12. november 2018

Om 30 år dør halvt så mange 70-74-årige

Danskerne lever længere og længere, og den største udvikling sker blandt de 70-74-årige, hvor halvt så mange vil dø om blot 30 år sammenlignet med 2018. Det viser en ny Momentum-analyse. Udviklingen skyldes en stigende sundhed i befolkningen, som glæder to borgmestre, der dog også kan se langsigtede konsekvenser veddet stigende antal ældre.

Den gennemsnitlige levetid i Danmark stiger og stiger, og nu viser en helt ny Momentum-analyse, at det især er de 70-74-årige, der forbedrer deres levetid. Om 30 år vil der således kun være halvt så mange i årgangene, der dør i de år.

Analysen bygger på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, og den viser, at andelen, der dør som 70-74-årig, i 2048 kun vil udgøre 48 procent af andelen i dag. Til sammenligning vil andelen af 80-84-årige udgøre 64 procent, mens forbedringen er noget mindre for 90-94-årige, hvor andelen vil være 78 procent.

Søjlediagram

Tallene er en prognose og derfor forbundet med en vis usikkerhed, men det er overvejende sandsynligt, at også de 70-74-årige, vil forbedre deres overlevelse. Det mener Kaare Christensen, der er Professor og forskningsleder på Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

»Jeg forventer, at prognoserne holder – i hvert fald på den korte bane -  og en af de vigtigste grunde er, at andre lande er længere fremme end os. Når man ser på middellevetiden, så ligger vi et til to år bag de lande, som vi plejer at sammenligne os med, og derfor ved vi, at det kan lade sig gøre, hvis vi følger i sporene af dem,« siger Kaare Christensen.

Middellevetiden i Danmark er i dag 80,9 år, mens den eksempelvis i Sverige er 82,2 år. Alene siden år 2000 er den steget med 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder i Danmark.

Det er denne stigende tendens, man også ser afspejlet i befolkningsfremskrivningen, og det dækker over, at der er bedre livsvilkår, bedre sundhed og flere og bedre behandlingsmuligheder. Det forklarer professor Kaare Christensen. 

»Hvis man ser på de danskere, der nu kommer op i 70’erne, så har deres første leveår, deres skolegang og andre oplevelser tidligt i livet været væsentligt bedre end deres forældres. Samtidig ankommer de til en høj alder i en tid, hvor man er meget mere aktiv med at behandle ældre mennesker og har flere behandlingstilbud på hylderne,« siger Kaare Christensen.

Søjlediagram

I alt forventes der at være over 1,2 millioner danskere over 70 år i 2048 mod godt 804.000 i dag. Det er grundlæggende en god udvikling, men den får også konsekvenser for velfærdssamfundet. Det mener borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S).

»Det er en glædelig nyhed, at danskerne bliver ældre, og det er et billede på, at velfærdssamfundet fungerer, men det betyder også, at der venter en hård opgave ikke bare på Lolland, men i hele Danmark,« siger Holger Schou Rasmussen.

Han har fået udarbejdet lokale befolkningsfremskrivninger, og de vidner om en udvikling, der kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen på længere sigt.

»Vi kan mærke et pres allerede nu, men når vi ser på vores befolkningsfremskrivning, så bliver det værre. Vi kan se, at de unge flytter væk for at studere, og befolkningssammensætningen ændrer sig, så vi får en større andel ældre over 70 år, og færre i den aldersgruppe, der bidrager økonomisk til at opretholde velfærdssamfundet,« siger Holger Schou Rasmussen.

Flere medarbejdere er stor udfordring

Udfordringen ligger i den hjælp, som kommunerne skal give til ældre medborgere i deres sidste leveår uanset, hvor gamle de bliver.

»De fleste får det skidt de sidste måneder og måske år inden de dør. Det vil altid koste penge uanset i hvilken alder, man dør i. Det helt store problem er at regne ud, hvor meget hjælp man får brug for i årene inden, og hvor den hjælp bliver lagt til henne,« siger Kaare Christensen.

Når man allerede nu kan konstatere, at der kommer så mange flere ældre, så er det vigtigt, at man for alvor tager hul på diskussionen om, hvordan man skal håndtere det.

»Det er en udfordring, der stiger voldsomt frem mod 2030, og det er en national opgave at bidrage til løsningen. Kommunerne skal levere hjælpen, men Folketinget skal sikre, at der frigives de ressourcer og midler, der er nødvendige for at håndtere denne opgave,« siger Holger Schou Rasmussen.

Søjlediagram

Udover at skabe den nødvendige økonomi, så er en af de store og meget presserende opgaver at sikre nok hænder til at håndtere plejen af de ældre. Det mener Holger Schou Rasmussen.

»Der er ikke så meget, der giver mig søvnløse nætter, men allerede nu er der kæmpe pres for at skaffe især social- og sundhedsassistenter, og det bekymrer mig. Vi bruger rigtig mange penge på vikarbureauer,« siger Holger Schou Rasmussen.

Hans borgmesterkollega i Varde Kommune, Erik Buhl (V), er enig i, at rekrutteringsudfordringen er helt central. Det betyder, at man skal have et stort fokus på at udvikle nye løsninger, der gør ældre i stand til at klare flere ting selv i længere tid, og reducerer behovet for plejetimer til den enkelte.

»Vi skal være rigtig skarpe på at udvikle de teknikker, som betyder, at vi kan klare en række opgaver uden at bruge hænder. Det kan ikke erstatte nærvær, men der kan måske fortsat være nogle opgaver, som i dag kræver to ansatte, der med ny teknik kan klares af en enkelt ansat,« siger Erik Buhl.

I Lolland Kommune har man for nylig afsat 2,5 millioner kroner til at afsøge området for teknologier, der kan bidrage til pasningen og plejen af de ældre i fremtiden, og samtidig har man nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med tiltag inden for sundhedsfremme og bidrage med forebyggende initiativer, der skaber en sundere befolkning, som kan være herre i eget liv i længere tid.

Ifølge professor Kaare Christensen tyder udviklingen på, at fremtidens ældre i langt højere grad end tidligere generationer vil være i stand til at benytte sig af teknologiske løsninger.

»Når vi sammenligner hen over årgange, så kan vi se, at ældre i dag er bedre mentalt fungerende end tidligere generationers ældre. Der er ikke den samme dramatiske udvikling i ældres fysik, som i deres hoveder, men der er god grund til at tro, at vi i hvert fald de næste halvtreds år vil ankomme til høj alder i stadig bedre mental tilstand, da IQ er steget markant gennem det 20 århundrede,« siger Kaare Christensen.

Borgmester i Varde Erik Buhl (V) peger også på en række andre områder, som efter hans mening skal i spil, når kommunerne skal håndtere det stærkt stigende antal ældre. Dels skal der sikres en økonomisk omfordeling mellem kommunerne, som fuldstændigt tager højde for, at de ældre ikke er jævnt fordelt i kommunerne. Samtidig mener han, at man skal overveje om ældre med store pensionsopsparinger skal betale for nogle ydelser. Endelig peger han på, at man både i Varde og andre kommuner bør styrke samarbejdet med frivillige endnu mere.

»Frivilligheden bliver en væsentlig del af opgaveløsningen om 20-30 år. Vi skal formå at fastholde gejsten i det frivillige arbejde, og vi skal finde de gode modeller til at bruge hinanden uden at misbruge hinanden,« siger Erik Buhl.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE