kortest tid at få højere indkomst end dine forældre

En OECD-beregning viser, at det i Danmark kun vil tage to generationer at nå fra lavindkomst til middelindkomsten i samfundet. Det er det laveste antal i OECD og støttes af en europæisk undersøgelse.

Når du bor i Danmark, så er mulighederne for at stige i samfundslagene meget bedre end i andre lande. En ny beregning fra OECD viser, at det i gennemsnit kun forventes at tage to generationer for personer født i lavindkomstfamilier at stige til middelindkomsten i samfundet.

Det er det laveste antal generationer i undersøgelsen og også lavere end Finland, Norge og Sverige, hvor det tager tre generationer. I bunden af listen ligger Colombia, hvor det vil tage hele 10 generationer, mens det tager ni generationer i Sydafrika og Brasilien.

Søjlediagram

OECD-undersøgelsen bekræfter det billede, man i forvejen har af de skandinaviske samfundsmodeller, siger Jens-Peter Thomsen, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med speciale i social ulighed og social mobilitet i uddannelsessystemet.

»Uanset om man ser på indkomstmobilitet, uddannelsesmobilitet eller social mobilitet, så ligger Danmark og de øvrige nordiske lande i den pæne ende. Og forklaringen skal findes i, at vi økonomisk set har et socialdemokratisk velfærdsregime. Det handler blandt andet om, at der sker en omfordeling fra rig til fattig, som er større i Danmark, end den er i mange andre lande,« siger Jens-Peter Thomsen.

Og sidstnævnte har stor betydning, når det netop handler om den økonomiske mobilitet. Det forklarer Jens-Peter Thomsen.

»Hvis der er en meget stor løn- og indkomstspredning, så vil det normalt også være sværere at nå op i de højere indkomstniveauer i samfundet. Hvis vi havde et skattetryk, der mindede om USA’s, så ville vores indkomstspredning også være større, end det er i dag på grund af vores progressive skattesystem,« siger Jens-Peter Thomsen.

OECD-undersøgelsen understøttes af en undersøgelse fra Eurobarometer, som viser, at 81 procent af danskerne mener, at de har lige så gode muligheder for at klare sig i tilværelsen som alle andre. Det er sammen med Sverige den højeste andel i EU, mens kun 18 procent af grækerne mener, at de har lige muligheder.

Tabel

Jens-Peter Thomsen peger særligt på det danske skolesystem og de gode muligheder for at uddanne sig i Danmark som afgørende for topplaceringerne.

»Vi har en særlig velfærdsmodel, der betyder, at borgere i Danmark relativt til andre lande har bedre muligheder for at uddanne sig, og det er vel at mærke gratis uddannelse. Det er ikke forbundet med særlig store risici at tage en uddannelse i Danmark, men det er det i mange andre lande, hvor det kan være meget dyrt for den enkelte,« siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:

»Hvis man ikke er helt sikker på, hvad det ender med, så vil man nok være tilbøjelig til at tage et mere sikkert valg i en kort-ere uddannelse, hvor man nemmere kan få et job, der er inden for ens erfaringshorisont. Men så bliver indkomsten ikke nødvendigvis højere end forældrenes,« siger Jens-Peter Thomsen.

At uddannelse er vigtigt understreges af Eurobarometer-undersøgelsen. I den svarer 28 procent af danskerne, at en god uddannelse er helt afgørende for at klare sig i tilværelsen, mens 37 procent peger på et godt helbred og 17 procent på det at arbejde hårdt. Til gengæld er det kun 2 procent, der mener, det er afgørende at have politiske forbindelser eller at komme fra en velhavende familie. Til sammenligning mener 29 procent af ungarerne, at det er afgørende at komme fra en velhavende familie, og 38 procent af kroaterne mener, det er afgørende at have politiske forbindelser.

Tabel

Seniorforsker Jens-Peter Thomsen mener godt, at vi som samfund kan se positivt på topplaceringerne i de to undersøg-elser.

»Der er en ret bred politisk konsensus om, at det ikke er godt med for meget ulighed, og hvis man ser det fra et socialforskningsperspektiv, så vil udgangspunktet normalt også være, at det er problematisk. Sammenhængskraften i samfundet bliver normalt mindre, fordi folk opfatter stor ulighed som uretfærdig. Det opfattes også som uretfærdigt, hvis det er umuligt at komme ind på en god uddannelse, og hvis det gentagende gange er de rige og stærke, der får nogle privilegerede positioner,« siger Jens-Peter Thomsen.

Tabel

Derfor ser man heller ikke diskussioner om at lave grundlæggende om på den danske samfundsmodel.

»I Danmark går diskussionen mest på nuancer. Måske kan indkomstspredningen godt være lidt større, end den er i dag, men der er ikke nogen, der synes, vi skal have en samfundsmodel som i Colombia og Brasilien,« siger Jens-Peter Thomsen.

At det går godt i Danmark, betyder dog ikke, at der ikke fortsat er udfordringer, når det handler om social-, økonomisk og uddannelsesmæssig mobilitet.

»I Danmark er det sådan, at hvis du har kortuddannede forældre og rigtig gode karakterer, så er sandsynligheden for, at du læser på et universitet stadig langt mindre end din ven, der har samme karakterer, men forældre med lange uddannelser,« siger Jens-Peter Thomsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Tabel