21. november 2018

Debatindlæg: Et sammenhængende samfund kræver en stærk folkeskole

Ensidigt fokus på negative historier underminerer tilliden til danske folkeskoler, og det vil skade sammenhængskraften i Danmark, skriver formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Vi har brug for et samfund, der hænger sammen. Det kræver en stærk folkeskole, og at de fleste børn går der. Det er helt afgørende.

Derfor er jeg også glad for, at et flertal på Christiansborg tilsyneladende har lyttet til den kritik, som både kommuner, skoleledere, forældre og elever er kommet med til regeringens forslag om selvstyrende skoler. Det er et skidt forslag, der risikerer at svække den lokale sammenhæng omkring børnenes skole. En sammenhæng hvor det, der sker i skolen, spiller sammen med det, der sker i daginstitutionerne, i den sociale indsats i familierne, i fritidslivet og i samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Vi har ikke brug for en ny institution eller flere eksperimenterende alternativer til den kommunale folkeskole. Vi har til gengæld brug for at lægge kræfter i at styrke den skole, vi har.

Vi har i Danmark en rigtig god folkeskole. Men vi glemmer bare ofte at minde hinanden om det. Ikke mindst når bølgerne går højt, og enkelthistorier om vikarforbrug, lukning af små skoler og linjefagskompetencedækning fylder hele sendefladen, kan det være svært at bevare overblikket og hukommelsen om alt det, folkeskolen kan og gør hver eneste dag.

Vi har en god folkeskole

Fakta kan jo altid vendes og drejes, så det passer ind i ens kram. Men det er vitterligt svært at lave en negativ historie om, at 95 pct. af forældrene er glade for folkeskolen og føler, at deres børn trives og bliver passende udfordret. Det er også svært at se bort fra, at vi er nummer 1 i verden, når det handler om at forberede eleverne til et liv i et demokratisk samfund. Samtidig ligger elevernes trivsel stabilt – og stabilt højt vel at mærke. Og PISA-undersøgelserne viser, at eleverne bliver dygtigere og dygtigere i bl.a. læsning, matematik og naturfag. 

Det er resultater, som alle med aktier i fællesskabets skole kan være stolte af. Men desværre også resultater, som vi ikke hører særlig ofte i den offentlige skoledebat. Det skal vi gøre bedre, for den negative omtale skader skolens omdømme.

Folkeskolen må ikke miste sin sociale motor

Det er stærkt bekymrende, at danskernes tillid til folkeskolen daler – og tilvalget af den kommunale skole ligeså. Den udvikling skal vendes, og det kræver et stærkere fællesskab om folkeskolen – også på Christiansborg. Hvis man kan være i tvivl om centrale aktørers opbakning til folkeskolen, kan man ikke betænke forældre i at tvivle på, om folkeskolen mon er det rigtige tilbud til netop deres barn. 

Vi skal sørge for, at folkeskolen ikke ender med at blive et sted, der i stigende grad bliver valgt fra, fordi børnenes familier mister tilliden til fællesskabets skole. For sker det, så mister folkeskolen den afgørende sociale motor, der er i, at børn mødes på tværs af økonomiske, sociale og kulturelle skel, og så kan skolen ikke løfte sin opgave. Uden en folkeskole, der skaber fællesskab mellem børn og familier med vidt forskellige baggrunde, bliver det vanskeligt at skabe lokalsamfund med stor sammenhængskraft. Og uden lokal sammenhængskraft bliver det svært at fastholde et Danmark, der hænger sammen. Så vigtig er folkeskolen.

Brug for et stærkt fællesskab

I landets kommuner og i KL er vi optaget af at løse de udfordringer, den danske folkeskole står i. Vi ved, at det kræver fællesskab om opgaven. På den enkelte skole. Mellem skoler, forvaltning og det politiske niveau i kommunerne. Mellem KL og Danmarks Lærerforening. Blandt andet derfor er vi gået sammen om en “Ny Start for Folkeskolen”. Men vi har også brug for et stærkt fællesskab mellem kommuner og Folketinget, og ikke mindst bredt i Folketinget. Skal den danske folkeskole styrkes i de kommende år, kræver det, at alle vi med ansvar for skolen samarbejder – om og ikke imod fællesskabets skole.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Uddannelse den 21. november 2018