21. september 2018

EU's nye Whistleblower-direktiv

Det kommende Whistleblower-direktiv er netop blevet debatteret i Det Europæiske Regionsudvalgs CIVEX-underudvalg med deltagelse fra KL. En sag som snart vil gøre beskyttelse af whistleblowers til et EU-anliggende.

Europa-Parlamentet og Rådet er gået i gang med at behandle Kommissionens forslag om et Whistleblower-direktiv. Der lægges op til en øget beskyttelse af personer, som reporterer brud på EU-lovgivning. Direktivet skal bl.a. gælde for kommuner med over 10.000 indbyggere, samt statslig og regional administration. Forslaget indeholder et tredelt indberetningssystem med interne indberetningskanaler, ekstern indberetning til kompetente myndigheder, samt indberetning til offentligheden eller medierne.

I Danmark er der ingen lovgivning på området og i 2015 deltog KL i et udvalg nedsat af Justitsministeriet, som ikke fandt behov for en general lovgivning. Derimod ønskede udvalget retningslinjer for en sådan ordning ved den enkelte myndighed, samt fremhævning af eksisterende klage- og tilsynsordninger. KL har i forlængelse heraf udtrykt bekymring ved direktivet, da KL peger på nærhedsprincippet, hvorfor denne kompetence bedst er placeret hos medlemslandene. Direktivforslaget er meget detaljeret og levner meget lidt rum for både myndigheder og arbejdsmarkeds parter i forhold til implementering.  

KL's medlem af Regionsudvalget og byrådspolitiker i Haderslev Kommune, Jens Christian Gjesing påpeger dog, at der er en berettigelse for direktivet:  “Beskyttelse af whistleblowers vil givet betyde større transparens i EU-sager, og vil kunne medvirke til færre overtrædelser af lovgivningen”. Han fremhæver samtidig, at Kommissionens forslag indeholder for lidt fleksibilitet og, at i den forbindelse er de nationale parter, som er bedst til at finde effektive løsninger.

Kommissionens forslag til direktivet vil betyde en stor administrativ og økonomisk byrde for kommunerne i form af både opbygning og opretholdelse af systemet og uddannelse af personale. Kommunerne vil her blive berørt både som myndighed og arbejdsgiver.

Whistleblower-direktivet tydeliggør problematikken i EU om nærheds- og proportionalitetsprincippet, som tidligere på året er blevet behandlet af en Task Force nedsat af Kommissionen. Her fremhæves behovet for en mere aktiv tilgang til 'nærhedsprincippet', således at det lokale råderum ved EU-lovgivning opretholdes, samt en vurdering af hvor kompetencen for området bør være placeret. En problematik som KL er meget opmærksom på, eftersom det i sidste ende er kommunerne, som implementerer EU's lovgivning.