16. november 2018

Aabenraa-modellen på anbringelsesområdet giver store økonomiske og kvalitative effekter

En ny investeringsstrategi har frigivet flere ressourcer til tættere opfølgning på indsatser, og resultatet er bl.a. færre anbringelser.

En gennemgang af kommunernes budgetkataloger for 2019 viser, at mange kommuner har fokus på investeringsstrategier inden for beskæftigelse og på børne- og familieområdet.

Formålet er at frigøre økonomiske ressourcer på længere sigt og dermed styrke det økonomiske råderum.

Ny investeringsstrategi giver resultater

Aabenraa Kommune har i flere år arbejdet med investeringsstrategier inden for beskæftigelsesområdet med stor succes. Nu benytter de også metoden på familie- og børneområdet.

Investeringsstrategien på familie- og børneområdet er et godt eksempel på, at investeringsstrategier ikke blot er et "buzzword". Det er derimod en flerårig strategi til at opnå både økonomiske og kvalitative effekter.

Det kommer konkret til udtryk ved, at det samlede anbringelsestal i Aabenraa er faldet fra 188 i 2017 til 171 ved udgangen af 3. kvartal 2018. Der er i projektets første leveår samtidig opnået en mindreudgift på 11,5 mio. kr. 

Aabenraa-modellens fokus

I 2017 valgte kommunen at gennemføre en stor omlægning af praksis på familie- og børneområdet for i højere grad at sikre det enkelte barns mulighed for at vokse op så tæt på familie og netværk som muligt.

Et centralt element i omlægningen består i at få kommunens rådgivere tættere på familierne. I praksis betyder det, at rådgiverne skal have en løbende kontakt med familierne, så de kan følge forandringsprocesserne sammen med dem og leverandørerne. Det betyder også, at rådgiverne skal være aktive i alle sager, og ikke kun i de sager, der 'larmer'.

Den tættere kontakt skal give rådgiverne en bedre indsigt i familiernes behov, og dermed give bedre muligheder for at vælge den rette indsats til den enkelte.

Den hyppigere opfølgning skal være med til at sikre forandring. Det vil sige, at hvis virkningen af indsatsen udebliver, så skal den i højere grad tilpasses.

Derudover giver den tættere kontakt til familierne også bedre muligheder for at afsøge netværket og få øje på de ressourcer, der kan bringes i spil for at skabe de rette betingelser for forandring.

For at understøtte dette har medarbejderne været igennem en uddannelse i netværksinddragende metode.

Rådgiverne får også nedbragt antallet af sager fra ca. 31 til 25. Det er for at imødekomme den nye praksis, og derudover bliver der oprustet på personalesiden.

Kommunen har samtidig etableret et fagligt forum i Børn og Familie. I forummet diskuteres sager på tværs af myndighed og udfører.

Fokus på indsatser der arbejder ned af indsatstrappen

Forskning viser, at langvarige ophold udenfor familien ikke altid giver bedre resultater. Derfor har Aabenraa haft fokus på, at anbringelse er en nødsituation og ikke en varig løsning.

Indsatsen er understøttet ved at have fokus på nedenstående fire fokuspunkter i arbejdet med børnene og deres familier.

  • Realistiske, konkrete og målbare mål
  • Anbringelse skal integreres med andre parallelle indsatser, herunder indsatser i normalområdet
  • Skal være rettet mod hele familien
  • Kontinuitet ind i efterværnsindsatsen.

Fokuspunkterne skal sikre en indsats, der arbejder ned af indsatstrappen.

Derudover planlægges et forløb, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen med henblik på at komme tilbage til almenmiljøet, jf. indsatstrappen.

Figur 1: Indsatstrappen

 

Læs mere om 'Indsatstrappen' her

Rammebetingelser bag investeringsmodellen på anbringelsesområdet

I Aabenraa er metoden bag investeringsstrategien defineret som en flerårig model. En initial investering skal balancere økonomisk over en fireårig periode.

Dermed opstilles en flerårig budgettering til at høste gevinsterne, hvor resultaterne samtidig indbudgetteres allerede ved investeringens starttidspunkt.

Det er for at sikre, at investeringen har effekt på de langsigtede udgifter og ikke blot er en midlertidig udgiftsforøgelse.

Ifølge Søren Lorenzen, der er Stab- og arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa er princippet om økonomisk balance over en fireårig periode netop en væsentlig pointe.

"Det sender et signal om, at vi investerer betydeligt. Men det er også en erkendelse af, at afkastet ikke kan indregnes med det samme. Konkrete målsætninger om både investering og effekt på de enkelte år sikrer grundlag for tæt opfølgning og løbende vurdering af om forudsætningerne for investeringen holder. Efter den fireårige periode falder investering bort og tilbage står den økonomiske effekt, som er opnået i perioden.", siger Søren Lorenzen.

Tabel 1 - De økonomiske forhold for investeringsmodellen

Tabellen ovenfor viser, at den fireårige model er forbundet med en årlig investering i størrelsesorden 4,6 mio. kr. til 4,8 mio. kr. Investeringen består bl.a. i, at personalesiden oprustes og i et øget brug af forebyggende tiltag. Der har derfor ikke været forventning til mindreudgift via modellen før i år 2019.

De faktiske resultater for 2017 har imidlertid vist en samlet mindreudgift på 11,5 mio. kr..

I 2018 er resultatet efter de første tre kvartaler et mindreforbrug på 6 mio. kr. Investeringsstrategien er således foran de fastsatte målsætninger.

Ifølge Chriss Mailandt-Poulsen, Børn og Skoledirektør, har strategiens succes bl.a. været afhængig af, at medarbejderne i høj grad har taget den nye praksis til sig og inddraget barnets netværk undervejs i højere grad.

Medarbejdernes indsats kan aflæses på tallene. Der kan konstateres en reduktion i antallet af anbragte børn på institutioner fra 54 til 37 i perioden. Derudover er det samlede anbringelsesantal faldet fra 188 sager ved projektets start til 171 sager ved udgangen af 3. kvartal 2018.

"Dermed er vi også lykkedes med at skabe en bevægelse ned ad indsatstrappen mod mindre indgribende/omfattende indsats. Vi sikrer med indsatsen endnu højere grad det enkelte barns mulighed for at vokse op så tæt på det almene miljøer som muligt", siger Chriss Mailandt-Poulsen .

Gode råd

Ifølge Søren Lorenzen er det ikke nok med en politisk vedtaget investeringsstrategi med indbudgetterede resultater på investeringens initialtidspunkt.

"Det er vigtigt fra start af at have den faglige ledelse på plads, da de skal skabe resultaterne. Det er ikke økonomiforvaltningens projekt men i høj grad et samarbejde med en generel ledelsesopbakning på alle plan, samt en insisteren på den retning der er sat, mod, vilje og kreativitet. Og så er det vigtigt med en konstant dialog på tværs af organisationen, hvilket nogle gange kan gå i glemmebogen, når så store forandringer skal implementeres.

Chriss Mailandt-Poulsen supplerer:   

”Derudover er tætheden og dialogen med forældrene om den fælles udvikling af mål, der herigennem skabes, alfa og omega, når der skal skabes varige forandringer i den enkelte familie.

Derudover har midtvejsevaluering og midtvejsdrøftelser med alle medarbejdere i Børn og Familie givet nogle rigtigt brugbare fokuspunkter i den videre kvalificering af Aabenraa modellen", forklarer Børn og Skoledirektøren.