24. september 2018

Fremtidens it-arkitektur skal sikre borgernes tillid

Mere end 100 digitaliseringskonsulenter og it-arkitekter fra KLs tre it-arkitekturnetværk var samlet i Middelfart til en inspirerende dag om koblingen mellem tillid, etik og it-arkitektur.

Formand for It-Arkitekturrådet, Henrik Brix indledte dagen fra helikopteren: den offentlige digitalisering presses på mange fronter – fra Sammenhængsreform, Databeskyttelsesforordning og cybersikkerhed. Med de mange forskellige teknologier og services er der behov for troværdighed til at kommunerne behandler borgernes data ordentligt i sikre it-systemer.

"Vi skal levere digital service i verdensklasse, derfor er borgernes tillid og tryghed til vores behandling af deres data altafgørende. Heldigvis har vi den fælleskommunale rammearkitektur", understregede Henrik Brix.

Forskerens perspektiv: Der er behov for menneskeligt IT

Naja Holten Møller, adjunkt fra Datalogisk Institut, tog forsamlingen op på de høje nagler og udfordrede brugen af etik i it-arbejdet, og introducerede deltagerne til begrebet "menneskeligt it".

”Borgeren bruger teknologi, som er nem at betjene, f.eks. som en smartphone med billeder og mails, for at få en stemme i sin egen sag. Og it har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker” fastslog Naja Holten Møller.

Skal vi have tillid til eksempelvis automatiserede beslutninger, er det afgørende for borgeren, at der er en genkendelighed. Det har derfor betydning at borgeren ved, hvornår man taler med et menneske og hvornår man kommunikerer med en maskine. En del af vores tillid til it-systemer og løsninger afhænger i høj grad af it-arkitekturen. Naja Holten Møller afsluttede sit oplæg med en direkte opfordring til de fremmødte it-arkitekter: Hvem taler I it på vegne af?

Det affødte en levende debat under og efter oplægget. Naja efterfulgtes af Jakob Volmer og Erling Hansen fra KOMBIT til en præsentation af, hvad AULA gør for at sikre forældre, lærere og børns tillid.

Etik og tillid i AULA

AULA bliver rammen om digital kommunikation for vores børns læring og trivsel, med mere end 2 millioner daglige brugere i landets kommunale folkeskoler og dagtilbud, indledte Jakob Volmer. Derfor er det essentielt, at AULA understøtter samarbejdet mellem, børn, skole, dagtilbud og forældre – også selvom hjem og skole og dagtilbud ligger i forskellige kommuner.

Den enkelte kommune kan selv bestemme, hvilke såkaldte widgets i AULA, der skal bruges i kommunens dagtilbud og skoler. Derfor bliver AULA en relativt smal løsning, der opbygges af forskellige widgets. En widget er applikation til visning af information, der gør det fleksibelt, hvilke informationer man vil fremvise.  Platformen er opbygget, så den er genkendelig i udtryk, som Jakob Volmer påpegede: ”Den ligner Facebook, men vi sælger ikke data eller profilerer nogen”.

Dataetikken er i højsædet hos KOMBIT og KL i udviklingen af AULA. Derfor skal alle leverandører efterleve et dataetisk regelsæt, som blandt andet understreger vigtigheden af kun at hente eller bede om de data, der er strengt nødvendige.

Formiddagens plenumoplæg blev efterfulgt af frokost med udsigt til de to broer over Lillebælt, inden eftermiddagen gik i gang med tre parallelle sessioner:

Fleksibel arkitektur til understøttelse af kerneopgaven

Rolf Foxby, programleder i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, gav indblik i de sidste fire års arbejde med at opbygge en platform, hvor fleksibilitet og genbrug er tænkt ind fra starten i arbejdet med at tømme skraldespande, udbedre skader på fortove eller feje veje.

Motivation for projektet var, at markedet ikke kunne levere en god nok løsning, der kunne dele data på tværs. Derfor udviklede Københavns Kommune sit eget system, der let og overskueligt understøtter kerneopgaven for dem, der gør København rar at og ren at færdes i.

Højtflyvende arkitektur i Københavns Lufthavn

Eik Kristensen, enterprise arkitekt ved Københavns Lufthavne A/S, gav luft til fortællingen om enterprisearkitektur i lufthavnen. Han præsenterede, hvordan det er at arbejde med arkitektur i et så komplekst område som et lufthavn, hvor pålideligheden af data er livsnødvendigt.

Fokus for Eik og hans team er at tænke 10-15 år ud i fremtiden, efterleve stigende lovkrav fra EU og drive forandring. Særligt for Københavns Lufthavn er traditionen for at dele information med forskellige aktører i lufthavnen, hvor andre lufthavne slås fra afgang til afgang om at skulle dele information mellem sig. Derfor understregede Eik Kristensen, at kultur er en vigtig komponent, når man tænker enterprise arkitektur.

Sensorer, målinger og strøm i Aarhus

Aarhus Kommune sætter lige nu sensorer op, der måler alt fra sort carbon i luften, temperaturen i cykelstierne til mængden af skrald i skraldespandene. IoT, dvs. at koble ting til internettet, er fremtiden fastslår Bo Fristed, chef for ITK (innovation, teknologi og kreativitet) i Aarhus. Kommunen har derfor sat antenner op rundt om i byen, der er koblet til et særligt netværk, som alle dimser, kommunen sætter op med internet i, kan kobles på.

Bo Fristed har store forventninger, når det kommer til IoT og åbne data fra Aarhus, men han understreger, at vi ikke har fundet grænserne for brug af data endnu. Særligt fordi vi ikke ved, hvad de voldsomme mængder data koblet til AI kan føre til.

Idébank og værksted med Rammearkitekturen

Alle deltagerne samledes efter de tre spor. Først til et indspark om KOMBIT’s idébank, der sammen med kommunerne kvalificerer idéer til digitale projekter og derefter til Rammearkitekturens værksted. Her fortalte Henrik Bojsen fra Syddjurs og Leif Lyngby Lodahl fra Ballerup kommune om de resultater og gevinster, de ser frem til, i projekter støttet af Rammearkitekturpuljen.