01. oktober 2018

Debatindlæg: Et solidt grundlag for et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsmarkedets parter i regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø giver fire anbefalinger til arbejdsmiljøindsatsten. Vi skal møde virksomhederne, hvor de er med deres forskellige behov, skriver repræsentanter i udvalget fra KL, DA, LO og FTF i et debatindlæg på altinget.dk

Af: Kristian Heunicke, direktør i KL, Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, Morten Skov Christiansen, næstformand i LO, Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hvis noget ikke ser ud til at gå, som man ønsker sig, kan man lige så godt smøge ærmerne op og gøre noget ved det.

Det var – sådan lidt groft sagt - hvad der var ved at ske med målene for arbejdsmiljøindsatsen tilbage i foråret 2017. Midtvejsmålingen for de ambitiøse mål for udviklingen i danskernes arbejdsmiljø frem mod 2020 pegede i den forkerte retning.

I stedet for at sidde med hænderne i skødet og vente til de endelige resultater forelå efter 2020, besluttede beskæftigelsesministeren at lægge op til en grundlæggende gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen. Derfor nedsatte han i foråret 2017 et ekspertudvalg, der fik til opgave at gøre netop det.

Siden udvalget smøgede ærmerne op og trådte sammen første gang den 20. september 2017, har vi vendt rigtig mange sten. Målet har været at kunne pege på, hvor og hvordan der skal sættes ind, så myndigheder, arbejdsmarkedets parter og vigtigst af alt arbejdspladserne selv har de bedste forudsætninger for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø for alle.

Anbefalinger vil løfte arbejdsmiljøet

I dag er de vendte sten skrevet ned og rapporten klar. Arbejdsmarkedets parter - DA, LO, FTF og KL – har været en del af udvalget, og det er vores vurdering, at vi med den samlede pakke anbefalinger får en nyorientering, der vil løfte arbejdsmiljøindsatsen i de kommende år.

Den helt overordnede pointe er, at arbejdsmiljøindsatsen fremover skal tage endnu mere udgangspunkt i arbejdspladsernes hverdag, for det er alt andet lige derude, den konkrete forebyggelse skal lykkes. Tilsyn, vejledning og rådgivning sætter rammer for og støtter op om arbejdspladsernes indsats, men der er behov for i højere grad at møde virksomhederne, der hvor de er, med deres forskellige udgangspunkter og behov.

Det er i udvalgets arbejde blevet klart, at der i dag er fire områder, der skal sættes ind på, for at vi kan komme videre:

Nye mål for arbejdsmiljøindsatsen

For det første har vi brug for nye mål for arbejdsmiljøindsatsen. De nye mål skal være baseret på viden, som peger fremad, og som giver mening helt ude på den enkelte arbejdsplads.

I dag har vi ambitiøse mål om at reducere andelen af fysisk og psykisk overbelastede med 20 pct. samt at sænke forekomsten af alvorlige ulykker med 25 pct. Intentionen var god nok, men det er meget generelle, overordnede mål, som det ude på de enkelte arbejdspladser er meget abstrakt at forholde sig til. Hvordan skal en bager reducere fysisk overbelastning med 20 pct.? Eller en børnehave reducere de psykiske overbelastninger med 20 pct.? Og hvordan skal en virksomhed reducere alvorlige arbejdsulykker med 25 pct., hvis de - som de fleste virksomheder - aldrig har haft en alvorlig arbejdsulykke?

Derfor skal regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen formulere nye nationale mål, som arbejdsmarkedets parter derpå skal omsætte til konkrete branchemål, der giver mening i brancherne, og som kan sætte retning for arbejdsmiljøindsatsen helt ude på den enkelte arbejdsplads.

Arbejdspladserne skal have bedre rammer og forudsætninger for at arbejde med arbejdsmiljøet. Alle aktører skal understøtte, at arbejdspladserne kan skabe gode resultater. Arbejdstilsynet skal i højere grad spille sammen med arbejdsmarkedets parter, og der skal gennemføres koordinerede indsatser mod konkrete udfordringer i udvalgte brancher. En orkestreret indsats, hvor de centrale arbejdsmiljøaktører trækker i samme retning, vil bidrage til at opnå en større virkning og styrke arbejdspladsernes forebyggende arbejde. DA, LO og FTF foreslår i den sammenhæng at tilbageføre de 50,4 mio.kr. til partsindsatsen, som Folketinget besluttede at overføre til statskassen, i forbindelse med Genopretningsplanen i 2010.

Ikke alle arbejdspladser er klædt tilstrækkeligt på til at løfte opgaven med at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer, og især små arbejdspladser kan mangle rådgivning om, hvordan de konkret kan løfte arbejdsmiljøarbejdet og efterleve reglerne. Vi er derfor enige om, at der er behov for at motivere mindre private og offentlige virksomheder til at bruge arbejdsmiljørådgivning. DA, LO og FTF foreslår, at der etableres en pulje til medfinansiering heraf på årligt 100 mio. kr.

Udgangspunkt i forskellighed

For det andet skal arbejdsmiljøindsatsen fremover tage udgangspunkt i, at arbejdspladser er forskellige. Deres arbejdsmiljø er forskelligt, og arbejdspladsernes vilje og evne til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet er forskellig. Langt de fleste arbejdspladser både vil og kan tage ansvar for et godt arbejdsmiljø, men til dem, der ikke kan og vil, er det afgørende med et stærkt og kompetent Arbejdstilsyn, der effektivt kan gribe ind, hvis arbejdspladserne ikke selv løfter deres ansvar.

Arbejdstilsynet skal være skarpere til at udvælge, hvilke arbejdspladser de besøger, så de i højere grad kommer dér, hvor der er størst risiko for, at arbejdsmiljøet ikke er i orden. Det indebærer også, at Arbejdstilsynet skal følge op på alle relevante klager. Derudover skal Arbejdstilsynet have en større og bedre tilpasset værktøjskasse, så de kan møde arbejdspladserne der, hvor de er, og give dem relevant vejledning. Der skal være mulighed for at give de arbejdspladser, der selv kan og vil, et venlig skub. Og samtidig skal de arbejdspladser, der gentagne gange ser stort på medarbejdernes sikkerhed og sundhed - og som ikke lærer af deres fejl – have en skarpere sanktion end blot endnu et påbud. Det skal ske ved at afkræve virksomheden betaling for tilsyn, hvis den én gang har fået en afgørelse om et alvorligt forhold, men ikke har taget ved lære næste gang, Arbejdstilsynet kommer forbi.

Dertil skal bødestraffen skærpes yderligere - ud over den stramning, der blev indført i 2016 - så de, der gentagne gange bringer medarbejderne i fare, eller har ulykker med alvorlige tilskadekomst, får et klart signal om, at den adfærd ikke accepteres.

Forenkling og klar strategi

For det tredje skal det hele være mere enkelt. I dag er det unødvendig kompliceret at få overblik over, hvad der gælder af regler hvornår og for hvilke arbejdspladser. Derfor anbefaler udvalget, at de formelle regler om arbejdsmiljøet - krav til skriftlighed, organisering af arbejdsmiljøarbejdet, om instruktion af ansatte i arbejdsmiljø mv. - bliver samlet i én bekendtgørelse.

Desuden anbefaler udvalget, at de regler, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø, skrives ind i sin egen bekendtgørelse. Her skal det også fremgå, hvilke forhold Arbejdstilsynet giver påbud om, f.eks. stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold. På den måde vil gældende krav og retstilstand blive tydelig for både arbejdspladsens ledelse og for medarbejderne, og det bliver lettere at se, om arbejdspladsens forebyggende indsats lever op til lovens krav, og hvor der eventuelt skal sættes ind.

For det fjerde skal fremtidig forskning i arbejdsmiljø ske efter en langt mere klar og tydelig strategi. Vi skal sikre, at vi får viden om risici og forebyggelse der, hvor behovene er størst. Vi skal derfor prioritere forskningsmidlerne der, hvor vi mangler viden om, hvordan arbejdsmiljøet påvirker helbredet, og om hvordan arbejdsmiljøproblemer bedst forebygges ude på arbejdspladserne. Og endelig skal vi sørge for at have både data og analyser, der gør os i stand til løbende at tilpasse indsatsen og strategien. I takt med at arbejdspladserne udvikler sig og ny teknologi vinder frem, skal arbejdsmiljøet selvfølgelig gøre det samme.

Ekspertudvalgets rapport giver et godt afsæt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen – nu er det op til politikerne og arbejdsmiljøforligskredsen at sikre, at den samlede palet af anbefalinger bliver realiseret.

* Debatindlægget blev bragt på altinget.dk den 28/9 2018.