03. september 2018

Flere studenter tager et sabbatår

På bare fem år er andelen af studerende, der fortsætter direkte på en uddannelse, faldet fra 29 til 19 procent, selvom man politisk havde et ønske om det modsatte. Til gengæld får flere et arbejde, og det kan være en god ting, lyder det fra flere sider.

Tusindvis af unge danskere begynder i disse dage på et nyt studie, men trods politikernes arbejde for at sikre det modsatte, er der blevet længere mellem dem, der kommer direkte fra en ungdomsuddannelse.  På bare fem år er andelen af studenter, der begynder på en uddannelse samme år, som de har fået studenterhuen på hovedet, nemlig faldet fra 29 procent i 2012 til 19 procent i 2017.

Det viser en helt ny Momentum-analyse, hvor det også fremgår, at andelen, der bruger sabbatåret på at arbejde, til gengæld er stigende. Således var det i 2012 54 procent af studenterne, der var lønmodtagere i september samme år, mens det i 2017 var steget til 64 procent.

Hvis man spørger professor og uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Palle Rasmussen er der tre årsager til, at flere unge udskyder studiestarten og tager et arbejde i stedet for.

»For det første har der fra midten af 00'erne været et meget stærkt politisk pres på, at de unge skulle blive hurtigt færdige med deres uddannelse. Der blev indført en karakterbonus, og det fik flere til at starte hurtigt, men den effekt er ved at være slidt ned,« siger Palle Rasmussen.

For det andet peger han på, at det er lettere for de unge at tage et valg om at arbejde i stedet for at læse videre, fordi der er kommet flere jobåbninger.

»Det går bedre med beskæftigelsen, og det vil sige, at det nu er en reel mulighed for en stor del af studenterne at få et arbejde. Det er en mere reel mulighed, end det var for 4-5 år siden,« siger Palle Rasmussen.

Endelig peger han som det tredje på, at der er lavet flere politiske reformer, som har betydet, at de unge tvivler mere, fordi det er blevet sværere at vælge om.

»De sidste par år har der været en tvivl blandt de unge om, hvad de skulle læse, og hvornår de skulle gå i gang. Uddannelsesloftet er blevet indført i perioden, og alt tyder på, at det har en effekt i forhold til, hvor mange der begynder på en uddannelse. Man kan ikke vælge om på samme måde som før, og det får flere til at tøve,« siger Palle Rasmussen.

Studerende: Bange for at fortryde

Den sidste del af analysen er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost enig i. Hun mener, at stigningen primært er udtryk for, at de unge er blevet bange for at vælge den forkerte uddannelse.

»Vi oplever udviklingen som en form for nødbremse, fordi man er bange for at fortryde sit valg og ramme uddannelsesloftet, eller miste muligheden for at tage en pause undervejs, som er blevet fjernet med fremdriftsreformen. Så vil man hellere vente et år eller to, før man begynder,« siger Sana Mahin Doost.

Hun kalder udviklingen en stille protest fra de unge efter reformerne.

»Det er et klart tegn på, at vi bruger den eneste mulighed, vi har, for at bestemme over vores egen tilværelse, for den mulighed er taget væk fra os, når vi først træder ind i uddannelsessystemet. Ved at tage en pause efter ungdomsuddannelsen kan man trække i bremsen og sige, at jeg har brug for noget mere fordybelsestid til at tænke mig mere om,« siger Sana Mahin Doost.

Momentums analyse viser, at det især er studenter fra det almene gymnasium (STX) og handelsskolerne (HHX), der tager et sabbatår. Kun 12 procent af STX-studenterne fra 2017 læste videre samme år, mens det gjaldt for 16 procent af HHX-studenterne. Til sammenligning var det 32 procent af studenterne fra HTX og 37 procent fra HF. Andelen er dog faldet for alle fire retninger og mest for HHX-studenterne, da det i 2012 var 29 procent, der læste videre samme år.

Kurvediagram

Det er helt naturligt, at unge på tværs af uddannelsesretninger er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal begynde på og derfor tager et arbejde i stedet for. Det siger Ole Holdgaard, der er indehaver af portalen Ungarbejde.dk, der formidler både fritids- og fuldtidsjob til unge.

»Hvis man tager studenterne over én kam, så er de fortsat i en modningsproces. Vi betragter dem formelt som voksne, men der er mange, der har brug for at udvikle sig som personlige individer. Et symptom på det er, at hvis man ikke føler sig stærk nok som individ, så kan man godt være i tvivl om, i hvilken retning man skal gå,« siger Ole Holdgaard.

Sabbatår kan give gode erfaringer

Selvom Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, mener, at udviklingen er et symptom på nogle begrænsede muligheder, så mener hun ikke, at det i sig selv er et problem, at flere tager et sabbatår, hvor flertallet arbejder. Hun henviser blandt andet til, at man kan måle en lavere frafaldsprocent blandt studerende, der har haft et eller flere sabbatår.

»Det er rigtig vigtigt for mange at mærke, hvordan arbejdsmarkedet rigtigt fungerer. Det er godt at få en pause fra bøgerne, men det giver også tid til at se tingene fra et andet perspektiv og måske blive interesseret i noget, man ellers ikke ved noget om. Det har nogle dannelses- og modningseffekter, som er rigtig sunde, og det er godt, at mange bruger den tid på dem selv og på at prøve nogle ting af, som be- eller afkræfter dem i, hvad de gerne vil studere,« siger Sana Mahin Doost, og fortsætter:

»Rigtig mange har taget et arbejde, hvor de via et job som piccoline i et advokatfirma har fundet ud af, at jura er spændende eller ved at arbejde på McDonalds har fundet ud af, at de rigtig gerne vil ind på uddannelsen, fordi det hårde fysiske arbejde i hvert fald ikke var noget for dem,« siger Sana Mahin Doost.

Kurvediagram

Ole Holdgaard, Ungarbejde.dk, ser også en stor værdi i at få erfaring fra arbejdsmarkedet, før man læser videre.

»Det styrker de unge at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi de kommer ud på en voksen arbejdsplads. For nogle kan det være angstprovokerende, hvis de ikke har haft et fritidsjob før. Der stilles nogle andre krav, deadlines skal overholdes, og der er en forventning om, at man kan indgå på en voksen arbejdsplads på flere niveauer,« siger Ole Holdgaard.

Også professor på Aalborg Universitet Palle Rasmussen mener, at der kan være gode effekter af et sabbatår.

»Jeg synes, at det er godt nok. Der har været en diskurs om, at det var enormt vigtigt at få folk færdige hurtigt, men jeg synes, at det er vigtigt at få dem igennem uddannelsessystemet på en måde, hvor de får nogle reelle erfaringer. Det, at have noget arbejdserfaring inden man begynder på en uddannelse, kan være en god ting for mange, og måske resulterer det i en bedre og mere fleksibel arbejdskraft i den anden ende,« siger Palle Rasmussen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn og Amalie Kafling, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Studenter 2017

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)