25. oktober 2018

Kronik: Erhvervsfremmesystemet skal indrettes efter virksomhedernes behov

Den nye lov om erhvervsfremme giver plads til, at kommunerne hver især kan drive den lokale udvikling, men giver samtidig også kommunerne et stærkere ansvar for at se samlet på hele den decentrale erhvervsfremmeindsats, skriver erhvervsministeren og KL's formand i en fælles kronik.

Af Rasmus Jarlov, erhvervsminister, og Jacob Bundsgaard, formand, KL

Regeringen fremsatte tirsdag den 23. oktober forslag til ny lov om et nyt erhvervsfremmesystem, der skal sikre færre overlap og højere kvalitet i den offentlige indsats.

KL bakker op om lovforslaget, der betyder, at erhvervsfremmeindsatsen nu ligger i kommunerne og i staten, og hvor færre penge vil gå til administration og dobbeltarbejde og flere penge til tiltag, der hjælper virksomhederne videre i deres udvikling.

Lokale udfordringer løses bedst lokalt. Omvendt er der brug for fælles løsninger, når det drejer sig om at forbedre konkurrenceevnen for bestemte sektorer, omsætte nye teknologier eller at understøtte internationaliseringen af danske virksomheder.

Den nye lov om erhvervsfremme giver derfor plads til, at kommunerne hver især kan drive den lokale udvikling, men giver samtidig også kommunerne et stærkere ansvar for at se samlet på hele den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er et ansvar, kommunerne er klar til at tage.

Høj og ensartet kvalitet

Kommunerne er allerede i dag virksomhedernes indgang til det offentlige på en række områder, og kommunerne tager et stort ansvar for den lokale erhvervsudvikling og for en effektiv virksomhedsrettet service. Dansk Industris erhvervsklimamålinger viser hvert år, at virksomhederne er blevet mere og mere tilfredse siden den første måling for ni år siden. Det er godt for erhvervslivet - og for Danmark.

For at styrke erhvervsservicen erstatter vi derfor de nuværende væksthuse med seks nye tværkommunale erhvervshuse og seks filialer spredt over hele landet. I erhvervshusene samler vi de specialiserede faglige kompetencer om drift og udvikling af virksomheder og gør dem tilgængelige for alle virksomheder.

Det sker for at opbygge stærke kompetencecentre, der kan levere vejledning af høj kvalitet til alle virksomheder, der har behovet - ikke kun de såkaldte vækstvirksomheder, som væksthusenes indsats har handlet om.

I de nye erhvervshuse kan virksomhederne bl.a. få skræddersyede vejledningsforløb, der kortlægger den enkelte virksomheds behov og muligheder. Erhvervshusene skal have overblik og indsigt til at kunne henvise til andre private eller offentlige tilbud.

Erhvervshusene bliver på den måde de fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, så virksomhederne oplever en høj og ensartet kvalitet i de offentlige vejledningstilbud. Derfor bliver relevante statslige tilbud om f.eks. internationalisering, kapitalformidling og innovation tilgængelige for virksomhederne via erhvervshusene.

Indgår i en samlet strategi

Kommunerne er og bliver det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Kommunerne kan tilbyde grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder vejledning, og varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale rammevilkår. Kommunerne kan eksempelvis bidrage til udviklingen af samarbejdet mellem lokale virksomheder og styrkelse af den lokale iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder og samarbejde med uddannelses- eller videninstitutioner om erhvervsuddannelser, lærlinge- og praktikordninger, campusområder m.v., der understøtter den lokale erhvervsudvikling.

Konkret kan et kommunalt erhvervsudviklingsprojekt f.eks. tage udgangspunkt i en større arbejdsplads i kommunen, hvor kommunen kan understøtte erhvervsudviklingen ved at facilitere netværk på tværs af de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den kommunale beskæftigelsesindsats.

Et kommunalt projekt kan også tage udgangspunkt i en lokal uddannelsesinstitution og mulighederne for at understøtte en erhvervsudvikling i tilknytning til denne. Større infrastruktur- eller forsyningsprojekter i kommunen er endnu et eksempel på et udgangspunkt for et kommunalt erhvervsudviklingsprojekt.

Når kommunerne fremover vil støtte og deltage i bredere teknologiske eller sektorspecifikke erhvervsudviklingsprojekter, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, vil det foregå inden for rammerne af en samlet strategi. Den samlede strategi bliver udarbejdet af en ny Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd.

Begynder et tæt parløb

For at understøtte en efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats får erhvervslivet og kommunerne de fleste pladser i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Bestyrelsen vil arbejde tæt sammen med de nye tværkommunale erhvervshuses bestyrelser, som vil være den regionale og lokale bidragyder og sparringspartner, når der skal udvikles strategier og tiltag, der udnytter styrkepositioner og håndterer barrierer for vækst i deres respektive landsdele.

Staten og kommunerne begynder derfor med den nye lov om erhvervsfremme et tæt parløb om at understøtte virksomhedernes udvikling effektivt i alle dele af Danmark. Det opnår vi med et mere enkelt system, der lytter til virksomhederne og bygger på indsigten i de lokale barrierer og potentialer.

***

Kronikken er bragt i Børsen den 23. oktober 2018

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Vigtige kommunale aftryk i ny lov om erhvervsfremme