16. november 2018

Indspark:
Julie Becher og David Jensen om Holbæks vej til økonomisk råderum

Hvad er det mest succesfulde projekt, I har sat i søen i forhold til at omstille og udvikle?

For at skabe et større økonomisk råderum til politiske projekter arbejder vi målrettet med langsigtede effektiviseringsstrategier. En af de mest spændende strategier – og en af dem med mest potentiale – handler om at nedbringe bekymrende fravær i folkeskolen.

Næsten al mistrivsel, der senere udvikler sig til omkostningstunge udfordringer, starter med højt fravær eller ligefrem skolevægring.

Elevernes fravær går ud over deres faglige præstationer, og elever med højt fravær risikerer at mangle basale faglige kundskaber.

Elever med et højt fravær vil også kunne komme til at mangle følelsen af at tilhøre et fællesskab med jævnaldrende børn og unge og med voksne, hvilket kan føre til sociale og personlige udfordringer.

Endeligt øger fravær i grundskolen risiko for fravær og frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse, og svækker derved muligheden for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvilke faglige og økonomiske gevinster har det medført?

Vores forventninger er, at vi allerede samme år indsatsen iværksættes vil kunne reducere de sociale udgifter, og at vi inden for tre år vil få indsatsen 2-3 gange igen i form af sparede udgifter til sociale foranstaltninger.

De faglige gevinster er bl.a. at alle faggrupper bliver dygtigere af at arbejde så tæt sammen - og med borgerne. Vi trækker på socialrådgivere/sagsbehandlere, UU, SSP, familiehus, PPR - og arbejdet starter i og med familien.

Hvad har været den største succes?

Vi har startet et pilotprojekt på en enkelt skole i august 2018, og her viser de foreløbige resultater, at ud af 10 deltagende elever, er fire elever gået fra 100 pct. skolevægring til at deltage i undervisning fem dage om ugen.

Dertil kommer et par stykker der endnu ikke er startet på reel undervisning, men er kommet fra 100 % skolevægring og til besøg på skolen, samtaler løbende, men endnu ikke undervisning.

Hvad har været den største udfordring?

Det er meget vanskeligt at arbejde med så langsigtede strategier i en økonomisk budgetkontekst. Den investering, der foretages, skal jo munde ud i, at der ikke sker noget. Altså at vi undgår udgifter i form af dyre sociale foranstaltninger og det er i sagens natur svært at forudsige og sætte tal på – også på kort sigt.

Hvad har overrasket dig mest?

At vi har relativt mange børn, der ikke kan rumme at gå i skole uden en særlig indsats fra skole, forældre eller fagpersoner. Vi har formentligt ikke flere i Holbæk Kkommune end i andre kommuner, men ikke desto mindre er der et behov for at arbejde systematisk og struktureret med indsatsen udfra et fællesfagligt grundlag.

Hvad er de vigtigste greb, I har taget for at få processen til at lykkedes?

Modet til at sætte tal på successen.

Dét er afgørende for at komme i gang med en særlig indsats i en økonomisk presset hverdag. Vi forventer at frigøre 3 mio. kr. årligt fra 2021 med en investering på 1,2 mio. kr. i 2019. Dernæst er det et ægte tværgående projekt, hvor vi trækker på mange forskellige typer medarbejdere fra mange afdelinger (skoler, SSP, UU, PPR, Familiehus).

Et helhedsblik er samtidig helt afgørende da vi på grund af vores organisering skal lægge investeringen i én kerneopgave, mens den største del af gevinsten forventes i en anden kerneopgave.

Hvad er dine bedste råd til andre kommuner, som har lyst til at give sig i kast med lignende projekter?

At have modet til at tænke på tværs og langsigtet.

Hvor ser du de største potentialer med hensyn til omstilling og udvikling fremadrettet?

To uafhængige spor. Et der handler om digitalisering og automatisering, hvor vi på mange områder halter bagefter, og et spor der handler om forebyggelse af sociale og personlige udfordringer – ikke mindst i form af psysiske lidelser. Vi ser desværre lige nu en stigning i antallet af unge med markante udfordringer som ikke hjælpes i psykiatrien og hvor vi som kommuner kommer til kort med vores tilbud.