17. september 2018

Den sidste skole lukkede primært i helt små byer

Det var i de mindre landsbyer, hvor der ikke boede mange børn, at byens sidste folkeskole blev lukket i perioden 2007-2017. Det viser ny, omfattende Momentum-analyse. I de fleste byer var der under 500 indbyggere og under 150 elever i 0.-6. klasse. Flere aktører peger på, at både økonomiske og faglige hensyn kan gøre det nødvendigt at lukke små skoler.

Små byer med få børn og et lavt antal elever i skolen. Det er kendetegnende for de byer, hvor den sidste folkeskole er lukket. Det viser en ny, omfattende Momentum-analyse, der har kortlagt samtlige af de byer, hvor den sidste folkeskole lukkede i perioden 2007-2017.

I alt var der i 2007 701 danske byer, hvor der kun var én folkeskole tilbage, og i 2017 var 121 af de skoler lukket. Den nye Momentum-analyse viser, at det generelt var små byer. Der boede under 500 indbyggere i 63 procent af byerne og 500-999 indbyggere i 30 procent.

Søjlediagram

Samtidig var elevtallet lavt. På 53 procent af skolerne gik der under 100 elever i 0.-6. klasse, og på 39 procent gik der mellem 100 og 150 elever. Kun i syv procent af skolerne var der 150-199 elever, og blot én procent af skolerne havde over 200 elever. Samtidig viser analysen, at der kun var få børn i området, som ikke gik i den lokale skole.

Analysen bekræfter det billede, man også havde i forvejen. Det siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det er de små skoler med få elever, der er blevet slået sammen til større og mere centralt beliggende skoler, og det er i altovervejende grad sket i områder, hvor der var relativt få børn. Små skoler med få børn er så blevet ramt af skolelukninger, hvor – udover hensynet til kommunens økonomi – også hensynet til fagligheden i undervisningen har spillet en rolle, da det kan være svært at skaffe specialiserede faglige kompetencer på skolerne og lærere med de rette linjefag,« siger Kurt Houlberg.

Søjlediagram

Hårdt pressede kommuner

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal Petersen kan også genkende konklusionerne i undersøgelsen og tilføjer, at befolkningsudviklingen og den stigende urbanisering satte kommunerne i en situation, hvor de var nødt til at tage et kritisk blik på de små skoler.

»Skoleklasser skal være store nok til, at eleverne både fagligt og socialt har nogle at spejle sig i, så de kan trives og udvikles. Når man ændrer på skolestrukturen, er det ikke for sjov, men typisk for at øge kvaliteten, fordi man for eksempel kan sikre, at eleverne har uddannede lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Alt for små klasser er både en social og en økonomisk udfordring,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Kurt Houlberg genkender også, at kommunens økonomi har spillet en rolle i de fleste beslutninger om skolelukninger.

»Skolelukningerne er især sket i de år, hvor den økonomiske krise satte sit præg, og hvor staten med indførelsen af budgetlov-en begyndte at styre kommunernes økonomi noget hårdere end tidligere. For de fleste kommuner vil der være økonomiske gevinster forbundet med at lukke små skoler og samle dem i større og færre skoler. Den allervæsentligste udgift på skoleområdet er lærerlønninger, så jo bedre man udnytter det samlede lærerkorps, jo bedre økonomi har man pr. elev,« siger Kurt Houlberg.

Søjlediagram

I Jammerbugt Kommune har man i perioden 2007-2017 lukket den sidste folkeskole i seks byer, og her spillede det økonomiske også en central rolle. Det forklarer Mogens Gade (V), der er borgmester i kommunen og også var det, da beslutningerne om skolelukninger blev truffet.

»Efter kommunesammenlægningen var Jammerbugt Kommune meget hårdt spændt for økonomisk. Vi havde ingen penge i kassen, og derfor var vi tvunget til at træffe en række beslutninger, hvor skolelukningerne var nogle af dem. Vi var ikke en kommune, der lå i top, når det gjaldt serviceudgifterne, så nogle af de penge, vi realiserede ved skolelukningerne, brugte vi på andre områder, så det var også et forsøg på at løfte serviceniveauet lidt,« siger Mogens Gade.

Søjlediagram

Gunnar Lind Haase Svendsen er professor på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg. Han har undersøgt skolelukninger i landdistrikter med Tønder Kommune som case.

Han genkender også mønstret fra Momentum-undersøgelsen, hvor det især er i de små landsbyer med få børn, at skolerne er lukket. Hans undersøgelse viste, at forældre og kommunen sådan set godt kan være enige om, at en skole kan blive så lille, at den hverken fagligt eller økonomisk giver mening at drive videre, men det er meget vigtigt, at kommunen sørger for en ordentlig proces frem mod, at beslutningen tages.

»Jeg oplevede ikke, at beboerne i de pågældende lokalsamfund holdt hånden over små skoler. De sagde, at for små skoler selvfølgelig skal lukkes. Men de sagde også, at – hvis der ikke er tale om decideret ubæredygtige skoler – så er der nogle omkostninger, man skal være opmærksom på. Nogle af de lokale beboere, jeg talte med, sagde, at de havde brugt rigtig meget tid på høringssvarene, men oplevede, at kommunen overhovedet ikke lyttede til dem, og det er vigtigt, hvis man skal begrænse de negative effekter, en skolelukning har for en landsby,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Byrådsmøde måtte flyttes til idrætshal

Det synspunkt havde man taget til sig i Jammerbugt Kommune, forklarer borgmester Mogens Gade.

»Hvis man går ud og spørger de borgere, som var sure, skuffede over og kede af lukningerne, så vil de fleste nikke anerkend-ende til, at det trods alt var en god proces, der ledte frem til det. Politikerne tog ansvar for, at dialogen omfattede både lærere, forældre og lokalsamfundet i det hele taget og kørte efter en meget struktureret model,« siger Mogens Gade.

Han nævner som eksempel det byrådsmøde, hvor nogle af skolelukningerne skulle besluttes, som var henlagt til en idrætshal. Her sad 400 tilhørere i god ro og orden og lyttede til de forskellige politikeres argumenter for skolelukningen uden at komme med buh-råb eller andre mishagsytringer.

»Det, tror jeg, var, fordi man anerkendte, at der var argumenteret for beslutningen på en saglig måde, selv om man var uenig i den. Jeg tror, at langt de fleste – også de forældre, der var på barrikaderne dengang – synes, at det er gået fint på de nye skoler. De kan godt se, at det nok var bedre for deres datter, der måske ellers gik som eneste pige i en klasse med syv elever,« siger Mogens Gade.

Søjlediagram

I nogle kommuner har man set, at der er oprettet en del friskoler i de tomme skolebygninger, men i Jammerbugt er der kun kommet en enkelt. 

»De fik lov til at købe bygningen for en krone, så det var ikke, fordi at vi var imod det. Men at der ikke er åbnet flere er et eller andet sted udtryk for, at borgerne godt kunne leve med beslutningen. Og det understreger, at processen er meget vigtig, når man skal træffe den type beslutninger, som berører folk så meget,« siger Mogens Gade.

Kan påvirke bosætningen

Når den sidste skole lukker i en lille by, så er elevernes nye skolested sjældent den eneste konsekvens. Professor Gunnar Lind Haase Svendsen peger blandt andet på, at der kan opstå en mistillid til kommunen blandt nogle borgere, hvis ikke processen er fair og gennemsigtig. Andre typiske konsekvenser er, at det lokale foreningsliv svækkes, der tabes et vigtigt mødested, forældreengagementet i den nye skole vil alt andet lige være mindre, og børnefamilier flytter væk, ligesom den ”sociale lim” i lokalsamfundet kan risikere at gå i opløsning. Samtidig har en skolelukning også betydning for befolkningstallet.

»Vi lavede en demografisk analyse, der viste en ekstra befolkningstilbagegang i de sogne, hvor skolerne var lukket. De gik befolkningsmæssigt mere tilbage, end de burde have gjort, når man så på resten af kommunen, og som politiker og embedsmand bør man have de skjulte omkostninger med, når man skal vurdere, om en landsbyskole skal lukkes eller ej,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Danmarkskort

Professor Kurt Houlberg peger også på, at en skolelukning kan påvirke bosætningen i et område negativt, men nævner samtidig, at den negative befolkningsudvikling langt de fleste steder allerede var i gang.

»Det er en hønen og ægget-diskussion. Flytter folk, fordi skolen lukker, eller lukker skolen, fordi folk er flyttet. Der viser denne og tidligere analyser, at det oftest er tilfældet, at skolen først lukker, når børnetallet er faldet. Men der er også en effekt den anden vej. En skolelukning gavner næppe udviklingen i børnetallet,« siger Kurt Houlberg.

I Jammerbugt Kommune er den økonomiske situation i dag en anden, end den var, da beslutningerne om skolelukninger blev truffet, og det har betydning for, hvordan lokalpolitikerne ser på grænsen for skolelukninger.

»Vi har fået muligheden for at prioritere lidt anderledes. Derfor har vi eksempelvis siden 2014 prioriteret projektet ”Liv i by og skole”, hvor vi laver nogle konkrete aftaler med lokalsamfundet om den indsats, der skal realiseres fra kommune, skoler og lokalsamfundets side, ligesom vi har nogle måltal for, hvor mange børn der skal være, for at vi synes, det er fagligt forsvarligt at holde skolen åben,« siger Mogens Gade.

Det er en tilgang, som andre kommuner godt kan lade sig inspirere af, hvis økonomien er til det, siger professor Gunnar Lind Haase Svendsen.

»I nogle tilfælde er skolerne for små, og de skal uden tvivl bare lukkes. Men der er andre tilfælde, hvor det mere er en gråzone, og hvor man kan betragte det som en investering at bevare dem, selv om det giver et økonomisk underskud, fordi der er nogle positive effekter ved det både for lokalsamfundet og hele kommunen som sådan,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Skolelukninger

  • JPG

    Byer hvor den sidste folkeskole er lukket i perioden 2008-2017 - Danmarkskort