13. november 2018

Debatindlæg: Folkeskolen er hjerteblod for kommunerne

Det indlysende urimeligt, når Politikens lederskribent med fri pen slår ud armene og beder kommunerne om at bevare de små skoler for enhver pris, skriver KL's Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg
 
Folkeskolen er kommunalt hjerteblod. Det er her, vi skaber sammenhæng – på tværs af skoler og indsatser. Her vores børn mødes på tværs af alt det, der ellers kan skille os. Økonomiske, sociale eller kulturelle skel. Folkeskolen er fællesskabets skole. Skolen der holder Danmark sammen.

Derfor blev jeg som kommunalpolitiker forundret, da jeg læste Politikens leder den 2. november. Den handlede om skolelukninger og kunne give det fejlagtige indtryk, at kommunalbestyrelser lukker skoler med lukkede øjne uden saglig begrundelse. Det er naturligvis et usandfærdigt og urimeligt billede af virkeligheden.

For virkeligheden i forbindelse med skolelukninger og -sammenligninger er, at kommunalbestyrelser landet over har forholdt sig seriøst og sagligt til yderst vanskelige dilemmaer. Dilemmaer, der fx kan handle om en presset kommunal økonomi, hensynet til faglig og social bæredygtighed i små skoler, eller afvejningen af økonomisk prioritering mellem fx flere ældre med behov for pleje og færre børn i mindre skoler. Det er vitterligt vanskelige hensyn at balancere, for ikke alle hensyn kan tilgodeses samtidig.

Det er for nemt at pege fingre

Derfor er det indlysende urimeligt, når Politikens lederskribent med fri pen slår ud armene og beder kommunerne om at bevare de små skoler. For en hver pris må man forstå. Men hvad med omkostningerne? Er det færre penge til undervisning og materialer? Færre penge til byens ældrepleje eller daginstitutioner? Det er jo den konkrete prioritering de lokale politikere skal tage stilling til. Modsat skribenten på Politiken, der helt uden omkostning kan pege fingre af de ansvarlige beslutningstagere uden selv at tage ansvar for den samlede prioritering. Det er nemt, og desværre også for nemt.

Betyder det så, at Politiken tager fejl i alt, hvad der skrives i omtalte leder? Nej, Politiken har også ret. For i KL og i landets kommuner er vi helt enige, når det gælder Politikens ønske om at slå et slag for folkeskolen. Vi ønsker også skolen prioriteret økonomisk. Vi ønsker friere rammer, så kommunerne i højere grad kan drive folkeskole på lokale præmisser. Vi ønsker stærkt fællesskab med elever, forældre, medarbejdere og ledelse, fordi vi ved, at fællesskab giver bedre skole. Og vi ønsker en skole med høj kvalitet. Alle steder i landet. Det er forhold, vi konkret arbejder med og for. I KL og kommunalbestyrelser over hele landet.

Politiken er velkommen på holdet, der slås for folkeskolen. Folkeskolen kan ikke få for mange venner. Og vi er i KL naturligvis helt med på at tage den udvikling, som Politiken Skoleliv har skitseret vedrørende skolelukninger og tilgang til privatskoler, alvorligt.

Alt kan ikke passes ned i samme boks

Vi deler Politikens glæde over, at det nogle steder er lykkedes at holde fast i de små folkeskoler, og de lokale erfaringer skal vi dele med hinanden. Men vi skal også huske på, at der er forskelle fra kommune til kommune, og at ikke alt kan passes ned i den samme boks. Først og sidst handler det om at skabe den bedste folkeskole, hvor eleverne får den bedste undervisning og dannes og uddannes bedst muligt – om det så er i den gamle landsbyskole eller den ny kommuneskole.

Skal Politiken være med på kommunernes hold for en stærkere folkeskole, kræver det dog, at Politiken tager de vilkår og dilemmaer, der kendetegner hverdagen i landets kommunalbestyrelser, alvorligt. For vi skal drive folkeskole i den virkelighed, der findes herude, hvor politisk knofedt og svære beslutninger gør en større forskel end en bebrejdende pegerfinger i en avisleder. Efter at have læst Politikens leder glæder jeg mig over, at avisen deler kommunernes store ambitioner på folkeskolens vegne. Så lad os løfte ambitionerne sammen frem for at pege fingre.

Debatindlægger er bragt i Politiken Skoleliv d. 9. november 2018