19. november 2018

Udviklingsplan for turisme

KKR Sjællands formandskab har lavet aftale med erhvervsministeren om at igangsætte et fælles arbejde med en udviklingsplan for turismen i Region Sjælland. KKR Sjælland godkendte finansiering og videre proces for arbejdet

Den fælles udviklingsplan, skal give kommunerne viden og idéer til projekter, som kan være med til at få flere turister til Sjællandsregionen og øge omsætningen og antallet af overnatninger i turismen.

KKR Sjælland udpegede følgende repræsentanter til styregruppen for arbejdet med udviklingsplanen:

  • Borgmester John Brædder (L), Guldborgsund Kommune
  • Borgmester John Dyrby Paulsen (A), Slagelse Kommune
  • Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Damgaard (O), Sorø Kommune
  • Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune, Vordingborg Kommune

I styregruppen vil der også være repræsentanter for Dansk Kyst- og Naturturisme, Wonderful Copenhagen og Realdania.

Arbejdet med udviklingsplanen forventes at vare ca. 1½ år.