23. oktober 2018

År 3 med læringsplatform: Fordelene er her nu

Det krævede vedholdenhed, eksperimenterende ledere og en gentænkt elevplan, men i dag kan Ruds Vedby Skole ikke forestille sig skolen uden en læringsplatform.

En god base

Ruds Vedby Skole på Sydvestsjælland og dens godt 200 elever og 24 ansatte er midt i tredje år med læringsplatformen MinUddannelse. Og nu har alle glæde af platformen, fortæller viceskoleleder Anne Kristine Raaholt: Gode overgange, når klasser skifter lærere. Deling og videreudvikling af egne og kollegers forløb. Og en mere faglig samtale med forældrene.

- Det har været tidskrævende at implementere læringsplatformen. Men i år kommer lærerne og siger "Jeg har mine materialer, jeg har mine portaler, jeg kan dele ting med mine kolleger, og jeg kan følge de elever, jeg overtager", og de har været mere på forkant med deres årsplaner end nogensinde før, fortæller viceskolelederen.

- Vores drøm, da vi fik platformen, var at kunne se progression, og at lærerne fik en base, hvor de kunne samle alt deres og elevernes arbejde, følge deres elever og videndele med kolleger. Og vi er der næsten nu.

Ledelsen laver manualer

Første år var fokus på at arbejde med mål i platformen. År to havde fokus på Fælles Mål i kombination med elevplanen for at gøre lærernes arbejde mere enkelt. I år skal der eksperimenteres med ugeplanen i MinUddannelse som en optakt til at bruge Aulas kommende ugeplan.

Hvert år har ledelsen udarbejdet en kort manual om årets fokusområde ud fra devisen "Vi beder jer ikke om at gøre noget, vi ikke selv kan finde ud af".

Spreder den gode ide

Lærerne afleverer deres årsplaner til ledelsen via platformen i september og får skriftlig feedback på samtlige årsplaner ud fra bl.a. årets fokus. Ledelsen noterer samtidig, når de støder på nye, gode eksempler på, hvordan man kan bruge platformen, i årsplanerne. Så tager de fat i læreren bag og beder om lov til at dele eksemplet i manualen med foto og kreditering. 

Plads til leg

Noget af det bedste ved læringsplatformen er efter Anne Kristine Raaholts vurdering, at der er et skabelonniveau, hvor lærere kan eksperimentere med forløb.

- Her kan de lege med ideer og udvikle ting, og når det er klart, offentliggøres det nemt. Lærerne sætter pris på at kunne justere deres forløb, lige efter de har været igennem dem. De oplever også, at de sparer noget forberedelse, og at de specialiserer sig mere ved at videreudvikle deres eller andres forløb, fortæller hun.

Fra mål til fokuspunkter

Ruds Vedby Skole har sammen med UVData omdannet Fælles Mål til fokuspunkter i læringsplatformen for at sikre, at man får mest mulig værdi ud af elevplanen. Nu er der fem fokuspunkter pr. fag pr. klassetrin, udviklet af faglærerne på tværs af årgange og oversat til et sprog, som lærere, elever og forældre forstår.

- Det var en rigtigt god opgave for lærerne, fordi det kræver stor faglig viden at oversætte og sammenskrive de ministerielle mål, så de giver mening for alle modtagere, siger Anne Kristine Raaholt.

Arbejdet med fokuspunkterne har også givet lærerne indsigt i målene for deres fag på alle klassetrin.

Ser frem til samtaler

Ved skoleårets start rummede læringsplatformen en oversigt i de første to uger af hver årsplan til hver elev over alle forløb inkl. fokuspunkter, en beskrivelse af årsplanen og en tidslinje, hvor minimum 12 af elevens opgaver inkl. lærerens feedback føjes ind af læreren hen over skoleåret. Disse features skal bl.a. bruges ved skole-hjem-samtaler.

- Vi glæder os meget til de samtaler, fordi vi forventer, at det bliver noget andet, når man kan kigge på barnets individuelle progression i stedet for som før kun at se på, hvor eleven ligger i forhold til de generelle mål. De fleste elever ved, om de ligger på niveau, men færre kan se deres egen udvikling tydeligt. Det gør læringsplatformen simpelthen nemmere, forklarer Anne Kristine Raaholt.

Inspiration oppefra og gode overgange

Ruds Vedby Skole har kun et spor, og lærerne sparrer derfor med de lærere, der underviser i samme fag på de andre årgange. De deler forløb og lader sig inspirere af lærerne på højere klassetrin, samt lader sig inspirere af de lærere, som netop har haft eleverne. De nye lærere bruger også platformen til at se, hvad eleverne har arbejdet med, så de kender deres faglige ”rygsæk”, når de overtager en klasse, fortæller Anne Kristine Raaholt.

Lærerne kan også bruge platformen til at se, hvad de kan forvente, at eleverne har med sig. Det giver gode overgange og en stor opmærksomhed på at aflevere børn på et passende fagligt niveau til næste lærer i faget. Lærerne bruger også denne viden til undervisningsdifferentiering og henter mål fra næste årgang ned til elever, der er fagligt langt fremme.

- Jeg tager nogle gange mig selv i at ønske, vi havde haft flere spor, for så havde vi haft en endnu større bank af viden. I mine øjne ville en større skole have endnu flere muligheder med platformen – sikke en fælles viden og erfaring, man kunne få på en større skole, siger Anne Kristine Raaholt.