31. oktober 2018

Debatindlæg: Vi har brug for en grundig evaluering frem for flere forsøg

Det kan meget vel være, at der er brug for justeringer af folkeskolereformen. Men det må ikke blive snuptagsløsninger og handling for handlingens skyld. Derfor skal man stoppe forsøgene og vente på en evaluering, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Da jeg gik på Hjortespring Skole i Herlev tilbage i 1980’erne, lærte jeg en masse fagligt om Pythagoras, andengradsligninger, tyske verber og den danske guldalders store tænkere.

Men jeg lærte også om livet og det at være et menneske. Jeg lærte om vigtigheden af at gøre mig umage – også når tingene er svære. Jeg lærte om at samarbejde, opføre mig ordentligt og have forståelse for andre.

Det er dét, folkeskolen og dens dygtige personale kan – uddanne og danne unge mennesker og være en social smeltedigel. Også den dag i dag.

Stort flertal af forældre er tilfredse

Folkeskolen er derfor en af vores vigtigste samfundsbærende institutioner, og jeg kan godt blive alvorligt bekymret, når jeg gang på gang hører tale om, at folkeskolen ikke dur til noget, og at eleverne flygter. For folkeskolen har udfordringer, men folkeskolen lykkes faktisk også med mange ting.

For eksempel er 95 procent af forældrene glade for deres børns folkeskole, og danske skoler er de bedste i verden til at forberede eleverne til et liv i et demokratisk samfund.

Derfor bliver jeg også endnu mere bekymret, når løsningen – ifølge regeringen og en række andre partier på Christiansborg – er at lave grundlæggende ændringer i folkeskolereformen uden at stå på viden om, hvad der virker, og at operere med en omfattende forsøgsvirksomhed og andre tiltag, som reelt underminerer det kommunale ansvar for vores fælles skole. Det gælder for eksempel forsøget med selvstyrende skoler og forslaget om at sætte statsligt måltal for brugen af vikarer.

Skolen er for vigtig til forsøg

Tiden er ikke inde til flere forsøg med skolen. Den er den ærligt talt for vigtig til. Tiden er til gengæld inde til en grundig evaluering, så Folketingets partier får et solidt grundlag at stå på – hvis de så efterfølgende vil foretage ændringer.

For det kan meget vel være, at vi har brug for justeringer i reformen – men det må ikke blive snuptagsløsninger blot for at vise, at der bliver handlet. Fra KL’s side har vi derfor foreslået, at man sætter den planlagte evaluering af folkeskolereformen i gang med det samme i stedet for at vente til 2020. Og i stedet for at handle uden viden.

Og så er det vigtigt at huske, at hvis man – på et solidt grundlag vel at mærke – vælger at justere på reformen, så skal ændringerne stadig være svar på de udfordringer, som reformen blev sat i søen for at løse: Vi skal have alle børn med – de allersvageste såvel som talenterne, trivslen skal øges, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og flere gerne en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen skal modarbejde den præstationskultur, som stresser børn og unge alt for meget i dag. Folkeskolen skal håndtere en stor inklusionsopgave og en stor opgave med tosprogede. Og folkeskolen skal blive ved med at danne hele mennesker med sans for ansvar, deltagelse og lyst på livet.

Mange steder er man nået rigtig langt. Men vi er ikke i mål – og derfor var der også brug for en reform for fem år siden.

Kommunerne skaber sammenhængen

Folkeskolereformen er Folketingets. Og hvis de vil lave den om, så står det jo i deres magt. Men folkeskolen er kommunernes. At indføre forsøg, der grundlæggende ændrer på den præmis, hører ingen steder hjemme.

I kommunerne skaber vi nemlig sammenhæng mellem skole og dagtilbud, mellem skole og erhvervsliv, mellem skole og foreningsliv, mellem skole og ungdomsuddannelse. Vi skaber sammenhæng til vores social- og familieindsats. Vi hjælper dem, der har det svært, og dem, der har brug for flere udfordringer.

Vi kan skabe sammenhænge for alle kommunens børn. Vi kan se på tværs af skoler og indsatser. Derfor giver for eksempel forslaget om selvstyrende skoler absolut ingen mening.

Jeg håber, at de politikere, der i denne tid for handler løs på Christiansborg, vil løsrive sig fra forsøgsvirksomheden og indse, at der er brug for, at vi får et solidt grundlag at stå på. Det skylder vi fællesskabets skole.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Uddannelse den 31. oktober 2018