01. oktober 2018

Hver femte ikke-vestlig efterkommer er overvægtig ved skolestart

Ny Momentum-analyse viser, at 21 procent af børnene af ikke-vestlige indvandrere er overvægtige ved skolestart, mens det gælder 10,9 procent af de etnisk danske børn. Tidlig indsats med god rådgivning til forældrene er derfor vigtig, ligesom daginstitutioner kan være med til hjælpe sunde bevægelses- og madvaner på vej.

Når de nye skolebørn bliver målt og vejet ved sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse, er 11,8 procent af børnene overvægtige, men dykker man længere ned i tallene, er der store forskelle i forhold til børnenes oprindelse. For mens 10,9 procent af de etnisk danske børn er overvægtige, så gælder det knap dobbelt så mange (21 procent) af de ikke-vestlige efterkommere. Ligesom andelen blandt de ikke-vestlige indvandrere ligger højere med 17,1 procent, mens vestlige efterkommere og indvandrere ligger på henholdsvis 13,6 og 15,3 procent.

Det viser en ny omfattende analyse fra Momentum på baggrund af data fra Den Nationale Børnedatabase. Her har man set på BMI ved indskolingsundersøgelse for børnene født i 2006-2009, hvorved analysen dækker hele 245.570 børn, hvoraf 10 procent er indvandrere og efterkommere.

I Vejle nikker Ulla Dupont, der er ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune og formand for FALS - Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark genkendende til problematikken med en større andel overvægtige blandt børn med ikke-vestlige aner.

»Vi har en udfordring i forhold til de ikke-vestlige børn, og det er en problematik, der ikke kun har noget med etnicitet og socioøkonomi at gøre, men også er kulturelt båret, hvilket gør det til en svær gruppe at flytte på. Det gælder også i andre henseender som involvering i foreningslivet, sport og motion. Så vi skal have fokus på, hvordan vi bedst hjælper familierne,« siger Ulla Dupont.

Forebyggelse er et nøgleord, når det handler om at tackle overvægt hos børn, mener Jette Skive, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL.  Det var også et af kardinalpunkterne, da KL tidligere på året lancerede 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse. Her lægger man vægt på at alle børn skal have en sund start på livet.

»Forældrene spiller hovedrollen i børns muligheder for at trives, lære og udvikle sig, og det er derfor også et forældreansvar at give børnene en sund opvækst. Men fordi vi i kommunerne er i tæt berøring med familiernes hverdag i sundhedsplejen, dagtilbud og skole kan vi hjælpe udviklingen på vej, og det er derfor vigtig, vi bruger denne mulighed rigtig.  Både når sundhedsplejen vejleder familierne i sund livsstil, og at vi prioriterer sunde rammer i dagtilbud og skole gennem leg og hverdagsaktiviteter, der udfordrer motorikken og smagsløg,« siger Jette Skive og fortsætter:

»Desværre bliver nogle børn overvægtige. Disse familier skal selvfølgelig have den rette hjælp – og gerne inden de ekstra kilo for alvor får fat.  Stort set alle kommuner har et tilbud til børn med overvægt og deres familier.  Men der er brug for mere viden om, hvordan vi bedst hjælper familierne til en sundere livsstil,« siger Jette Skive.

Hun tilføjer, at kommunerne også skal spille en vigtig rolle i sammen med foreninger at blive bedre til at sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i foreningslivet, så vi kan få gjort op med polariseringen i befolkningens sports- og motionsvaner, hvor undersøgelser viser, at etnisk baggrund, forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation påvirker deltagelsen.

Ulla Dupont er helt enig i, at tidlig indsats er vigtig, og mener især, at det er fra forældrene, at ændringerne skal komme. 

»Det er forældrene, der bærer ansvaret, og vi skal have fat i dem meget tidligt og få italesat, hvor vigtige de er som rollemodeller for en lang række ting i barnets liv. Det handler om, hvad der bliver serveret, købt ind, er i skabene etc. Det er deres ansvar og det vil aldrig være barnets. Så det skal man turde blande sig i, selvom det kan være grænseoverskridende,« siger Ulla Dupont.

I den henseende er det vigtigt, at sundhedsplejersker og pædagoger, som primært er dem der møder forældrene i de første af barnets leveår, arbejder ud fra samme rammer, så pædagogen eksempelvis ved hvad sundhedsplejersken har givet af råd og kan bygge videre på det.

»Og så er der ingen tvivl om, at en fælles og tidlig fokus i de allerførste år, hvor man får talt de gode vaner frem, kan være med til at gøre en afgørende forskel. Der er jo ingen forældre, der ikke vil det bedste for deres børn, der er bare nogle, der skal mindes mere om det end andre,« siger Ulla Dupont.

Forældrene spiller en hovedrolle

Går man længere ned i Momentums analyse, så viser der sig også et billede af, at det både for de etniske danske børn og indvandrerbørn og efterkommere er markant større sandsynlighed for at være overvægtig jo mindre uddannelse, forældrene har, ligesom der for begge grupper er en lille forskel, hvis man bor med en enlig forælder. Men tendensen går i samme retning for alle grupper og ifølge Bjørn Holstein der er børnesundhedsforsker og professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, så har de socioøkonomiske faktorer heller ikke så stor en indflydelse på hyppigheden af overvægt blandt indvandrerbørn, som man havde forventet.

»Vores undersøgelse viser, det kan forklare noget af det, men hvis vi renser for socioøkonomiske belastninger, så er indvandrerbørn stadigvæk hyppigere overvægtige. Det kom bag på os,« siger Bjørn Holstein.

Han peger i stedet på, at indvandrere og efterkommere desværre er mere udsatte, når det gælder de fire risikofaktorer, som forskningen viser, har betydning for risikoen for overvægt. De har betydning, hvor lang tid man ammer, hvor meget man bevæger sig, hvor meget man spiser og endelig spiller det psykosociale ind.

»Gennemsnitligt bliver de ikke ammet så længe som danske børn, der er flere, der ikke bevæger sig, der er flere af, der spiser usundt og der er flere, der har kvaler i forbindelse med forældre-barn-kontakten. Så når det gælder de største risikofaktorer, så er de bagud på point,« siger Bjørn Holstein og forklarer, at det derfor er en stor og vanskelig opgave at ændre billedet.

Formand for FALS - Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, Ulla Dupont, er ikke i tvivl om, at man finder den samme slagside i forhold til overvægt blandt dårligt stillede danskere såvel som indvandrere og efterkommere, men hun mener også, at det handler om kultur- og opdragelsesforskelle.

»Vi oplever ikke, at de negligerer barnets overvægtsproblemer mere end de danske forældre, men nogle skal have en mere intensiv indsats, fordi det også er noget kulturbåret. Der er i øjeblikket et stort integrationsprojekt i gang flere steder, og der kan man se, at når man giver mere tid til den her gruppe af etniske familier, så er de bedre i stand til at omstille sig og få nye vaner på en lang række områder som eksempelvis kost,« siger Ulla Dupont og fortsætter:

»Der er desuden noget i opdragelse, som vi bliver nødt til at turde tale om. For hvor børn i vores kultur får faste rammer og sunde vaner fra starten af livet og friheden øges senere, så er opdragelsestrekanten vendt om for børnene fra en ikke-vestlig kultur, hvor de har meget vide rammer som små, og så bliver friheden indskrænket i ungdomsårene.«

Sundhedsundersøgelser sammen med børnehaven

En af de kommuner som har valgt at gøre noget ekstra for at forebygge overvægt er Nyborg Kommune hvor man har indført en ekstra sundhedsundersøgelse i samarbejde med børnehaverne, når børnene er 3½ år gamle. Her havde man uden held forsøgt sig med forældrekurser, hvoraf nogle handlede om overvægt, men det var de forkerte forældre, der dukkede op. Man valgte derfor at sadle om, og på baggrund af erfaringer fra andre kommuner, lagde man sig fast på en model, hvor man laver en motorisk screening og vejer og måler barnet i daginstitutionen. Herefter holder man en halv times møde med forældrene og taler om resultaterne sammenholdt med et spørgeskema forældrene har svaret på. Og metoden har været en succes, forklarer ledende sundhedsplejerske i Nyborg Kommune, Ane Marie Schwartz:

»Daginstitutionerne bliver opmærksomme på om de skal arbejde med bevægelse, motorik og sundhed på en anden måde, og nyder desuden godt af sundhedsplejerskens autoritet. De kan godt opleve, at selvom de har sagt, at Magnus er ved at blive lidt rund, og snakket med forældrene om spisevaner, så sker der ikke noget. Men når sundhedsplejersken taster tallene ind, og man kan se at Magnus ligger uden for kurven, så er det sværere at sidde overhørig. Og pædagogerne har nemmere ved gå videre med det efterfølgende.«

Hun vurderer også, at forældrene er glade for initiativet, hvor de kan få en snak om hvad man kan gøre i forhold til bevægelse og mad samt barnet og familiens trivsel generelt.

»Nogle få forældre var skeptiske i starten, men det var kun lige indtil, det var kørt i stilling. Nu er det meget få der udebliver,« siger Ane Marie Schwartz, og tilføjer, at forældrene med anden etnisk oprindelse har taget lige så godt i det som de danske forældre.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Mette Egsdal og Signe Frees Nissen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Analysenotat - Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - indvandrere og efterkommere

  • PDF

    Analysenotat - Overvægt blandt børn og unge