14. november 2018

Så er der åben for tilmelding til KL's netværk for kommunikatører

Savner du input til dit kommunikationsarbejde og mulighed for at sparre om opgaver og problemstillinger med kolleger fra hele landet? Så tilmeld dig KL's netværk for kommunikatører.

Til februar samler vi igen KL's to netværk for kommunikatører i henholdsvis Jylland og på Sjælland. Begge netværk mødes i alt tre gange om året, hvor der er mulighed for at hente masser af inspiration, få ny viden og sparre med kolleger fra andre kommuner.

Læs mere og tilmeld dig KL’s netværk for kommunikatører

Oplægsholdere og workshops

På møderne kan du høre oplæg fra eksterne oplægsholdere, deltage i workshops og erfaringsudveksle med kolleger fra andre kommuner. Derfor forventes det, at man som medlem af netværket deltager aktivt på møderne og bidrager med korte oplæg om egne erfaringer eller udfordringer.

Mødernes indhold præciseres fra gang til gang. Derfor har du som medlem af netværket rig mulighed for at præge møderne efter dine aktuelle og konkrete behov.

Tidligere har vi blandt andet haft indholdsplanlægning på sociale medier, intern kommunikation, taleskrivning og medietræning på programmet.

Alle møder faciliteres af presse- og kommunikationskonsulent Pernille Helledie Isaksen og kommunikationskonsulent Cecilie Nielsen fra KL, som planlægger møderne, driver dialogen og sikrer det faglige udbytte i samspil med netværkets medlemmer.

Mellem møderne deler vi gode værktøjer og diskuterer problemstillinger i en lukket online gruppe.

Tid, sted og pris

Netværksmøderne afholdes på nedenstående datoer i 2019 fra kl. 10.00 til ca. kl. 15.30.

Prisen for at deltage i netværket er 6.000 kr. ex moms. Er du nuværende eller tidligere medlem af netværkene, får du rabat på 1.000 kr. Tilmeldingen er bindende for ét år ad gangen.

Netværk for kommunikatører, København

1. netværksmøde – holdes i KL: Torsdag den 7. februar 2019
2. netværksmøde – holdes i KL: Torsdag den 9. maj 2019
3. netværksmøde – holdes i KL: Torsdag den 12. september 2019  

Netværk for kommunikatører, Jylland

1. netværksmøde – holdes i Vejle: Onsdag d. 6. februar 2019
2. netværksmøde – sted kommer senere: Onsdag d. 8. maj 2019
3. netværksmøde – sted kommer senere: Onsdag d. 11. september 2019

Spørgsmål?

Hvis du har praktiske spørgsmål om tilmeldingen eller lign., er du velkomment il at kontakte:

Pernille Helledie Isaksen på tlf. 3370 3564 eller mail: pehi@kl.dk
Cecilie Nielsen på tlf. 3370 3456 eller mail: ceni@kl.dk