22. november 2018

Ny rapport spår mangel på bl.a. SOSU-uddannede, sygeplejersker og pædagoger i Midtjylland

De 19 kommuner og Region Midtjylland har nu et bedre grundlag for at vurdere, hvilke uddannelser der er brug for på velfærdsområdet i fremtiden.

KKR Midtjylland og Region Midtjylland har sammen bedt COWI undersøge behovet for velfærdsuddannede i det midtjyske område frem til år 2028.

Rapporten rummer bud på, hvor mange medarbejdere der bliver brug for på 15 forskellige fagområder som pædagog, folkeskolelærer, bioanalytiker og sygeplejerske.

Og om fremtiden byder på store, små eller ingen udfordringer med at rekruttere medarbejdere med disse uddannelser.

Undersøgelsen kan bl.a. bruges til at vurdere, om antallet af uddannelsespladser passer til fremtidens behov.

Rapporten viser, at der bl.a. kommer til at mangle sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Nedenfor kan ses en pixi-udgave af rapporten og hele rapporten i pdf.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland-Pixi-21112018

  • PDF

    Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland_21112018-FINAL-v1