03. oktober 2018

Få overblik over standene på Kommunikationsdøgnet

Annoncering på sociale medier, synlige websider, branding- og kampagneløsninger eller lønforhandling. Det er blot nogle af de emner, du kan få direkte vejledning i på årets Kommunikationsdøgn.

Vi har samlet et hold af kompetente rådgivere, der står klar til at tage en snak med dig om alskens kommunikationsspørgsmål i standområdet på årets Kommunikationsdøgn.

På vej dertil kan du også tage et smut forbi vores tegner, Michael Eriksen fra Visuel Retning, som laver et visuelt referat fra konferencen. 

Læs mere om standene her:

2

Hos VOCAST hjælper vi kommunikationsenheder med adgang til opdaterede presselister i det hurtige og omskiftelige mediemarked. Vores software-platform automatiserer store dele af det daglige pressearbejde, som bidrager til en effektiv, tidsbesparende og segmenteret kommunikation. Det gør VOCAST til det mest benyttede og fortrukne PR-værktøj i de danske kommuner.

3

Kudos og Voxmeter præsenter et nyt strategisk udviklingsværktøj til bedre kommunikation, dialog, tilfredshed og inddragelse af kommunens borgere. Værktøjet er baseret på Customer (Citizen) Experience Management, som siden 2008, har været en succes hos adskillige virksomheder og organisationer. Kudos er specialister i udvikling af kommunikationsstrategier, mens Voxmeter leverer analyse- og monitoreringssystemet, CEM Citizen Intelligence. Værktøjet tillader jer at tiltrække og fastholde borgerne og gøre dem til kommunens stærkeste ambassadører gennem indsigt, forståelse og dialog.

4

Kom hen til SiteAttentions stand og hør mere omkring, hvordan du kan gøre jeres websider mere synlige for borgerne og bruge mindre tid på optimering i forhold til Google. Vi vil gerne fortælle alt omkring vores software der er integreret i jeres CMS-system. Softwaren laver søgemaskineoptimering i realtid. Det kræver ingen forudgående SEO viden, men gør redaktører til SEO eksperter på ingen tid. Vi hjælper også med et overblik på hvordan jeres websider klarer sig igennem vores Dashboard, så I nemt og hurtigt kan dokumentere de forbedringer der er lavet – kom og høre mere.

5

Creative ZOO er et brandingbureau, der sammen med kunderne gør indtryk og sætter aftryk. Bureauet arbejder med både private og offentlige kunder – men mener i øvrigt, at denne opdeling er alt for snæver og faktisk forkert. Det er ofte nuancerne, der gør forskellen. På Kommunikationsdøgnet kan du både se eksempler på branding- og kampagneløsninger og snakke med bureauet om ideer, udfordringer, muligheder og løsninger. Læs mere om Creative ZOO – et brandingbureau, der bygger på indsigt og værdierne LYST, MOD og EMPATI – på czoo.dk

6

Lorentzen & Farsinsen ApS rådgiver om og underviser i annoncering på sociale medier. På vores stand på K-døgn står David og Claus parat til en snak om kommuners muligheder – og begrænsninger – indenfor annoncering. Du kan også booke en halv times 1 til 1-sparring om en aktuel problemstilling eller teknisk udfordring. Læs mere og book tid på fal.cn/kd18

7

Kommunikation og Sprog er fagforeningen for dig, der arbejder med kommunal kommunikation. Vi kender dine løn- og ansættelsesvilkår indgående, og vi er med ved forhandlingsbordet, når overenskomsten skal fornys. Vi tilbyder også karrieresamtaler, hvor vi sparrer med dig om din jobudvikling. Vi kan også rådgive om den rigtige løn på basis af vores lønstatistik, som har et helt særligt afsnit om offentligt ansatte. Derfor brug os, når du skal forhandle løn.

8

Webtilgængelighed – er du klar? Loven om webtilgængelighed, som trådte i kraft den 23. september 2018, bliver implementeret i faser. Den omfatter alle offentlige institutioner, herunder offentligretlige organer som fx almene boligorganisationer og universiteter. Hvis din institution er omfattet af loven, gælder reglerne for alle institutionens websteder og mobilapps. Nogle institutioner og noget indhold er dog undtaget. Kig forbi Digitaliseringsstyrelsens stand og bliv klogere på loven. Vi er tilgængelige for dig under hele kommunikationsdøgnet. Læs mere om webtilgængelighed og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.digst.dk/tilgængelig

9

Brug video som kommunikation og få succes og gennemslagskraft på sociale medier. SMARTPHONEVIDEO.dk afholder videokurser for journalister og kommunikationsmedarbejdere. Hands-on kurser hvor man hurtigt får styr på at filme og klippe professionelle og fængende videoer.

Hvis du leder efter udstyr til din mobilvideo, så er det hos AVS Nordic du skal kigge. Vi har altid et stort lager af mobilvideo tilbehør (håndtag, mikrofoner, stativer, lamper) på lager. Vi er altid klar til at give dig gode råd og vi sender, dag-til-dag, over hele landet.

10

Tænker du på intranet? Så tænk IntraNote WorkSpace. Her får du nemlig den samarbejdsplatform, som danske kommunehjerter i årevis har banket for. Vi har samlet det sociale, redaktionelle, personaliserede og rollebaserede intranet i ét til gavn for engageret intern kommunikation og masser af brugerdialog. Hurtig og sikker videndeling i en kommuneskabelon, der kan skaleres fra 1 til 100.000+ brugere. Digitale arbejdsrum – også for eksterne samarbejdspartnere. Mobil adgang. Integration til fagsystemer. Ja, vi kan blive ved… Kig forbi IntraNotes stand til en glad snak om internet og videndeling. 

11

Suppler din rådgivning med værktøjer fra psykologien! Undrer du dig også over, hvorfor det er pærelet at kommunikere med nogle – og meget sværere med andre? Og kan du ikke forstå, hvorfor folk bliver ved med at falde i den samme kommunikative suppe, selvom du faktisk lige har givet dem de rette retoriske råd? Kom og spar med os fra Fokus Kommunikation. Pernille Steensbech Lemée er retoriker med 15 års erfaring med (top)lederretorik – og Pia Palm er erhvervspsykolog med lige så lang erfaring i at hjælpe organisationer glade gennem forandringer. Du kan også få en gratis forsmag på en WholeBrain-profil og høre, hvordan den tilgang kan hjælpe dig i din rådgivning.

12

Opgrader jeres formidling med Prezentor og Prezi. Disse moderne præsentationssystemer tackler de udfordringer, vi møder i hverdagen med at få vores budskaber ud til publikum.
Kom fordi Analogs stand til K-døgn og oplev præsentationssystemerne, der tilbyder tracking, design og formidling i særklasse. 

13

Hos In-JeT tilbyder vi elektronisk afvikling af kommunalbestyrelsens møder, herunder live og on-demand streaming. Mange kommuner kan se fordelene i at streame kommunalbestyrelsens møder, så borgerne kan følge med i beslutningerne hjemmefra og på farten. Men hvad hvis det kunne kobles sammen med elektronisk afstemning til glæde for politikerne og automatisk møderapportering til gavn for forvaltningen? Kom og hør om alle mulighederne for at optimere mødeafviklingen og nå ud til flere.

14

VoiceArchive er et globalt stemme- og lydagentur, som kommunikerer dit budskab ud til den enkelte borger. Vi har over 15 års erfaring med at versionere én (e-learning) master tekst eller video – til de målgrupper du taler til. Vores partnerskaber er bygget på tillid, og vi tør udfordre dig til at få optimeret din succes. Vi er stolte af at have hjulpet Region Sjælland med at tale deres borgers sprog, ved at versionere sundhedsfaglige videoer til Helbredsprofilen.dk. Mød os i stand-området til en snak og få en rabatkode til din første bestilling.

15

Retriever A/S er Nordens største leverandør af skræddersyede løsninger indenfor redaktionel medieovervågning, sociale medier samt medieanalyse og samarbejder allerede på nuværende tidspunkt med en lang række af landets kommuner. Retrievers repræsentanter står klar ved standen til en uforpligtende snak om muligheder eller blot til en generel snak om kommunikation og dens mange facetter.

Tegner

Visuel Retning hjælper offentlige og private organisationer med grafisk facilitering, fx visuelle referater fra konferencer, temadage og seminarer, samt kurser i grafisk facilitering, for konsulenter, ledere og undervisere. På K-Døgn udarbejder Visuel Retning et stort tegnet visuelt referat af konferencens mange oplæg og workshops, så kig forbi og se det store tegnede referat tage form.