En time mere om ugen vil føles som mere end 1.700 ekstra medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren

Det stærkt stigende antal ældre skaber i disse år rekrutteringsproblemer på ældre- og sundhedsområdet i kommunerne. Alligevel er langt hovedparten af de ansatte på deltid. Men hvis de arbejdede bare én time mere om ugen, vil det give godt 1.700 ekstra årsværk, viser ny Momentum-analyse. Det vil dog kræve en stor og længerevarende indsats med væsentlige kulturændringer, hvis det skal lykkes. KL opfordrer dog til at gøre forsøget, og mange kommuner er allerede i gang.

Frem mod 2025 vil der komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år, hvilket skaber et behov for mange flere hænder på det kommunale ældre- og sundhedsområde. Ved bare en simpel fremskrivning, hvor man bibeholder det nuværende forhold mellem antal ældre i forhold til antal medarbejdere uden eksempelvis at skele til de løbende velfærdsteknologiske fremskridt, kommunerne arbejder med, vil der være brug for omkring 15.000 ekstra medarbejdere om fem år.

Samtidig viser en ny Momentum-analyse at langt hovedparten af de ansatte på området er deltidsansatte. Blandt SOSU-hjælperne er det 81 procent på deltid, mens det gælder 75 procent af SOSU- assistenterne og 68 procent af sygeplejerskerne. Til sammenligning er 46 procent af alle de kommunalt ansatte på deltid. Der er derfor et potentiale i at kunne afbøde noget af rekrutteringsudfordringen ved at få flere til at gå op i tid eller komme på fuldtid. Momentums analyse viser således, at man allerede ved at få alle på deltid til at gå en time op i arbejdstid vil få, hvad der svarer til godt 1.700 ekstra årsværk. Og hvis det kunne lykkes, at få deres gennemsnitlige arbejdstid til at ligne resten af de kommunalt ansatte, vil man få godt 3.100 ekstra årsværk.

På den baggrund opfordrer KL's formand for Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, nu kommunerne til at arbejde på at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid.

»Vi står overfor massive rekrutteringsproblemer på ældreområdet, som vi på flere planer arbejder på at løse. Det gælder eksempelvis et fortsat fokus på de velfærdsteknologiske muligheder, men det er også oplagt at se på de gode ansatte, vi allerede har, og om man kunne få de deltidsansatte til at arbejde flere timer. Arbejdspladserne bør derfor eksempelvis ved MUS eller andre anledninger med jævne mellemrum drøfte om den enkelte medarbejder ønsker at gå op i tid. Det vil sætte fokus på mulighederne, og hvad der skal til for at folk op i tid,« siger Michael Ziegler.

Han opfordrer samtidig kommunerne til at gøre fuldtid til det normale udgangspunkt for unge og nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet.

For sektorformand for FOA's social- og sundhedssektor, Torben K. Hollmann, er det en mærkesag at få flere SOSU-assistenter og -hjælpere op i tid.

»Med den store rekrutteringsudfordring, vi står i, er det oplagt at se på, om man kan sætte de deltidsansattes arbejdstid op. Og her viser vores rundspørge til medlemmerne, at omkring hver femte er på deltid imod deres vilje og gerne ville arbejde fuldtid, og at hele 76 procent af de unge under 31 gerne vil arbejde på fuld tid, så der vil jeg bare opfordre kommunerne til at få slået fuldtidsstillingerne op og talt med dem, der vil, om at komme op i tid,« siger Torben K. Hollmann.

Ingen snuptagsløsning

Thomas P. Boje, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet mener også det er oplagt, at man ser på, om man ikke kan få de ansatte op i tid, da det vil kunne gøre en forskel. Han pointerer dog, at det langt fra er nogen snuptagsløsning, da det vil kræve store kulturændringer fra både de ansatte og arbejdsgivere.

»Omsorgsfagene er domineret af kvinder, og deltidsansættelserne udspringer af en samfundsstruktur, hvor kvinderne også har skullet udvise omsorg for familien, og da det stadig i højere grad er kvinderne der tager sig af børnene, har vi stadig brug for større fleksibilitet fra både samfundet i form af bedre vilkår ved barnets sygedage og daginstitutioner samt arbejdspladsernes arbejdstilrettelæggelse. Derudover kræver det en kulturændring at få folk til at skrue op for arbejdstiden i de perioder, hvor de ikke er pressede, og at arbejdspladserne gør det attraktivt at gøre det,« siger Thomas P. Boje.

Han påpeger desuden, at det ikke er kun er arbejdspladserne, der vil vinde på at flere kom i tid eller på fuldtid.

»Deltidsansættelse har jo også personlige omkostninger i form af eksempelvis dårligere løn og pension. For har man været på deltid i 15 år, så kan det i allerhøjeste grad ses på pensionen, og det kan være problematisk i sig selv, og stille personen meget dårligt ved en skilsmisse. Desuden kan den lavere løn også gøre en afhængig af en anden indtægt,« siger Thomas P. Boje.

Ser man på historikken for hvor mange timer, sygeplejersker og SOSU-assistenter og hjælpere i gennemsnit har arbejdet i perioden 2007 til 2018, så er de stabile kurver med til at understrege, at det ikke bliver nemt at få folk til at gå op i tid.

Hos FOA er sektorformand for social- og sundhedssektoren, Torben K. Hollmann, enig i at deltid er blevet en kultur som både FOA's medlemmer og de kommunale arbejdsgivere hænger fast i. Og derfor er det især vigtigt at kigge nærmere på de fire ud af fem FOA-medlemmer, der ikke er interesserede i at komme op i tid.

»Hvorfor vil de ikke op i tid? Nogle har måske en ægtefælle, der tjener nok, og dem kan vi kan nok ikke lokke. Andre har svært ved at få hverdagen med børnehentning og andet til at hænge sammen på andet end deltid, og der kunne man måske med større fleksibilitet lokke dem. Og så er der den sidste gruppe, som ikke kan holde til det,« siger Torben K. Hollmann og peger derfor på en række områder, der skal arbejdes med, hvis der for alvor skal rykkes på de ansattes arbejdstid.

»For det første skal de ansatte med jævne mellemrum spørges hver især, for der vil altid være nogle individuelle forhold, der gør, at man ikke vil gå op på fuld tid, men det kan jo være, at man kunne gå lidt op tid eller gøre det på et andet tidspunkt. For det andet handler om at sikre, at de kan holde til jobbet, da det både er fysisk og psykisk hårdt at være SOSU, og så skal planlægningsproblemet omkring om at udnytte arbejdskraften bedre uden for spidsbelastningstidspunkterne overvindes, ligesom flere stillinger skal opslås som fuldtidsstillinger, siger Torben K. Hollmann og påpeger, at man også i FOA har en opgave.

»Vi skal ud og snakke med vores medlemmer, for vi ved jo godt, at der er en del unge, der har et deltidsjob, og så arbejder ved siden af et andet sted, eksempelvis i et vikarbureau. Derved tjener de mere og har en større frihed. Så vi skal alle sammen tage ansvaret på os og snakke med medarbejderne.«

Kulturændringer nødvendige

I KL er man også helt med på, at det kræver en stor og vedholdende indsats, hvis det skal lykkes at vende normerne om deltid til flere på fuldtid eller i hvert fald flere timer.

»Det vil kræve struktur- og kulturændringer både fra de ansatte og kommunerne. Det er derfor også vigtigt, at vi får bedre viden om, hvad der kan skubbe udviklingen på vej, og vi får den viden ud i hele landet. Derfor igangsætter vi i KL et pilotprojekt med udvalgte kommuner, med fokus på, hvad der kan motivere allerede ansatte til at gå op i tid,« siger Michael Ziegler.

Han glæder sig derfor også over, at mange kommuner allerede har fokus på området, og derfor vil man også styrke vidensdelingen mellem kommunerne om, eksempelvis hvordan flere timer til medarbejderen kan kombineres med effektiv arbejdstilrettelæggelse, som er en af de store knaster for mange kommuner.

En af de kommuner, der har fokus på medarbejdernes arbejdstid, er Københavns Kommune, hvor man har flere tiltag, der skal sætte fokus på medarbejdernes arbejdstid. Her opslår man blandt andet nye stillinger, hvor det er muligt, uden angivelse af arbejdstid og gør det i stedet til en del af ansættelsesforløbet på lige fod med lønforhandlingen. Samtidig har man indført en årlig snak mellem medarbejdere og leder omkring deres arbejdstid, så der kan skabes mulighed for løbende at gå op og ned i tid.

»Jeg forstår godt, at nogle gerne vil være på deltid. Men jeg tror bare, vi skal blive bedre til at diskutere om det bare er fordi, vi plejer at slå den her stilling op på 32 timer, eller om det fordi vi mener, at det kun er nødvendigt med 32 timer, og at man fra medarbejdernes side ikke bare automatisk kun tænker i deltidsstillinger. Jeg tror, der er brug for en kulturændring i den måde, vi taler arbejdstid,« siger Clea Bach, kvalitets- og HR-chef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

For at kulturændringen skal kunne gennemføres mener sektorformand i FOA Torben K. Hollmann også, at det bliver nødvendigt at se på organiseringen af ældreplejen.

»Vi har måske vænnet borgerne til, at de kan få hjælp i bestemte tidsrum, men måske man godt kunne rykke noget af det, og gå i dialog med borgeren om andre løsninger, hvor vi i bedre grad fik udnyttet arbejdstimerne og gjort fuldtid nemmere i forhold til at planlægge arbejdsdagen. Og så bliver vi også nødt til at se på finansieringen, for selvom regeringen har sat nogle puljepenge af til at få flere på fuldtid, så kan den her problemstilling ikke kun klares af puljepenge,« siger Torben K. Hollmann.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Trine Dahl Iversen, KL's Arbejdsgiverpolitisk Center

YDERLIGERE MATERIALE