12. oktober 2018

Debatindlæg: Dagtilbud af høj kvalitet er afgørende – vi er optaget af sammenhæng

Vores dagtilbud skal derfor være af høj kvalitet – for vi ved, at en tidlig indsats er afgørende for alle børn – og ikke mindst for børn i udsatte positioner, skriver Thomas Gyldal Petersen og Jens Ive i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen og Jens Ive, formand og næstformand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Er skoleområdet vigtigere end daginstitutionsområdet?

Nej!

Er daginstitutionsområdet så vigtigere end skoleområdet?

Nej!

Begge områder er absolut afgørende for, at alle børn og unge får en god barndom og hverdag både i de tidlige år og i et livslangt perspektiv. Begge områder er centrale for at danne og uddanne og gøre alle børn og unge klar til  fremtidens job. Og begge områder er forudsætningen for en stærk sammenhængskraft i vores land. 

Vores dagtilbud skal derfor være af høj kvalitet – for vi ved, at en tidlig indsats er afgørende for alle børn – og ikke mindst for børn i udsatte positioner. Og kvaliteten i et dagtilbud påvirkes naturligvis af både normeringer og andelen af medarbejdere med en pædagogisk uddannelse. Med andre ord har uddannelse selvfølgelig en betydning. Det samme har normeringen. Men det er ikke det eneste, der spiller ind. Vi får ikke per automatik bedre kvalitet ved at øge andelen af uddannet personale eller ved at opstille et politisk måltal for andelen af pædagoger i dagtilbud, som BUPL’s formand Elisa Rimpler for nylig har foreslået. Det skaber heller ikke automatisk bedre trivsel, læring og udvikling hos børnene, at normeringerne øges, eller der politisk fastsættes en minimumsnormering.

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal have fokus på normeringer og uddannet personale. Men vi skal også bare huske på, at det ikke er de eneste parametre. Ledelse er fx også afgørende. Det er uhyre vigtigt, at alle kommuner sikrer nærværende og kompetent ledelse i alle dagtilbud. Der er brug for ledelse, der kan understøtte udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer og af en evalueringskultur i dagplejen og i vores daginstitutioner, hvor de faglige refleksioner og den løbende opfølgning bygger på data og vurderinger af læringsmiljøet og af børnenes udvikling, læring og trivsel.

God organisering i dagtilbud er også et helt afgørende element. Det handler fx om, at der i alle dagtilbud er en bevidst tilgang til, hvordan personalets kompetencer kommer i spil, og hvordan personalet fordeler og organiserer sig, fx i mindre grupper sammen med børnene.

Dagtilbud skal ses i en større sammenhæng

Og så må vi minde hinanden om, at vores børn jo har et liv både før, efter og ved siden af deres dagligdag i dagplejen eller i daginstitutionen. Derfor bliver det alt for enøjet blot at slå til lyd for en højere andel af pædagoger i dagtilbud. Vi skal se dagtilbuddets vigtige indsats i en større sammenhæng. Alle kommuner er optaget af, hvordan indsatserne målrettet børn, unge og deres familier bliver sammenhængende og helhedsorienterede. Arbejdet med barnets trivsel, udvikling og læring i dagtilbud skal fortsættes i skolen, og de specialiserede tilbud og de almene indsatser skal hænge sammen, ligesom indsatser i sundhedsplejen og på familieområdet skal spille sammen med øvrige indsatser.

Hvis vi opstiller firkantede måltal for normeringer og andelen af uddannet personale, risikerer vi at binde kommunerne – og de knappe ressourcer – på noget, vi ikke nødvendigvis kan levere. Så sent som søndag aften kunne vi i 21Søndag på DR1 se, hvordan Hjørring Kommune i den igangværende budgetlægningsproces stod mellem valget om at skære i normeringerne i daginstitutionerne eller lukke et plejecenter. Økonomien er ikke til begge dele. Men det er en lokal beslutning, hvordan man prioriterer mellem de mange områder, hvor kommunerne skal levere høj velfærd. Det kan og skal ikke fastsættes centralt.

Vi har også opereret med måltal på andre områder – og erfaringerne er ikke just positive. Se bare på inklusionsmålsætningen på 96 pct. Den er man nu gået væk fra, så man i stedet for at fokusere på tal og målsætninger fokuserer på det enkelte barns udvikling.

Måltal fjerner al fleksibilitet

Vi må ikke risikere, at måltal på dagtilbudsområdet binder os på hænder og fødder i arbejdet med vores børn. Det fjerner fleksibiliteten for fx at sætte ekstra ind i udsatte områder eller på tværs af områder, indsatser og alderstrin.

Det er ikke det samme som at lade stå til. Tværtimod. Vi skal arbejde for høj kvalitet i vores dagtilbud – og det er vi meget optaget af fra KL’s side. Derfor har vi bl.a. aftalt med regeringen, at vi skal arbejde for at styrke kvaliteten i dagtilbud og få mere viden om, hvad kvalitet er. Og vi er i gang med at indsamle lokale eksempler på arbejdet med kvalitet i dagtilbud, så vi kan lære af hinanden. Og endelig skal vi sikre, at de uddannede pædagoger har de rette kompetencer. Derfor har vi stort fokus på, hvordan pædagoguddannelsen bedst bidrager til det. 

***

Debatindlægget er bragt på Politiken Skoleliv den 12. oktober 2018