15. oktober 2018

Kommuner er pressede efter otte år med smalhals og voksende servicebehov

Kommunernes serviceudgifter har de sidste ni år ikke kunne følge med den demografiske udvikling og borgernes forventninger til servicen. De fremtidige markante stigninger i antallet af børn og ældre betyder, at det vil få konsekvenser for hverdagen på plejehjem og i daginstitutioner, hvis ikke der fremover tages højde for det, når råderummet skal fordeles.

Den har stået på smalkost i en årrække i kommunerne, og der er gennemført effektiviseringer og servicereduktioner i ældreplejen og daginstitutionerne. Det er oplevelsen blandt mange borgere, og selvom kommunerne samlet set bruger flere penge end tidligere, så viser en helt ny og omfattende Momentum-analyse, at der faktisk er noget om snakken.

Over de seneste otte år er de kommunale serviceudgifter pr. borger i gennemsnit faldet med 0,4 procent om året, når man korrigerer for blandt andet et stigende opgaveniveau, men i samme periode steg det udgifterne forbundet med flere børn og ældre i kommunerne med 0,4 procent. Og hvis man ser tilbage fra år 2000, så viser det sig, at serviceudgifterne og demografiske træk kun akkurat balancerer, hvilket svarer til, at der reelt har været nulvækst for kommunerne i perioden.

Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, bekræfter udviklingen og siger, at kommunerne grundet det markant voksende antal ældre, står i en situation, hvor det får store konsekvenser, hvis Christiansborg fastholder kursen om, at kommunerne får færre penge end befolkningsudviklingen tilsiger.

»Fra 1982 til 2010 var der en vækst i de samlede offentlige serviceudgifter pr. indbygger på 1,8 pct. om året i gennemsnit. Pludselig gik vi ned på 0,0 og 0,1 procent, og for kommunernes vedkommende var det faktisk negativ vækst. Selvom der var lidt at tære på de første år, så betyder den negative vækst, at der nu er ligevægt, men det vil ikke fortsætte, fordi der kommer så voldsomt mange flere ældre,« siger Jørgen Goul Andersen.

Det demografiske udgiftstræk er et teknisk beregnet udtryk for, hvor mange flere penge det offentlige på grund af ændringerne i befolkningssammensætningen, skal bruge for at kunne levere den samme service som året før. Derved ses der bort fra effektiviseringsgevinster, men nok så vigtigt, ses der også bort fra, at forventninger til den offentlige service stiger i takt med den generelle velstand i samfundet. Momentums analyse viser, at det demografiske træk er steget med 0,4 procent i kommunerne i perioden 2010-2018, men frem mod 2025 vil det være dobbelt så stort. Det svarer til, at der alene til kommunale serviceudgifter skal bruges cirka 12 milliarder ekstra til den tid. Professor Jørgen Goul Andersen påpeger, at der blandt andet er lavet store pensions- og arbejdsmarkedsreformer, der skal frigøre penge til at betale ekstraregningen.

»I det samlede offentlige budget er der langsigtet balance, og det er faktisk overfinansieret på lang sigt. Derfor er det lidt paradoksalt, at man ser den her hårde nedskæringspolitik fra Christiansborg fortsætte, men det skyldes jo også, at man har lettet skatter og afgifter på et tidspunkt, hvor der ikke er råd til det.« siger Jørgen Goul Andersen.

Søjlediagram

I KL er formand Jacob Bundsgaard tilføjer, at samtidig med, at man ved, at udgifterne i sig selv stiger, så er der også rekrutteringsproblemer på især ældreområdet.

»Hvis det også i fremtiden skal være muligt for kommunerne at levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, så kræver det, at der handles på de udfordringer, vi som samfund står over for, med flere ældre og flere børn, i en situation, hvor kernearbejdsstyrken er uændret. Derfor nytter det heller ikke noget, at man automatisk i fastsættelsen af udgiftslofterne lægger op til at hive penge ud af kommunerne hvert år, når vi kan se så stor en stigning i antallet af borgere, vi skal hjælpe,« siger Jacob Bundsgaard.

Han peger samtidig på, at de økonomiske rammer frem mod 2025 kun akkurat er tilstrækkelige til at rumme befolkningsudviklingen, hvis Christiansborg-politikerne er villige til at bruge næsten hele råderummet på offentligt forbrug, og samtidig er i stand til at flytte ressourcerne rundt, så det svarer til de skift, der sker i befolkningssammensætningen.

Finansminister Kristian Jensen (V) påpeger, at regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 har løftet den kommunale serviceramme med 1,7 mia. kr. i forhold til udgiftsloftet, og er i øvrigt ikke enig i, at det er nødvendigt at bruge hele råderummet på offentlig service.

»Jeg synes, at en sådan tilgang til ressourceanvendelsen i den offentlige sektor er unuanceret. Det er klart, at den offentlige sektor står over for en udfordring, når man kigger på den demografiske udvikling. Men det er grundlæggende ikke rigtigt, at den eneste måde at løse udfordringen på, er ved at øge de offentlige udgifter. Som ansvarlig regering er det vores pligt at sikre, at skatteydernes penge bliver brugt så godt som overhovedet muligt, og det sikrer vi ikke ved altid at møde udfordringerne med øgede offentlige udgifter uden at overveje, om opgaverne i det offentlige kan løses smartere og mere effektivt,« siger Kristian Jensen.

Han nævner i øvrigt, at regeringen og KL har aftalt et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der løbende skal øge såvel det centrale som det lokale råderum til nye prioriteter, og mener, at kommunerne rent principielt er forpligtet til at lave de løbende produktivitetsforbedringer, som han anerkender, at de fleste allerede gør.

KL-formand Jacob Bundsgaard er enig i behovet for løbende at effektivisere og understreger, at udviklingen kun har kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne arbejder benhårdt med effektivisering og med at løse opgaverne smartere. Men han understreger også, at man ikke alene kan løse den kommende udvikling i befolkningssammensætningen med mere effektivisering.

»Naturligvis skal og kan der effektiviseres i kommunerne – og det bliver der så sandelig også. Men der er altså bare grænser for, hvor meget hurtigere man kan skifte en barnenumse, eller hvor mange hjemmebesøg en hjemmehjælper kan klemme ind på en arbejdsdag,« siger Jacob Bundsgaard.

Det er helt andre tider

I Greve Kommune har borgmester Pernille Beckmann (V) for nylig forhandlet et budget på plads, hvor det stigende antal ældre og børn i den grad også fyldte. Hun er helt enig med finansministeren i, at kommunerne løbende skal effektivisere.

»Vi har altid skullet spare, og en kommune skal altid have fokus på, om man gør det godt nok, og spare og effektivisere de steder, hvor man kan. Men der er ingen tvivl om, at vi er nået til grænsen for, hvor vi fortsat kan få indtægter og udgifter til at balancere. Den øvelse vi har lavet i år, kan vi ikke gentage næste år. Udviklingen betyder, at vi har brug for flere indtægter,« siger Pernille Beckmann.

I Greve har de måttet vælge at øge brugerbetalingen på en række områder som klub, SFO og nyttehaver. Samtidig skal forældre til vuggestuebørn fremover betale fuld pris for deres børns frokost. Samtidig har man skåret tilskuddet til det lokale museum og til spille- og kulturstedet Portalen.

»Regeringen mangler at anerkende, at kommunerne varetager andre opgaver end ældrepleje og børnepasning, og at det går ud over dem med de økonomiske rammer, vi har i dag,« siger Pernille Beckmann, og fortsætter:

»Jeg er ikke typen, der bare sidder og siger 'send flere penge', men vi er i Danmark nødt til at gøre op med os selv, hvad det er for en service vi i hvert fald vil kunne tilbyde vores børn og vores ældre. Vi har måttet spare alle mulige andre steder i voldsomt omfang på en måde, som vi ikke har prøvet før, for at få økonomien til at gå op,« siger Pernille Beckmann.

Forventningerne stiger

I samme periode, hvor kommunerne har skullet holde udgifterne i meget stram snor, er befolkningens velstand steget, og med den stiger deres forventninger til kvaliteten af service, som kommunerne kan levere. Det ser man især i sundhedsvæsenet, siger professor Jørgen Goul Andersen.

»Der var et kæmpe efterslæb i forhold til de andre nordiske lande, bl.a. på cancer-overlevelse, men er vi på vej til at indhente. Selvom produktivitetsforbedringerne på området er store, så kommer der hele tiden nye behandlingsmuligheder, som borgerne forventer at kunne få, men det øger jo presset yderligere på de andre områder,« siger Jørgen Goul Andersen.

Hvis udgifterne per borger i stedet for nulvækst skulle følge den almindelige velstandsfremgang i samfundet, så viser beregninger fra Finansministeriet, at der er brug for en samlet udgiftsvækst i det offentlige forbrug på 43,5 milliarder kroner frem mod 2025, og heraf rundt regnet halvdelen i den kommunale sektor.

»I den periode, hvor vi i den grad har måttet holde igen, har flertallet af borgerne oplevet at få flere penge mellem hænderne, og derfor er det altså ikke underligt, hvis der blandt dem, er en oplevelse af, at den kommunale service ikke altid lever op til, hvad man kan forvente efter dagens standard,« siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

Hvis den udvikling fortsætter kan det få store konsekvenser for vores samfund, for på et tidspunkt får borgerne nok. Det vurderer Jørgen Goul Andersen.

»Vi har haft en ideologi om, at den offentlige service i hvert fald skal være god nok til de 90-95 procent af os, og så kan man godt leve med, at dem helt i toppen køber noget ekstra. Men hvis det bliver de 20-30-40 procent af de mest ressourcestærke, der begynder at købe til, så forsvinder der sammenhængskraft. Jeg tror ikke, vi går den vej, men vi står et sted, hvor vi skal ændre kurs, hvis ikke vi skal ende der,« siger Jørgen Goul Andersen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jens Sand Kirk, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000