13. marts 2018

Nyt kursus: Få styr på arbejdsgange og processer

Kast et nyt blik på jeres arbejdsgange og processer med viden og værktøjer fra dette nye kursus fra KL. Det understøtter jeres digitalisering. Kurset varer to dage og afholdes i juni 2018 i både Kolding og København.

God digitalisering bygger på gode arbejdsgange

Gode arbejdsgange er rygraden i god digitalisering, og med Kaare Pedersen fra Peak Consulting Group som kursusleder og underviser er der garanti for høj faglig kvalitet og spændende undervisning.

Nyt blik på arbejdsgange

Arbejdsgangsanalyser og forståelse af forretningsprocesser er kommet i vælten igen, efter nogle år hvor de var trådt lidt i baggrunden. Digitalisering, robotics og effektiviseringskrav er nogle af grundene til, at mange tager et fornyet blik på arbejdsgange og processer, og i mange kommuner bruger man analysemetoderne til generelt at forbedre kvalitet, service, trivsel og koordinering. 

Video: Kaare Pedersen sætter rammen

Se videoen her (1 minut), og hør Kaare fortælle om indholdet i kurset, og hvorfor kurset er vigtigt og aktuelt.

2-dages kursus

Kurset "Arbejdsgange og forretningsprocesser" løber over to dage, og det giver tid og rum til fordybelse og praktiske øvelser. Med et velgennemført kursus kan I:

  • kortlægge og optimere processer
  • forstå jeres rolle som facilitator
  • udpege og undgå faldgruber i arbejdsgangsanalyser
  • dokumentere jeres processer korrekt i BPMN.

Læs mere og tilmeld jer

Læs alt om kurset, og tilmeld jer på siden her.