19. november 2018

Erhvervsfremme

Den 1. januar 2019 træder den nye lov om erhvervsfremme i kraft. Danmarks erhvervsfremmebestyrelse og de nye erhvervshuse, herunder nyt Erhvervshus Sjælland, skal være i drift og nye rammer for kommunernes erhvervsindsats vil gælde

KKR har fået en central rolle i omstillingen, og KKR Sjælland drøftede den lokale proces for implementering og udpegning af repræsentanter til erhvervshusets bestyrelse og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Sjælland drøftede også bidrag til erhvervsfremmestrategi for 2019.

KKR Sjælland udpegede følgende repræsentanter til Erhvervshus Sjællands bestyrelse:

  • Formand borgmester John Brædder (L) Guldborgsund Kommune
  • Borgmester Anette Mortensen (V), Stevns Kommune
  • Borgmester Marie Stærke (A), Køge Kommune
  • Borgmester Mikael Smed (A), Vordingborg Kommune

KKR Sjælland har herudover udpeget borgmester Gert Jørgensen (C), Sorø Kommune til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne bestyrelse får blandt andet til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, der skal være til gavn for virksomheder i hele Danmark.