15. oktober 2018

Stærkt kommunalt sammenhold i årets budgetlægning

En foreløbig opgørelse af kommunernes budgetter for 2019 viser, at kommunerne samlet set overholder økonomiaftalens rammer for, hvor meget kommunerne må bruge på eksempelvis skoler, ældrepleje og veje.

Kommunernes budgetter for 2019 er på plads. De endelige tal for service og anlæg er endnu ikke opgjort, men det forventes på baggrund af indberetningerne til KL, at kommunerne samlet set holder sig inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

”Da vi startede budgetlægningsprocessen i sommer, stod det hurtigt klart, at kommunernes behov langt oversteg, hvad de økonomiske rammer tillod os at bruge. Derfor er der både lokalt og i fællesskab mellem kommunerne blevet lagt store kræfter i at komme i mål. Det har krævet benhårde prioriteringer lokalt og et intensivt samarbejde på tværs af kommunerne. Jeg må indrømme, at jeg undervejs har været bekymret for, om vi kunne nå i mål, men endnu engang har kommunerne vist utrolig stor ansvarlighed og sammenhold. Det er flot,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"Man skal jo forstå, at alle kommunalpolitikere gerne vil gøre det bedste for deres borgere, men det er også os kommunalpolitikeres lod at prioritere på tværs af områder og foretage de afvejninger, der er nødvendige inden for de rammer, der er. I mange kommuner oplever man fx kraftige stigninger i udgifterne til det specialiserede socialområde og til ældreområdet på grund af et stigende antal ældre. Og det pres ser kun ud til at vokse i de kommende år. Og så er man jo nødt til at finde pengene på andre områder.”

Når der har været langt til mål i år, skyldes det ikke mindst et stort behov i kommunerne for at bygge nyt og renovere, lyder det fra KL-formanden.

”Hvis vi i kommunerne skal kunne levere en effektiv kommunal service – endda i en tid, hvor der kommer flere gamle ældre og flere børn – har vi brug for at sikre, at vi har eksempelvis daginstitutioner og plejecentre nok, at vores skoler er renoverede og up to date, at vores veje er uden huller osv. Det har udfordret mange kommuner i år.”

En beskeden stigning i skatten

På skattesiden er det ikke lykkedes kommunerne at komme helt i mål. Økonomiaftalen for 2019 lægger op til, at kommunerne samlet set skal holde skatterne i ro. Det betyder, at eventuelle højere indkomstskatteprocenter, grundskyldspromille eller promille for dækningsafgift af erhvervsejendomme i nogle kommuner skal modsvares med lavere skattesatser i andre kommuner.

Samlet set har kommunerne hævet skatten med 69 mio. kr. 6 kommuner har valgt at hæve skatten, mens 10 har sænket den. Det skal dog ses i sammenhæng med, at kommunerne under ét forventer at opkræve 275 mia. kr. i kommunale skatter i 2019. En stigning på 69 mio. kr. er med andre ord en ret beskeden ændring af den samlede økonomi og svarer til under 0,03 pct. af de samlede skatteindtægter.

”Det er klart, at vi helst havde set, at vi også på skattesiden kunne ramme helt i plet. Men vi må bare konstatere, at nogle kommuner har haft afgørende brug for at sætte skatten op for at kunne levere den påkrævede service, mens der på den anden side ikke har været ”nok” kommuner, som har valgt at sænke skatten. Det skyldes nok især, at der i år har været utrolig meget blæst omkring vores økonomi med bl.a. en manglende udligningsreform og en række forskellige politiske udmeldinger fra Christiansborg. Det har helt naturligt skabt en væsentlig usikkerhed hos os,” siger Jacob Bundsgaard.

De endelige budgettal for 2019 for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    De 10 højeste og laveste beskatningsniveauer i 2019 (1)

  • PDF

    De 10 højeste og laveste udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller i 2019 (1)

  • PDF

    Sammenligning af skatter i 2018 og 2019

  • PDF

    Skatten i 2019

  • PDF

    Kommuner med ændrede skattesatser i 2019